Vise udtalelser af en vis mand

Udtalelser af Al-Hassan Al-Basrî




Imâm Muhamamd Ibn Sa’ad



Uddrag af “Men of Madina, Volume 1″



© 1997 A. Bewley









Abû Hilâl sagde: “Da Al-Hassan Al-Basrî færdiggjorde sin hadîth, plejede han at sige: “O Allâh, Du ser vore hjerter (som er) fuld af afgudsdyrkelse, stolthed, hykleri, (behov for) at vise sig frem, (behov for) anseelse, tvivl og usikkerhed i din Dîn. O Retleder af hjerter, gør vore hjerter stedfaste i Din Dîn og lad vor Dîn være den Rigtige Islâm.”



‘Umara Ibn Mihrân sagde, at Al-Hassan blev spurgt: “Hvorfor besøger du ikke regenterne og påbyder dem det rigtige og forbyder dem det forkerte?” Han svarede: “Den troende bør ikke spilde sig selv (sit liv). Deres sværd går forud for vores tunger, når vi taler. De taler således med deres sværd.” Og han lavede en strygende gestus med sin hånd.



‘Umara sagde: “Jeg har ikke set nogen som helst, hvis ord er i harmoni med hans handlinger, på nær Al-Hassan.”



Det blev berettet, at Al-Hassan sagde: “Når en ung mand er from, genkender vi ham ikke ved hans tale. Vi genkender ham ved hans handlinger. Dét er nyttig viden.”



‘Umara sagde, at Al-Hassan fortalte ham, at han ikke kunne lide, at stemmer trillede, når der blev reciteret Qur’ân.



Al-Hassan sagde: “Tag dig i agt for at have en dårlig opfattelse af folk.”



Ar-Rabî’ Ibn Subayh sagde: “Al-Hassan kunne ikke lide, at blive prist i sit ansigt. Hvis man lavede bøn for ham, glædede det ham.”



Ghâlib Al-Qattan sagde: “Jeg gav Al-Hassan et brev fra ‘Abdul Mâlik Ibn Abî Bashîr og han sagde: “Læs det.” Så jeg læste det og i det var der en bøn. Al-Hassan sagde: “Mange af dine sande brødre blev faktisk ikke født af din mor.”



Det blev berettet, at ‘Imrân Ibn Khâlid Al-Kuzâ’î sagde, at en fortalte ham: “Matar spurgte Al-Hassan om et spørgsmål og sagde: “Al-Fuqahâ modsiger dig.” Han sagde: “Må din mor blive berøves, Matar! Ser du en fâqih overhovedet? Ved du hvad en fâqih er? Den samvittighedsfulde asketiske fâqih, er den som hverken bekymrer sig om hvem der er over ham, eller håner den, som er under ham og (er den) som ikke accepterer kortvarigt vrøvl til gengæld for den viden, som Allâh har lært ham.”



Det blev berettet at, når Al-Hassan så en begravelse, ville han sige: “Al Pris tilkommer Allâh, som ikke har gjort mig til en del, af det som blev bortrevet.” Han sagde, at han (Al-Hassan) ikke ville berette noget den dag.



Muhammad Ibn ‘Umar sagde. “Al-Hassan døde i 110.” Ismâ’îl Ibn ‘Ulayya sagde, at det var i Rajjab. Der var et hundrede dage imellem døden af Muhammad Ibn Sirîn og Al-Hassan og Al-Hassan døde først.



Hammâd Ibn Zayd sagde, at Al-Hassan døde fredag nat. Han sagde, at Ayyûb og Humayd At-Tawil vaskede ham. Han blev bragt ud, da folk gik. Han sagde: “Min far tog mig med ham.” Og Mu’âdh Ibn Mu’âdh sagde: “Al-Hassan var ti år ældre end Muhammad (Ibn Sirîn).”