Kære Rosa
Fejlen ligger i, at vi begge to holder fast på vores fundament og prøver at bevise det, ved at anvende direkte beviser fra dette fundament. Derfor i dette brev, foreslår jeg, at vi begge to stepper et trin væk fra vores fundament og dermed begynder at bedømme hvad der er sandt og hvad der er falsk. Hermed mener jeg, at vi skal kigge på realiteten (fysisk håndgribelige ting) og mennesket, som værende menneske og ikke kun på et par enkelte individer.
Ordet “bedømme” lyder interessant, men hvilken krav stilles der til en bedømmelse?
Forestil dig to eller flere mennesker, med hver deres religion, baggrund og kultur sad sammen og skulle finde hvad kravene for at bedømme er. De ville intellektuelt komme frem til 4 krav:
1. Forstanden
2. En realitet
3. Sanser
4. Tidligere oplysning
Disse fire vil jeg nu, med eksempler, beskrive forneden.
1. Forstanden
Hvad er det, der adskiller os mennesker fra dyr? Når vi intellektuelt kigger på dyrene og os selv, ser vi mange ligheder. De har brug for at sove ligesom os. De har brug for at spise ligesom os. De har brug for at formere sig, eksempelvis gennem sex, som os. De har også et overlevelsesinstinkt ligesom os. Når en løve fornemmer trussel, vender den bort og stikker af, så den derved har en mulighed for at overleve og det ligger også i os mennesker. Dyrene har, ligesom os, brug for ilt, væske, varme, et bestemt tryk osv.
Og jeg kunne blive ved i al evighed og til sidst komme frem til, at der kun er et punkt og det er forstanden. Hvad er forstanden så? Når vi igen betragter dyrene, kan vi lære dem nogle ting, såsom at bruge en fjernbetjening til at slukke og tænde fjernsynet med. Men i det øjeblik du skifter fjernsynet og fjernbetjeningen ud med et nyt produkt, kan dyret så ikke bruge det. Hvad fortæller det os? Det fortæller os, at den havde lært det instinktivt og ikke havde formået at koble to simple informationer sammen, f.eks. at fjernbetjeningen slukker og tænder for fjernsynet. Når et menneske har lært disse to informationer, og uanset hvilken som helst fjernbetjening du giver ham, kan han herefter bruge det. Et krystal klart eksempel er børn. Du kan lære et barn at 2 + 2 = 4 og næste gang du spørger barnet hvad 2 + 2 er får du svaret uden tøven fra barnet, at det er 4. Men hvis barnet ikke har formået at forstå hvad der ligger bag at 2 + 2 giver 4, vil han ikke kunne svare dig næste gang du spørger ham hvad 3+3 er. Han vil kigge på dig tøvende og sige det første tal der falder ham ind, såsom 8. Eksempler er der mange af og der kan helt klart produceres bedre eksempler. Men hele essensen er, at forstanden kan sammenkoble informationer og gøre brug af dem. Det er forstanden, der adskiller os fra dyrene, ellers havde en fugl for længst lært at bygge en redde af beton og mursten. Hvor og hvornår kan forstanden så bruges, vil jeg komme ind på under næste punkt.
2. En realitet
Hvad er det? Der er mange, der roder rundt i det. En realitet er en ting, som to eller flere forskellige mennesker med vidt forskellige livssyn, ikke kan være uenige eller i tvivl om, med hensyn til dens eksistens. Der er to typer af realitet, en som vi direkte kan observere og en som vi indirekte kan observere. Forklaringen kommer nu.
Direkte:
Er ting, som vi kan kalde for fysisk håndgribelige ting. Et glas, et bord, et bjerg, stjernerne, himlen, solen osv. Eksistensen af disse ting kan ikke være relativ. Enten findes de, eller også findes de ikke. To personer der står samme sted, kan da ikke have samtidig ret, når den ene siger, at solen skinner og den anden siger, at det er nat og mørk. Enten lyver den ene, eller også lyver den anden. Ved at bruge andre eksempler, kunne vi også komme frem til en tredje mulighed, nemlig at de begge to lyver. Forestil dig, at jeg kommer over til dig og du ser mig med lange bukser og spørger mig, hvorfor jeg har disse lange bukser på i denne sommer måned og jeg svarer dig, at det er da korte shorts jeg har på. Her kan sandheden jo ikke være relativ. Enten har jeg lange bukser på, eller også har jeg ikke. Men om man kan lide disse bukser eller ej, kan være relativ. Det er forskelligt fra person til person, hvilken farve man kan lide, tøjstil man har og hvilken mad man kan lide.
Indirekte:
Der er nogle ting som vi ikke direkte kan observere, men alligevel er vi ikke i tvivl om deres eksistens. Det kan være tyngdekraften, ilt, Gud osv. Hvad har alle disse ting tilfælles? Selv om vi ikke direkte kan observere dem, er vi alligevel fuldstændigt overbeviste om, at de er tilstede. De har alle sammen det tilfælles, at der er spor, der relaterer til deres eksistens. Hvordan ved vi, at tyngdekraften eksisterer? Hver gang vi smider noget, falder det til jorden og det er beviset for tyngdekraftens eksistens. Alle de ting vi direkte observerer, såsom planter, mennesker, dyr, bjerge, havet, jorden, månen, solen og universet, fører til, at der er en skaber, der står bag alle disse ting. Forestil dig, at du kommer kørende ad en landevej og ser en lygtepæl, der er bøjet og nogle lange bremsespor. Det fortæller dig, at der har været et køretøj med højt fart der har kørt ind i denne lygtepæl, og selv om køretøjet eller rester af køretøjet ikke findes, er du ikke i tvivl om, hvad der er sket.
For at opsummere det hele, kan man konkludere, at det er her, forstanden kan bruges. Det vil sige, at forstanden KUN kan bruges, til at etablere en realitet og ikke andet. Hvis man bruger forstanden udover realiteten, vil det kun være rent gætteri. Derfor, når vi søger efter sandheden og så længe vi holder fast ved realiteten, vil vi ikke kunne komme galt af sted. For realiteten kan afkræfte og bekræfte, om en tanke er sand eller falsk. Hvis jeg sagde, at alle træer er røde, som er en tanke hos mig, vil du hurtig kunne afkræfte mig, idet realiteten siger, at der findes mange grønne træer. Så derfor er det absolut nødvendigt, at vi holder fast på realiteten og kun dømmer ud fra realiteten. Forestil dig et æsel, der prøver at fange sin hale, ved at snurre rundt om sig selv. Han vil da ikke kunne komme nogen vegne. Hvis vi ikke bruger realiteten, ender vi som en lille mus i et hjul, der kun løber fremad uden at komme nogle vegne. Vores mål er at komme fremad og finde sandheden og det kan kun gøres gennem realiteten, hvormed alt andet er forkasteligt.
Derfor siger man til en person, der ikke forholder sig til realiteten, at han ikke er forstandig. Se på tosser, de ved ikke hvad der er realitet og fantasi!
3. Sanser
Vi ved at mennesket har fem sanser såsom at høre, lugte, smag, se og føle. Disse bruger vi til at bedømme realiteten. Når et menneske mangler en af disse sanser eller alle sammen, vil hans bedømmelseskraft også være nedsat. Eksempelvis kan en blind ikke bedømme om det er mørkt eller lys. En der har mistet følesansen, kan ikke bedømme om noget er varmt eller koldt.
4. Tidligere oplysning
Før man kan bedømme en realitet, skal man have en tidligere oplysning om tingene. Der er to muligheder hvormed man kan opnå disse oplysninger
1) man prøver sig frem,
eller
2) man får det fortalt.
Hvorfor er det vigtig at have dette punkt med under vores bedømmelse?
Forestil dig en cola der har stået åbent i to dage og al brusen er væk. I det øjeblik du tager en slurk af den, vil du ikke drikke mere af den, fordi den ikke smager af cola, som du kender fra din tidligere erfaring. Men tag samme cola til Afrika og giv den til et stammefolk og spørg dem hvordan den smager. Hvis de ikke har drukket cola før, kan de ikke give en vurdering af, om det smager af cola eller ej.
1:Prøver sig frem
Igen, eksemplet med børn, som er klart og tydeligt illustrerende. Et barn prøver sig frem og kan ikke skelne mellem hvad der er godt og ikke godt. Hvad den kan spise og hvad den ikke kan spise. Putter alt i munden og prøver sig hermed frem. Også som voksne kender vi til det. Du har lige fået et nyt computerspil og du prøver dig frem med de forskellige funktioner i spillet og lærer hermed spillet at kende.
2:Får det fortalt
Der er også nogle ting vi får fortalt. Fra skolen, fra vores forældre, venner eller andet. Disse oplysninger kan vi så bruge i vores bedømmelse. Forestil dig, at du aldrig har set en løve før og du skal på jagt. Jeg fortæller dig, at hvis du ser en gul, stor, pelset kat, skal du stikke af med det samme. Selv om du ikke har set en løve før, i det øjeblik du ser løven, kan du så koble disse informationer sammen, som du har fået fra mig og bedømme, at det er en løve. Men når du ser en zebra, vil du ikke være bange for den, fordi den modsiger alle mine informationer.
Her vil jeg lige komme med et spørgsmål, til dem der ikke tror på en skaber. Hvor fik det første menneske så alle disse informationer fra? Prøvede han sig frem? Prøvede han sig frem med hvad der kunne spises, eller ikke spises? Hvilket dyr, der er farlig eller ikke farlig? En eller anden må have fortalt dem det, for ellers kunne de ikke have overlevet.
Nu har jeg prøvet kort at illustrere, hvad der skal bruges, for at kunne bedømme.
Men vi må ikke glemme en meget væsentlig detalje- nemlig følelser. Må man gerne tage følelserne med, når der skal bedømmes? NEJ. Fordi følelser ikke kan skelne mellem hvad der er realitet og fantasi. Følelser kan ikke være objektive; følelserne vil aldrig gå imod egne interesser (det man elsker osv.). Jeg vil komme med et eksempel og dermed afslutte dette emne. Forestil dig, at en dommer, som skal til at dømme. Hans søns har voldtaget en lille pige på 5 år og loven siger, at han skal straffes med døden. Denne dommer, som er tæt knyttet til sin søn, vil han kunne sende sin egen søn, som er af samme kød og blød, til døden, hvis han tog sine følelser med i betragtning? Nej, absolut ikke. Men derimod skal han være objektiv, koble følelserne fra, lade forstanden og realiteten træde frem og kigge på sin søn, som en voldtægtsforbryder, der skal straffes efter lovgivningen, som alle andre samfundsborgere.
Nu kommer vi så til os mennesker. Hvorfor er vi her og hvad er formålet med os?
Når vi igen betragter realiteten, kan vi se at alt har et formål. Træerne, dyrene, luften, vandet, stjernerne osv. Det vil være absolut forkert, når alle disse ting er skabt med et eller flere formål og at mennesket samtidig ikke skulle have et formål. For at finde ud af det, må vi igen observere realiteten og de ting vi er omringet af, og derigennem få et svar.
Når vi observerer alle disse ting, kan vi konkludere, at alle sammen er begrænset, afhængige, ikke evige, svage og mangelfulde. Derfor, når vi søger efter den, der har skabt os og alt det der er rundt om os, må Han jo være det modsatte. Ellers er han jo selv en skabning og det er jo ikke det vi søger. Det vil sige, at han må være ubegrænset, evig, fuldkommen og ikke afhængig af noget. Alt dette er vi kommet frem til, kun igennem forstanden og intellektuelt bedømmelse på realiteten. Nu har vi puttet nogle attributter på denne skaber og kan begynde at søge. Men før vi gør det, skal vi lige opremse disse attributter og fremlægge hvad de præcis betyder:
Ubegrænset:
Når vi kigger på realiteten, er alt begrænset i form, dimension, vægt, højde osv. Derfor må denne skaber ikke være begrænset, ellers må han jo selv være en skabning. Hermed kommer også svaret på hvorfor vi ikke kan se skaberen.
Når vi igen kigger på mennesket ser vi, at alt hos ham er begrænset og dermed må hans forstand også være begrænset. Da det er forstanden, der kun kan opfatte ting, så hvordan skal mennesket så kunne opfatte skaberen som er ubegrænset? Forestil dig, at havet er “ubegrænset”. Kan du hælde hele havet over i et enkelt begrænset lille glas(forstanden).
Kan glasset rumme hele havet?? NEJ.
Så kunne man lege med tanken og sige at skaberen bare kunne gøre sig begrænset for et bestemt stykke tid. Nej, fordi i det øjeblik han gøre det, har han gjort sig selv svag, afhængig af tid og ligner hermed alle de ting, vi kan observere. Realiteten fortæller os, at en genstand ikke kan være på to forskellige steder samtidig. Kan du både være her i Danmark og samtidig også være i USA? NEJ. Så hvordan skal skaberen både være ubegrænset og samtidig være begrænset? Det går ikke og forstanden kan ikke acceptere det, og det er forkasteligt. Fordi med forstanden kom vi frem til at skaberen var ubegrænset, dermed kan forstanden ikke også acceptere, at skaberen samtidig skal være begrænset.
Uafhængig:
Når vi kigger på tingene rundt omkring os, kan vi se, at de er afhængige af hinanden. Vi er afhængige af vand, tryk, varme, føde osv. Vand er igen afhængig af varme, fordi hvis det kommer over en bestemt varmegrad, så er det ikke mere vand, men derimod damp. Du kan selv prøve med eksempler.
Derfor må skaberen heller ikke være afhængig af nogen eller noget andet. Kan det ikke forestilles igen, at skaberen kunne komme ned på jorden? NEJ! Fordi han igen vil være afhængig af de ting, som vi selv er afhængige af, og dermed ikke være en skaber og modsige de attributter, som vi stillede til en skaber.
Kan det ikke forestilles at der fandtes to eller flere skaber? Nej! Fordi en skaber er uafhængig og ikke har brug for andre, for at blive vejledt. Men kan man ikke forestille sig at disse skaber så var enig i alt? I det øjeblik de er enig i alt, har de hermed gået på kompromisløsning og er igen afhængige af hinanden! Det modsiger også forstanden, at der skulle være to eller flere skabere samtidig. Tænk hvis de kom op og strides, og de begyndte at bekæmpe hinanden. Hvis de begge to er evige, kan de blive ved for evigt og der ville være kaos. Hvad så hvis den ene slog den anden ihjel?? Så vil ham der blev slået ihjel, ikke være en skaber, da han var svag og igen har vi kun en skaber. Derfor findes der kun en skaber!
Evig
Skaberen må ikke have en start eller en slut. Hvis han har en start, er han ikke en skaber, men derimod selv en skabning, og det er ikke hvad vi søger. Hvis han har en slut, vil han igen ikke være en skaber, da han så vil være svag. De ting vi kan observere er svage og derfor skal skaberen adskille sig fra disse ting.
Fuldkommen
Tingene som vi ser, er alle sammen mangelfulde, f.eks. mennesket, bygningerne, solen, månen, jorden, osv. Derfor må skaberen være fuldkommen og alvidende.
Den sidste ting, vi kan sige om denne skaber, som vi nu søger efter er, at han kan skabe ting ud af ingenting. Det er hvad en skaber er, og navnet kommer heraf.
Nu har vi med forstanden og realiteten, som udgangspunkt, kommet frem med bedømmelseskravene for og attributterne på denne skaber. Disse skrevne sider, er en fuldstændig ren og skær observation af realiteten, som både du og jeg kan se og ikke kan forkaste. Nu vil jeg fortsætte med at søge efter skaberen, ud fra realiteten og forstanden som udgangspunkt.
Vi kom frem til, at skaberen ikke kunne komme ned og kontakte os, derfor må Han så kontakte os på en eller anden måde. For vi mennesker kan jo ikke kontakte Skaberen. For vi vil jo have svaret på hvorfor vi er skabt, og hvad formålet med vores liv er. Den eneste der kan komme med svaret er jo skaberen selv, som har skabt os. Her kan vi så med forstanden komme frem til, at der skal sendes mennesker, som vi kalder for profeter og sendebud. Men i dag findes der ingen sendebud eller profeter. Men historien fortæller os, at der gennem tiden har været tre meget kendte mennesker, der kaldte sig for profeter (sendebud) og havde et budskab til menneskene fra skaberen. Det er Moses, Jesus og Muhammed.
Enhver kan jo fortælle, at han er profet og har et budskab til os. Så hvordan kan vi vide, at han taler sandt og er sendt fra skaberen? Det kan vi ved, at han kan gøre nogle ting, som ingen andre mennesker kan. Det vil sige, ophæve naturloven. Hvorfor det? Naturloven som vi kender den, er fastlagt af Den, der har skabt den. Ligesom egenskaben i ilden er, at den kan brænde, som er fastlagt af Skaberen, er Han dermed også den eneste, der kan ophæve denne egenskab. Ligesom tyngdekraften på jorden, som er en naturlov. Derfor ser vi ingen mennesker, bare komme og lette, uden noget som helst. Alt har et system, som ingen kan ændre på, foruden Den, der har skabt det. Det vil sige, ham der påstår, at han er profet, skal hermed ophæve naturloven og dermed frembringe et mirakel. Ordet mirakel bliver brugt her og der og i alle mulige sammenhænge, fordi folk har misforstået dens betydning. Her vil jeg komme med nogle eksempler. Det var et mirakel, jeg overlevede det flystyrt. NEJ. For du er ikke den eneste, der har overlevet. Mange andre har også overlevet et flystyrt. Det var et mirakel, at vi blev gift eller vandt i lotto osv. NEJ. Mange andre er også blevet gift, eller har også vundet i lotto. Men jeg tror, at du har fattet pointen.
Derfor skal den, der påstår at han er profet, ophæve naturloven, som er sat af Skaberen, og derigennem bekræfte, at han er fra Skaberen.
Moses
Du kender helt sikkert historien. Moses kom på et tidspunkt, hvor trolddom og magiske tryllenumre var på det højeste. Der var magiske mænd, der påstod, at de kunne få rebe til at blive til slanger, men det var jo bare fupnumre. Farao og folk så op til disse folk.
Hvad gjorde Moses så? Han kom og udfordrede disse troldmænd i hvad de var bedst til. Moses kastede sin stok og stokken blev til en slange og åd alle de andre falske slanger.
Han nøjes ikke med at vinde over dem, men slog dem så hårdt, at de kastede sig foran ham. Hvem kan gøre det og hvem var de første der troede på det? Han kan kunne kun være en profet sendt fra Skaberen, og de første der troede på ham var disse troldmænd. Alle disse troldmænd blev henrettet af Farao, fordi de insisterede på at holde fast ved troen om, at Moses var profet.
Jesus
Jesus kom også og sagde, at han var profet. Hermed skulle han bevise, at han var fra skaberen og dermed ophæve naturloven og udføre mirakler. På Jesus’ tidspunkt var lægevidenskaben nået på et højt niveau. Man var så småt begyndt at amputere ben og arme og kunne foretage kirurgiske operationer. Derfor kom Jesus og udfordrede dem i det de var bedst til, nemlig i at helbrede syge. Han helbredte et blindt menneske, som alle kendte, ved at lægge hånden på den blindes øjne, og det her var ikke fup. Nej det er et mirakel, som kun Skaberen kan give til et menneske, for at bekræfte, at han er profet.
Muhammed
Muhammed sagde også, at han var profet og kommet med et budskab og derigennem lavede små og stor mirakler, som jeg ikke vil komme ind på. Men det væsentlige er Koranen og miraklet ved den.
Muhammed kom på et tidspunkt, hvor det arabiske sprog var højtudviklet, både i skønheden og i grammatikken. Du kan slå op i historiske bøger og få det bekræftet. Det var så højt udviklet, at disse digtere, der kunne skrive arabisk, konkurrerede med hinanden om hvem, der var bedst til at skrive det smukkeste digt. Folk i området tilbad disse digtere og nogle gav deres datter eller børnebørn til disse digtere, så de bagefter kunne prale med, at de har et barnebarn fra disse digtere. Digternes digte blev hængt op midt i byen, indtil der kom en anden digter med et bedre digt. Konkurrencen gik ud på, at folk skulle bedømme, hvis digte der lyd pænest. Så kom profeten Muhammed med nogle Koraniske vers og udfordrede disse digtere, til det de var bedst til. Han udfordrede ikke kun, men lagde straks samtidig ud med, at de ikke kunne besejre ham.
“Og hvis I er i tvivl vedrørende det Vi har åbenbaret fra tid til anden til Vores tjener, så
producer blot en sura lig den og bring alle jeres vidner og hjælpere foruden Allah, hvis
I da er sandfærdige. Men hvis I ikke kan, og I vil med garanti aldrig kunne, så frygt den
ild hvis brændsel er mennesker og sten, berettiget for dem der benægter sandheden” (Suratul Baqara vers 23 & 24)
Forestil dig, at en bokser kommer og spørger, om der er nogen der vil udfordre ham. Det lyder måske ikke så interessant. Men forestil dig, at han så spurgte, om hvem der turde at udfordre ham og ydermere sagde, at man kunne hente hvem som helst man ville, til at udfordre ham, og få 150 mio. kroner og alligevel ikke kunne formå at besejre ham. Tror du ikke, at der vil være mange, der tager udfordringen op? Her har du så Muhammed, som hverken kan læse eller skrive. Manden der har været skyld i, at hele deres samfund er delt i to. Dem der tror på statuer og dem der tror på Allah. Han har ikke bestilt andet end at angribe deres traditioner, vaner, normer og kultur. Han har været en “plage” for samfundet, og her kommer han med en udfordring. Tror du så ikke, at de har fået blod på tanden? Endelig noget, de kan besejre ham i og dermed bevise, at han ikke er sendt fra Skaberen. Disse digtere tog denne udfordring op og brugte dermed alle deres kræfter og energi på at besejre ham og alligevel formåede de det ikke. Forestil dig, at der kommer 10 af verdens stærkeste mænd og vil løfte et bord og de ikke kan. Kan jeg som cykelrytter, så løfte dette bord eller en anden? NEJ.
Men Koranens udfordring er der stadigvæk den dag i dag og er ikke blevet besejret. Hvorfor? Fordi det er et mirakel og ingen mennesker kan gøre det bedre.
Er I klare over, hvor mange penge og midler der bliver brugt for, at os muslimer rundt omkring i verden, skal forlade denne unikke og universelle tro? I kan ikke forestille jer det! Så hvorfor bare ikke lave en sura på tre vers og sige: “Kære muslimske søstre og brødre, se vi har lavet noget der er bedre, derfor er jeres tro forkert.”
Men de ved, de ikke kan det, for historien har vist, at de bedste arabiske digtere på Muhammeds tid og de bedste arabiske sproglærer på nuværende tid, ikke har kunne formået det; derfor har man stoppet det.
Der findes næsten to mia. muslimer og forestil jer det: Her er muligheden for at gøre deres tro til utroværdig. Det vil være en historisk begivenhed, fordi udfordringen har ligget i over 1400 år og vil altid være der, og det menneske, der så kan lave noget, der ligner Koranen, vil gå over i historien. Den status og magt han vil få, er utænkeligt.
Men sandelig, Allah, Den der har skabt mennesket, ved bedst hvad mennesket kan producere og ikke kan. Han ved, at ingen mennesker kan lave noget der ligner Koranen, og siger det også Selv i koranen, og kommer dermed også med verset, at de skal frygte Allah.
Derfor, i dag har vi også brug for et mirakel, som dengang Jesus og Moses levede. De mirakler de lavede, er kun beretninger og kan ikke bruges for os. Vi skal selv se det med vores egne øjne, så der ikke bliver den mindste form for tvivl, ligesom dem der så Jesus gå på vandet. Det eneste mirakel der findes i dag, er kun Koran og ikke andet.
Der er også mange andre vers i koranen, der bevidner at koranen er fra Skaberen og jeg vil hermed opremse nogle af dem.
“Overvejer de ikke Quranen (med omhyggelighed)? Havde den været fra nogen anden
end Allah så havde de viselig fundet megen modsigelse i den.” (Sura An-Nisa vers 82)
Sammenlign Koranen fra den ene ende til den anden, og du vil ikke kunne finde en grammatisk fejl eller modsigende ting. Betragt realiteten og menneskets natur, og I vil ikke kunne finde den eneste fejl, ved at sammenligne det, der står i koranen. Ellers havde man for længst taget det frem og modbevist koranens sandhed. Tværtimod kan man se, at den stemmer overens med realiteten og alt andet. Ikke den mindste form for fejl!
En anden ting, der er væsentlig at komme ind på, er at Koranen direkte taler til forstanden og ikke hjertet.
“Sandelig, i himlenes og Jordens skabelse, og i nattens og dagens skiften, og i skibene, som sejler på havet med det, der gavner menneskene, og i det vand, som Allah sender ned fra Himlen, og hvormed Han giver jorden liv efter dens død, og hvorpå Han udbreder alle slags levende væsener – og i vindenes omskiftelighed, og i skyerne, som er tvunget (i tjeneste) mellem himlen og Jorden – er der visselig tegn for folk, som forstår.” (Al – Baqarah (2): 164 )
” Lad derfor mennesket overveje, hvoraf det er skabt. Det er skabt af udgydt væske, som strømmer frem mellem rygraden og ribbenene.” (At-Tariq (86): 5 – 7)
“Sandelig, i himlens og Jordens skabelse, og i nattens og dagens vekslen, er der visselig tegn for de forstandige.” (Aal -’Imran (3): 190 )
” Vil de da ikke overveje kamelerne – hvorledes de er skabt? Og himlene – hvorledes de er rejst? Og bjergene – hvorledes de er fæstnede (i jorden)? Og Jorden – hvorledes den er udbredt? ” (Al-Ghashijah (88) :17-20 )
” Tænker de ikke over Koranen, eller er der sat låse på deres forstand?” (Muhammad 47: 24 )
Der er flere lign. vers, der kalder mennesket til dyb overvejelse og at betragte tingene, der befinder sig omkring dem og har relation til disse ting, for herigennem at bevise eksistensen af den Den Udtænkende Skaber, således at menneskets iman (den absolutte anerkendelse ) på Allah, er rodfæstet via forstanden(intellektet) og beviset.
Derfor vil jeg på det kraftigste, opfordre jer til at overveje jeres livssyn, fordi de konsekvenser du står overfor som er beskrevet i Koranen, er utænkelige. Fordi man forstandsmæssig og intellektuelt kommer frem til at Islams fundament er sand, må alt, som udspringer fra den, også være sandt.
Overvej jeres livssyn i mindste detalje og I vil se, at det er det sande. For det er det, du som menneske bedst er fortjent med, for hvem vil i helvedet som Allah beskriver i koranen, hvor mennesker og sten er dens brændsel (dem der har lavet oprør mod Allah, ved at ikke tage imod Islam), og hvor man får nyt skind, for at brænde op igen og igen og igen. Allah siger i et andet vers “Som de glemte koranen på jorden vil vi glemme dem i helvedet for evig“. Overvej det.
Og til dem der tror på, at Jesus er guds søn og andre, kan jeg referer til dette koran vers.
” Og de siger: “Den Barmhjertige (Allah) har avlet en søn (eller afkom eller børn) [som jøderne siger: 'Uzair (Ezra) er Allahs søn og de kristne siger, at Han har avlet en søn, 'Isa (Jesus) og de hedenske arabere siger, at Han har avlet døtre (engle osv.)] I er sandelig kommet med (sagt) en forfærdig ond ting, hvorved himlene næsten spaltes og jorden sprækkes og bjergene bryder sammen. At de tillægger Den Barmhjertige en søn (eller afkom eller børn)! Men det er ikke passende for (majestæten af) Den Barmhjertige (Allah), at han avler en søn (eller afkom eller børn) (Mariam (19): 88-93 )
“Og enhver som søger en religion anden end Islâm, (så) vil det aldrig blive accepteret af ham, og i Det Hinsides, vil han være iblandt taberne.” ( Aale-’Imran (3):83 )
” De (Kristne og Jøder ) antog deres præster og munke til Herrer foruden Allah (ved at adlyde dem i ting, som de gjorde tilladelige eller forbudte i henhold til deres lyster, uden at være blevet befalet at gøre dette), og (de tog også deres Herre) Messias, Marias søn, skønt de (jøder og kristne) kun blev befalet (i Taurat (Toraen) og Injil (Gospel)) at tilbede én Gud. Priset og forherliget være Han, fra at have de partnere de tilknytter (Ham).” (At-Taubah (9): 31 )
“Og de siger: “Ingen skal komme i Paradis, medmindre han er jøde eller kristen.” Dette er (intet mindre end deres længselsfulde) ønsker. Sig: “Fremskaf jeres beviser, hvis I er sandfærdige.”" (2: 111 )
Læg mærke til det sidste vers angående beviser. Hvad er beviset i Biblen?
Skulle dette ikke være nok, og I stadigvæk tror på biblen, kan jeg henvise jer til en hjemmeside, hvor I kan se mere end 7000 videnskabelige beviser fra Koranen, men det er ikke den rigtige måde, at bevise Koranens sandfærdighed på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar