tirsdag den 19. oktober 2010

Hvordan man stopper bagtalelse

Hvordan man stopper bagtalelse




Shaykh Husayn al-Awâ’ishah



Taget fra “Bagtalelse og dets uønskede effecter på det islamiske samfund “



Hvis nogen af os hører sladder om vores bror, er vi påbudt at modsætte os det og irettesætte taleren på en venlig og høflig måde og med visdom. Dette er i overensstemmelse med de mange forskellige måder hvorpå man kan ændre en ond gerning, som blev beskrevet af Allâhs Budbringer (salAllâhu ‘alayhi was-sallam) [1] og som vi bør prøve at efterfølge, så godt som vi kan. Den ringeste måde at modsætte sig den onde gerning, er at modsætte sig det i vores hjerter, hvilket i dette tilfælde bør få os til at forlade forsamlingen, hvori bagtalelse finder sted.



Lad os overveje Allâhs (subhânahu wa ta’âla) ord:



“Og når du ser dem, der taler forvrøvlet om Vore tegn, så vend dig fra dem, indtil de hengiver sig til en anden tale end denne. Og hvis satan lader dig glemme (dette), så sid ikke efter, (at) erindringen (er kommet til dig) sammen med de uretfærdige folk.” [An'âm, 6: 68]



Lad de, som nyder at bagtale, tage sig i agt! Allâhs Budbringer (fred og velsignelser være med ham) har befalet de som hører bagtalelse (finde sted) at afvise det, men (i stedet) accepterer de det med glæde. Ve over dig! Tænker du ikke på hvor du ender? Det er som om, du tror, du kun blev skabt for at fjolle rundt og begå synder! For jeres Herres skyld, svar mig: Er I muslimer?













Fodnote:



[1] Hadîthen lyder: “Hvem end iblandt jer, der ser en ond gerning, bør ændre det med sin hånd (ved at handle), og hvis han ikke kan gøre det, så med hans tunge (ved at tale imod det), eller hvis han ikke kan gøre det, så med hans hjerte (ved at modsætte sig det i hjertet)- og dette er den svageste form for tro.” [Berettet af Muslim i Kitâb al-Îmân, nr. 49]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar