Allâh’s eksistens (små anekdoter)

Allâh’s eksistens‘Abdul Wâhid Hamîd


Islâm, den Naturlige Vej

Udgivet i 1989 af MELS

© Abdul Wahid Hamid 1989

(oprindelig på engelsk) taget fra http://islaam.com/Article.aspx?id=569



En beduin blev engang spurgt om hvad det var, der fik en usofistikeret mand som ham, til at blive muslim



Beduin: Ser du sporene i sandet?



Mand: Ja.



Beduin: Hvad siger de dig?



Mand: At en kamel has passeret.



Beduin: Så du kamelen?



Mand: Nej, men fodtrinene i sandet tyder på en kamel forudsagde dem.



Beduin: Ser du disse bjerge?



Mand: Ja.



Beduin: De er indikative for mig, at Allâh har skabt dem.



——————————————————————————————————————————————————



Engang spurgte Khalîfah Harûn Imâm Mâlik: “Hvad er beviset (dalîl) som peger mod Allâhs eksistens?” Imâm Mâlik svarede: “Forskellighed i sprog, forskellighed i stemmelejen, forskellighed i sang er bevis for at Allâh eksistere!”



Det samme spørgsmål blev stillet til Abû Hanîfa af en ateist og han svarede: “Glem det! I øjeblikket er jeg optaget af at tænke på dette skib. Folk fortæller mig at der er et stort skib; det indeholder forskellige varer ombord. Der er ingen til at føre det, ingen til at vedligeholde det. Dette skib bliver ved med at køre frem og tilbage og det strejfer endda henover store havbølger. Det stopper ved de steder som det skal stoppe og det fortsætter i den retning som det skal. Dette skip har ingen kaptajn og ingen til at planlægge dets rejser.”



Ateisten som havde stillet spørgsmålet afbrød og udbrød: “Hvad er det for en underlig og fjollet tanke? Hvordan kan noget som helst intelligent menneske tro på at sådan noget kan finde sted?”



Imâm Abû Hanîfa sagde: “Jeg har ondt af den tilstand du er i. Du kan ikke forestille dig et skib kører uden at der er en, som tager sig af dets affærer (kigger efter det). Dog tror du at denne verden, som kører præcist og nøjagtigt, at der ikke er nogen som tager sig af den og ingen som ejer den?



Efter at have hørt svaret blev ateisten målløs, men han fandt ud af mere om Al-Haqq (sandheden) og tilsluttede sig Islâm.



Imâm ash-Shâfi’î svarede på spørgsmålet på følgende måde: “Bladene at Tût (bær) er alle ens. Hvert blad smager præcis som det samme. Insekter, honningbier, køer, geder og hjort lever af det. Efter at have spist dette producere insekterne silke; bier producere honning; hjorte afgiver Moskus (en speciel duft) og køer og geder producere afkom. Er dette ikke klar bevis for at en slags blad har så mange kvaliteter? Og hvem skabte disse kvaliteter? Det er al-Khâliq (Skaberen), som vi kalder Allâh (subhânahu ta’â’la), som er Opfinderen og Skaberen”.



Imâm Ahmad Ibn Hanbal reflekterede over spørgsmålet på følgende måde. Han sagde: “Der er en utrolig stærk fort, det har ingen døre og der er ingen vej at komme ind. Faktisk er der ikke engang et hul. Udefra gløder det som månen og inden i skinner det som guld. Det er forseglet fra alle sider, ja faktisk er det lufttæt. Lige pludselig brydes en af dets døre ned, en levende ting med øjne og ører, et smukt dyr dukker frem og det råber og vandre over det hele. Er der så ikke en Skaber, som har gjort det muligt for liv at finde sted i dette afsikret og lukkede fort? Og er denne Skaber ikke bedre end mennesker? Denne Skaber har ingen grænser”.



Imâm Ahmad Ibn Hanbal refererede til et æg aflukket fra alle sider, men Allâh (subhânahu wa ta’âla), Al-Khâliq (Skaberen) giver det liv og en kylling smutter ud.