Svar på fejlagtige påstande om Islâm – gendrivelse af Sharia.dk

Svar på fejlagtige påstande om Islâm – gendrivelse af Sharia.dk


Skrevet af L. Akaltun og Abû Mûsâ



Introduktion:



Hvad der følger heraf, er en modbesvarelse på de fordrejende og fejlagtige påstande om Islâm, fremsat af folkene bag den islamofobiske og propagandistiske side, Sharia.dk.



[Citater i kursiv er fra Sharia.dk]



“Sharia – også kaldet islamisk lov – er navnet på et barbarisk lovsystem, som muslimer udleder af islams hellige bog Koranen og hadith, dvs. beretninger om, hvordan Muhammed og hans fire første efterfølgere (khaliffer) opførte sig. Systemet ligger så langt fra moderne vestlig og dansk opfattelse, som man overhovedet kan tænke sig. Bl.a. opererer sharia med forbrydelser, der er ganske ukendte i dagens Danmark, bl.a. sex før ægteskab, utroskab, homoseksualitet, indtagelse af alkohol, gudsbespottelse, vantro og frafald fra islam. Alt sammen noget, som vi i Danmark mener tilhører privatlivet, og som ikke bør omfattes af straffeloven.”



At man i Danmark holder “menneskerettigheder” og “friheder” som hellige og demokrati som noget ukrænkeligt, gør det ikke til en eviggyldig sandhed. Selv i Danmark (som i resten af verden), har man haft love mod sex før ægteskab, utroskab, homoseksualitet, indtagelse af alkohol, gudsbespottelse m.m. indtil for, historisk set, ganske få år siden. I nogle vestlige stater, heriblandt flere amerikanske delstater, er flere af disse handlinger forbudte ifølge loven.



I Islâm er tingene lidt anderledes. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Sharî’ah er et lovsystem, der opererer med faste principper, i modsætning til demokrati, som er et styre, der ændres ved folks lyst og behag. Således kan noget, der i dag betragtes som værende ret, blive til uret i morgen og omvendt, såfremt der blot er flertal for det.



Den personlige frihed, som “demokratiske” ideologer ynder at fremhæve, er et skråplan, som har ført til kernefamiliens opløsning, psykiske lidelser og ikke mindst at perversiteter, som f.eks. dyresex, i dag er tilladt i Danmark.



I Islâm udledes love- rigtigt nok- af Qur’ânen og Ahâdith (profetiske fortællinger). Da disse love, ifølge muslimer, stammer fra Gud, er de derfor ufejlbarlige og konstante. Da man som muslim tror på, at Skaberen kender sin skabelse bedst, tror man derfor også på, at Skaberen ved hvad der er bedst for Sin skabelse. Der er derfor ingen tvivl om at Skaberen er bedst egnet til at diktere love for menneskeheden (da det er Ham, som har skabt og kender os bedst og ved hvad der er i vores interesse og hvad der kan skade os) og ikke krigsmagere såsom Bush, selvom han skulle være valgt efter demokratiske spilleregler. Dette er et praktisk eksempel på hvordan flertallet sagtens kan træffe en elendig beslutning med uhyrlige konsekvenser.



“Omvendt opererer shariaen med en række “rettigheder”, som må forekomme moderne vesterlændinge uantagelige. Slaveri er således tilladt. Det samme gælder flerkoneri, ligesom der ikke findes nogen kriminel lavalder for sex med piger, hvis man vel at mærke har erhvervet dem på retmæssig vis.”



Det er rigtigt, at slaveri er tilladt i Islâm, men hvad disse “glemsomme” mennesker, eller snarer folk med en selektive hukommelse, undlader at nævne, er hvornår (i hvilken forbindelse) slaveri bliver tilladt i Islâm. Slaveri i Islâm er noget HELT andet end det, der foregik i vestlig sammenhæng (afrikanske slaver i Amerika og trællene i bl.a. Danmark i vikingetiden). Den eneste måde et frit menneske kan blive gjort til trælle i Islâm, er hvis han/hun bekriger en muslim. Så hvis en ikke-muslim beslutter sig for at angribe et islamisk land, har han bevidst valgt at anbringe sig selv i en farezone og må bære konsekvenserne, hvilket enten er død eller slaveri. Hvis en bekrigende person bliver gjort til trælle, har denne lov til at spise som sin herre og iklæde sig som sin herre. Herudover kan han også blive gift, såfremt han får lov, og leve et liv i ægteskab. Med andre ord får han husly, mad og drikke på lige fod med sin herre og kan leve et liv i kærlighed med et andet menneske (af det modsatte køn). Dette på trods af, at han er en tidligere krigsforbryder og måske har begået monstrøse forbrydelser såsom voldtægt og drab på muslimer.



Udover at han adgang til de samme verdslige nydelser som sin herre, kan han også løskøbe sig, eller hans herre kan frigive ham, hvilket er opfordret i Islâm og tit skete på Profetens tid (fred og velsignelser være med ham).



Muslimerne var generelt gode imod deres slaver og som resultat heraf konverterede mange slaver til Islâm og forblev muslimer, selv efter, at de blev frigivet eller løskøbte sig. Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham) frigav sin slave Zaid og tog ham derefter som sin adoptivsøn. Frigivne slaver blev desuden betragtet som hørende til den familie og stamme, de blev frigivet fra.



Endnu et eksempel på hvordan slaver blev behandlet i Islâm var forældrene til en af Islâms største og mest respekterede lærde, Muhammad Ibn Sirîn. Som trælle, var Muhammad Ibn Sirîns forældre i tjeneste hos to af Profetens prominente Sahâba (ledsagere) og blev begge behandlet som en del af (deres herrers) familie. Muhammad Ibn Sirîns mor blev betragtet som en af husets døtre af sin herre, Abu Bakr, Profetens bedste ven. Og hans far, som var i tjeneste hos en anden af Profetens (fred og velsignelser være med ham) følgesvende, var ligeledes afholdt af sin herre. Sammenlign denne behandling af slaver med behandlingen af fangerne på Guantánamo Bay og Belmarsh. Sammenlign behandlingen af krigsfangere hos muslimer med behandlingen af krigsfangere hos amerikanere. Der er en verden til forskel. Den ene behandling er barmhjertig og den anden er grotesk og umenneskelig (husk tilbage på Abu Ghraib skandalerne, brutal voldtægt af den unge 15 årige Abir Al-Janabi efterfulgt af mord på hende og hendes familie (og disse var sågar civile), udveksling af billeder af skamferede irakiske lig med pornobilleder og listen er alt for lang til at fortsætte).



Hvad angår flerkoneri, er der intet nyt i dette. Det har eksisteret inden Islâm og har været en almindelig praksis blandt både jøder og kristne, inden muslimer overhovedet kom til. Islâm kom til for at stille krav til ægteskab, ægtefællers behandling af hinanden og for at begrænse antallet af hvor mange koner man kunne tage, da der inden Islâm, ikke var nogen grænse for hvor mange kvinder man kunne giftes med. Desuden er det ikke bare sådan lige til. Der er betingelser for flerkoneri. Da det påligger manden at forsørge sine koner, skal han være økonomisk stabil og i stand til at forsørge alle kvinder ligeligt. Herudover skal han også være retfærdig og give hver af konerne lige meget tid (samvær). Hvis ikke han er i stand til at behandle dem retfærdigt, er det forbudt for ham at tage flere koner og der er faktisk en alvorlig advarsel imod den, som gør dette. Den som ikke behandler sine koner ligeligt (hvad angår forsørgelse og samvær), vil møde Gud haltende på Dommedagen på grund af sin uretfærdighed.



Desuden er det yderst besynderligt, at disse mennesker ikke søger kæmpebjælken i deres egne øjne, før de leder efter splintre hos andre. I den vestlige (ikke muslimske) verden har det, tiden igennem, været ganske almindeligt at have elskerinder ved siden af konen og dette var endda acceptabelt og blev set op til iblandt folk og anset som et tegn på prestige. Disse elskerinder blev i virkeligheden behandlet som skøger, da de kun blev opsøgt i forbindelse med tilfredsstillelse af lyster og begær. Den dag i dag, er det ganske almindeligt for vestlige (ikke muslimske) mænd at have haft have sidespring, om end vedvarende eller kortvarig. Disse kvinder bliver udnyttet og den eneste, som står til at vinde noget, er manden, som har opnået det han ville: umiddelbar tilfredsstillelse. Og til sidst vender de så tilbage til deres “rigtige” partner/bofælle og lader de andre kvinder i stikken, med falske løfter om, at de en dag nok skal finde sammen og leve som et normalt par. Det som Islâm tilbyder i sådanne situationer er ærværdig behandling af disse kvinder, i form af at de bliver taget som medkoner med rettigheder, i stedet for billige kvinder, som kun er nyttige ved tilfredsstillelse af seksuelt begær. Hellere ærbare koner og samlevere, end horskyldige elskerinder som får frarøvet selvrespekt og værdighed.



I Islâm er det rigtigt, er der ikke er noget, som hedder kriminel lavalder for sex med piger, faktisk sex i det hele taget, hvad enten det er med en dreng eller pige. Der er noget, som hedder modenhed. Man må forstå, at det i Islâm ikke blot omhandler sex. Sex er en del af ægteskab og med ægteskab følger der pligter. Hvis en pige er blevet moden og er af sund fornuft og kan træffe egne beslutninger, har denne lov til at gifte sig med den hun vil, såfremt han opfylder kravene for en valgbar ægtemand. Det samme gælder modne drenge/unge voksne. Pigen har desuden en ekstra instans, der garanterer hende beskyttelse mod rovdyr, der kun søger at udnytte hende- og denne instans er hendes værge. Han er pligtig til at undersøge denne mand og finde ud af om han er et anstændigt menneske og kan tage sig af hende ordentligt. Til dette har de derfor også lov til at lære hinanden at kende, så vidt pigens værge er tilstede (da det er forbudt for en pige/kvinde og uvedkommende mand at være alene, uden tredje parter tilstede).



“Shariaen beskytter også muslimer mod at skulle tåle fornærmelser af profeten Muhammed. Dette straffes som blasfemi, dvs. med døden.”



Det samme gør demokratiet (beskytter imod fornærmelser), hvis dette fører til underminering af styret og selvtægt, hvilket er de naturlige konsekvenser af fornærmelse af en af Islâms afgørende kilder for udledning af love. Dissens imod (såkaldte) demokratiske regeringers beslutninger (såsom krigsførelse under falske påskud) bliver betragtet som upatriotisk og i de tilfælde, hvor man vover at give modstandsbevægelserne ret i at forsvare sig selv og modkæmpe de invaderende og besættende styrker og roser dem for deres modighed og selvopofrelse, kan man blive idømt ubetinget fængsel under de nye mundlukkende terrorlove.



“Et grundlæggende træk ved sharia er dens skarpe skel mellem mænd og kvinder, idet kvinderne i realiteten forvises til en status som mandens ejendom og og nyder langt færre rettigheder – ofte grænsende til den rene retsløshed. Kvinder har den halve arveret af mændene. De skal livet igennem være underlagt en mandlig værge. De må som regel ikke færdes alene uden for hjemmet og ikke uden deres værges samtykke. De er underlagt strenge restriktioner, hvad angår udseende og påklædning. De er henvist til kønsopdelte skoler, er ofte udelukket fra en række erhverv mv.”



Det er respektløshed, at man under foregivende om saglig diskussionsførelse og troværdig overlevering af informationer, lodret lyver om det man prøver at fremhæve. På engelsk kaldes dette “Strawman argument”, hvilket i korte træk betyder, at man bevidst misrepræsenterer en modstanders holdning og derefter (tilsyneladende) tilbageviser den, i et forsøg på at vise, at man har “vundet” diskussionen og gendrevet sin modstander.



Kvinder er ikke mænds ejendom i Islâm. Det er noget værre vås og direkte løgn. Denne fordrejning af sandheden om forholdet mellem mænd og kvinder i islâm, bunder i den misforståede “kvindekamp” i vesten. I vesten (heriblandt) Danmark, havde kvinderne, indtil for relativt få år siden, ingen rettigheder. Helt oppe i 1900-tallet blev det endda diskuteret, om hvorvidt kvinder overhovedet havde en sjæl! Og ligeledes havde kvinden ingen ejendomsret indtil for få generationer siden. Det er derfor forståeligt, i den sammenhæng, at kvinderne var utilfredse og “feminismen” og kvindekampen opstod. Problemet her er blot, at det udmundede i en konklusion, der siger at mænd og kvinder er ens og skal have de samme rettigheder og forpligtelser. Kvinderne blev sendt på arbejdsmarkedet og mændene skulle i “kontakt med deres feminine side”. Små piger måtte ikke længere lege med dukker og drengene voksede op i næsten rene kvindemiljøer, med kønsrolle-forvirring til følge. Faktum er dog, at mænd og kvinder ER forskellige. I de senere år har man set flere og flere vestlige forskere udtale sig om, at kvindekampen slog fejl og at det, at kernefamilien for mange blot er en saga, er et af de største problemer i vesten i dag.



I Islâm tages der højde for, at mænd og kvinder er forskellige. Mænd og kvinder er partnere i ægteskabet og har begge både rettigheder og forpligtelser. Nogle rettigheder og forpligtelser er de fælles om, mens der er andre, som er specifikke for hvert køn. Manden har ikke en rolle som en diktator og kvinden heller ikke som en slave. Manden er dog den, der har det sidste ord, men har til gengæld også forpligtelsen af at forsørge kvinden og børnene. Dette gælder også, hvis kvinden har sin EGEN indtægt, som hun ikke er forpligtet til at bruge på andre end sig selv. Kvinden har nemlig ret til at have sin egen indtægt (Profetens kone Khadijah var f.eks. handelskvinde og Profetens arbejdsgiver, inden de blev gift). Til gengæld har hun også ret til at være hjemmegående og koncentrere sig om sine børn – en ret som mange af nutidens kvinder i vesten, næsten ikke føler de har, da man i dette samfund ser ned på kvinder, som “bare” går derhjemme, til trods for, at opdragelsen af vore børn, er en af de vigtigste af samfundets opgaver.



At manden har en større arveret end kvinden, skal derfor også ses i lyset af, at han er pålagt at forsørge sin kone, børn og evt. andre familiemedlemmer og derfor som oftest har større brug for arv end kvinden.



Hvis vi så vender den om og prøver at se på det fra den modsatte side, kan kvinden rent faktisk prise sig lykkelig, da hun intet økonomisk ansvar har, til trods for, at hun bliver forsørget og arver fra mand og/eller familie og tjener egne penge. Med andre ord, kan hun have så meget som tre indkomstkilder, uden at blive stillet til økonomisk regnskab for en eneste krone.



At kvinder skal have deres værge (i fleste tilfælde far, onkel eller bror) til at ledsage dem, er i deres egen interesse og noget de burde være taknemlige for. De har nemlig en til at beskytte dem og tage sig af dem. En til at handle i deres bedste og træde til skulle der være behov for det. Hvor tit hører og læser vi ikke om kvinder, der er blevet brutalt gruppevoldtaget, imens de har været alene? Hvor tit bliver vi ikke forarget over disse groteske forbrydelser? Og dog kritiserer vi nogle af de præventiver, som er blevet til netop for at undgå disse tragedier. Hvis flere levede efter disse regler, ville vi se mindre kriminalitet af denne slags.



Mænd er ligesom kvinder underlagt nogle regler for påklædning, blot er reglerne for kønnene forskellige, mht. hvilke områder af kroppen, der skal dækkes. Desuden er det pålagt mænd at lade deres skæg gro. Mange har misforstået dette punkt, og tror at kun kvinderne skal tildække sig, men det er som sagt ikke tilfældet. Mænd skal bære løstsiddende tøj, og som absolut minimum dække området mellem navle og knæ, selv blandt andre mænd.



Kønsopdeling er ikke kun noget som indbefatter kvinder, det indbefatter også mænd. Mænd skal også sørge for at afholde sig fra at sammenblande med kvinder.



Hvad angår erhverv, er der ikke noget som afholder kvinder fra arbejdsmarkedet, så længe det ikke indebærer synder. Og det samme gælder mænd. Selvfølgelig vil der være erhverv, som af fysiologiske årsager vil være udelukket for kvinder, da deres kroppe simpelthen er bygget anderledes. Hvis man ønsker at se succesfulde erhvervsdrivende kvinder, behøver man blot at se sig rundt omkring på Nørrebro i København for at se, dygtige muslimske handelskvinder, som driver forskellige forretninger.



“Dertil kommer, at sharia de steder, hvor den helt eller delvis er indført (det gælder bl.a. Pakistan, Sudan og de muslimske dele af Nigeria) ofte praktiseres ganske vilkårligt, selv ud fra sine egne forudsætninger.”



Det kan godt være, at der er folk, som misbruger Sharî’ah, men dette må stå for de pågældende individers regning og ikke systemet, da Islâm og muslimer ikke altid nødvendigvis er et og det samme. Og desuden er Sharî’ah ikke fuldt implementeret nogetsteds i verden i dag og selv i de lande, hvor en større del af retssystemet er baseret på Sharî’ah, er lovene blandet op med vestligt inspirerede love og man kan derfor ikke påstå at der styres med Sharî’ah.



“Desuden er det karakteristisk for sharia, at straffene er uhørt brutale. Sex før ægteskabet straffes med offentlige piskning; utroskab med stening til døde; tyveri med afhuggelse af hænder eller fødder; gudsbespottelse med halshugning osv. Efter almindelig dansk tankegang er shariaens retspleje også aldeles uantagelig. F.eks. tæller et kvindeligt vidne kun det halve af et mandligt, og der er ingen mulighed for appel, når dommen er faldet.”



Hvad personen bag citatet tilsyneladende ikke har forstået, er at Sharî’ah-straffene i høj grad er af præventiv karakter. Eksempelvis kræves der normalt fire vidner plus en person, der kan sige god for vidnernes troværdighed, i sager om sex før ægteskab og utroskab, og disse vidner skal have set den mandlige kønsdel i den kvindelige. Anklages der uden tilstrækkelige vidner, står anklageren selv til pisk! Som man nok kan regne ud, er det uhyre sjældent at dette kan lade sig gøre. Det samme gælder håndsafhugning, hvor der ikke straffes, med mindre tyven har stjålet for et vist minimumsbeløb og ikke har en gyldig undskyldning, som f.eks. ekstrem fattigdom og manglende mulighed for indtjening osv.



“Da sharia hævdes at være indstiftet af Gud selv, er den hævet over almindelig menneskelig fornuft. Den kan ikke diskuteres. Der kan ikke stemmes om den. Den kan ikke ændres. Og den kan naturligvis aldrig erstattes af menneskeskabte love, som vi kender fra vores demokratiske system. Det er tilmed forbudt at kritisere eller protestere mod sharia-lovene, da noget sådant jo må opfattes som en kritik af Guds klare befalinger.”



Hvilken menneskelig fornuft? Fornuften ændrer sig i takt med, at man lærer nye ting og mennesket er i konstant læring, så hvilken fornuft er der tale om her? Fornuften i stenalderen, i middelalderen, eller fornuften for 30 år siden, som siden da igen har ændret sig? Fornuft er relativ og revideres i ny og næ, så menneskelig fornuft er på ingen måder overlegent eller ufejlbarligt, men det er Skaberen af ejerne af disse “intelligenser” til gengæld.



Menneskeskabte love, som de “demokratiske”, er en række kompromiser, som forskellige ideologer og politikere har stykket sammen, og da alt menneskeskabt har mangler, er det klart at man i det demokratiske system ser behov for, konstant at “lappe” på lovene.



Islâm har faste principper, som gælder i alle tider og som tid efter anden er blevet bevist at være i menneskets interesse. Der er dog lovtekster, som de islamiske lærde har tolket på forskellig vis og der er derfor plads til forskellige tolkninger af nogle punkter, inden for Sharî’ahen.



Et lovsystem med faste principper og værdier er ikke noget, som burde ses ned på eller undermineres. Derimod burde et lovsystem, som giver efter for folks lyst og behag og kan gøre kriminalitet/moralsk forkastelighed til “rigtigt og accepteret”, såfremt der blot er flertal for det, ses ned på og kritiseres.



“Muslimske krav om at indføre sharia et meget vigtig del af en bredere islamisk samfundsopfattelse.”



At muslimer ønsker at se en implementering og udbredelse af et retfærdigt og moralsk håndhævende lovsystem, som er i mennesket bedste, er ikke mere anderledes end Bush’ eller Anders Foges vision om at udbrede (eller rettere påtvinge) demokrati i islamiske lande (igennem krigsførelse). Det er klart, at enhver som mener, at han eller hun er bærer af den sande samfundsmodel, vil ønske at se den udbredt til resten af jordkloden. Så ligesom “demokrater” ønsker at udbrede “demokrati” til verden (igennem brutale midler, som vi har set tid efter anden), så ønsker vi muslimer naturligvis også at se et retfærdigt islamisk styre på verdensplan. Dette er ikke ensbetydende med, at vi ønsker at tvinge folk til at blive muslimer, som mange fejlagtigt tror.



Så hvorfor er ønsket om indførelsen af det ene lovsystem på verdensplan farligt, mens det andet er beundringsværdigt, især når man tager i betragtning, at det sidstnævnte har anvendt adskillelige ulovlige og brutale midler, selv ifølge deres egne konventioner, til at hellige deres mål og ønske om at dominere verdenen med såkaldt “demokrati”? Det er da lidt hyklerisk.



“Målet er et islamisk styre, der bygger på totalitær ensretning og diktatur under et præsteskab. Således indebærer sharia en samfundsform, der er om muligt værre end den, man kender fra nazismen og de stalinistiske diktaturer.”



Rendyrket anti-islamisk propaganda. Islam har intet præsteskab. Iran har godt nok noget der minder om det, men Iran styres af Shî’ah-sekten, som afviger fra den oprindelige islamiske lære og som af mange lærde betragtes som kættere. Man kan derfor ikke bruge det som eksempel.



“På denne baggrund opfatter vi det som en meget farlig trussel mod den danske befolknings frihed og velstand, at talrige herboende imamer, muslimske politikere og organsationer som Hizb-ut-Tahrir, Minhaj ul-Quran og Milli Görüs målbevidst arbejder på at få sharia indført her i landet.”



Og det må vist være et af symptomerne på paranoia i fuldt udbrud. Eller også er det vist propagandasyge; det er efterhånden lidt svært at skelne imellem de to.



Langt de fleste muslimer er langt mere optaget af at arbejde for at de muslimske lande vender tilbage til at styre med Sharî’ah, end at arbejde for, at den lille plet på verdenskortet, kaldet Danmark, gør det. Den slags udtalelser er udtryk for det storhedsvanvid, som mange Islâm- og fremmedfjendske organisationer i Danmark har. De fleste muslimer føler sig faktisk ikke særligt meget hjemme i det islamofobiske debatklima vi ser i dagens Danmark.



Dette minder faktisk om Bush’ løgnetaktik, da han prøvede at overbevise folk om, at Saddam Hussein et eller andet sted indenfor tre tilknyttede områder, gemte på masseødelæggelsesvåben, inden han stormede Irak og drog på slagtetur.



Ligeledes prøver disse mennesker bag Sharia.dk at piske en løgnagtig stemning op, for at stigmatisere muslimer



Det er ren propaganda, med intet hold i sig. Disse mennesker bag Sharia.dk udfordres til at fremskaffe et troværdigt bevis til at understøtte denne påstand.