Etik i debat

Upartisk Søgen efter Sandheden, undgåelse af forudindtagethed og overholdelse af De Accepterede Morallære i Debat


Af Shaykh Sâlih ‘Abdullâh Ibn Humayd



Kilde: Islâmiske Principper og Regler i Debat

Skænket af: Islaam.com



Det som sikrer en ærlig og frugtbringende debat, er en resolut søgen efter sandheden og ikke at lade sine egne eller publikums lyster tage kontrol. En fornuftig person, muslim eller ej, forventes at søge sandheden og oprigtigt (prøve på) at undgå fejl.



De fleste af de velkendte muslimske lærde var meget påpasselige i denne henseende. Al-Imâm Ash-Shâfi’i, for eksempel, plejede at sige: “Jeg har aldrig talt med nogen uden at jeg oprigtigt har ønsket, at Allâh holder ham fra og beskytter ham mod synder og udåd og (at Han) vejleder ham. Og jeg har aldrig debatteret med nogen, uden at jeg oprigtigt har ønsket, at vi skulle komme frem til sandheden, ligegyldigt om det var ham eller jeg, der kom frem til den(sandheden) først.”



Abû Hamîd al-Ghazâli siger også i denne sammenhæng: “Samarbejde i søgen efter sandheden er en naturlig del af religion, men oprigtighed i søgen efter sandheden kan kendes ved visse betingelser og tegn. En flittig sandhedssøger kan sammenlignes med en, som leder efter sin forsvundne kamel. Det er ham ligegyldigt, om det er ham eller en anden, der finder den. Ligeledes ville en sandhedssøger opfatte sin partner, som en hjælper, frem for en modstander, og han ville være ham taknemlig, hvis han kunne vejlede ham til sandheden.”



I et andet sted i “Al-Ihya al-Ghazâli”, Volume 1, lyder det:



“Overbegejstring er et tegn på korrumperede lærde, selv når sagen de forsvarer er sand. Ved at vise overdreven begejstring for sandheden og deres foragt for deres modstandere, vil den sidstnævnte gøre gengæld og reagerer på samme måde. De vil blive drevet til at stå for usandfærdighed og ville leve op til de stempler, som blev tilskrevet dem. Hvis sandhedens forkæmpere havde tiltalt dem på en venlig måde og havde undgået reklame og ydmygelse, kunne det have lykkedes dem, at have vundet dem over. Men som det nu engang er, vil en person, som nyder en status af prestige, være tilbøjelig til at bevare sin stilling, ved at tiltrække tilhængere. Og den eneste måde at gøre dette på, er at prale og angribe eller bande ad sine modstandere.”



I konklusion, skal en debat føres på retfærdigt- og stille vis, uden at vise nogen form for begejstring eller hårdhed og uden at kompromittere chancerne for at komme frem til en sandhed. Debatørene bør undgå hadefuld argumentation og ordspil, eftersom at sådan en opførsel forgifter atmosfæren, fremvækker fjendtlige attituder og kan meget vel ende med at gå i baglås.