Regler for faste

Regler for fasteI Allahs navn, Den Barmhjertige mest Nådige




Takket være Allah og må Allahs fred og velsignelse tilkomme hans sendebud Mohammed.



Abu Huraira (Må Allah være tilfreds med ham) beretter at Profeten (Allahs fred og velsignelse tilkommer ham) siger: “Når Ramadan måneden starter så åbnes paradisets porte, helvedets porte lukkes og djævle bliver bagbundet.” Bukhari og Muslim.

Profet Mohammed (Allahs fred og velsignelse tilkommer ham) siger også: ” Den som faster under Ramadan, fordi han tror på Allah og ved at Allah vil belønne ham, den person vil Allah tilgive hans synder.”



Fasten skal udføres sådan som Allah (swt) ønsker den. For at kunne faste korrekt, må vi derfor kende reglerne for fasten. Reglerne er i henhold til Al-Quran og sunnah og er taget fra de store lærdes bøger. Visse steder kan der være forskellige holdninger, hvor jeg så enten har nævnt uenigheden eller blot valgt det, som i min bedste overbevisning understøttes bedst af kilderne eller støttes stærkest af de fleste skolers lærde.



Betingelser for fasten: Betingelser er forhold, som skal være opfyldt før man begynder fasten. Hvis en af betingelserne er undladt, så gælder gerningen ikke, og det vil sige at fasten betragtes som ikke gyldig.



Betingelserne er:

1. At være muslim, for den som ikke tror på Allah får ingen belønning for sin faste i livet herefter.

2. At have normal forstand, for den der mangler forstand enten pga. af hjernesygdom, bedøvelse o. lign. faster ikke.

3. At man når pubertetsalderen. Den kan kendes på fire forskellige måder:



a) at blive femten år



b) eller at få hår ved området over kønsdele



c) eller at få udløsning efterfulgt af lyst



d) eller særligt for kvinder, at de oplever menstruation.



Så snart et af disse tegn viser sig, så er man overfor Allah ansvarlig for det man laver, og det er derefter pligtigt at faste. Børn under pubertetsalderen må godt faste, og de får belønning for det, men det er ikke pligtigt.

4. Man skal have evne: Forklaringen på det er, at den der mangler evnen til at holde fasten ud, ikke er pålagt at faste. Der er dog to typer mangel på evne: 1) En midlertidig og 2) en varig mangel på evne. Den midlertidige kan f.eks. være en sygdom, hvor man har en formodning om at man kommer over. Denne person har lov til at undlade at faste under sygdommen, men skal så efter Ramadan faste det tilsvarende antal dage, som man har været syg i. Den varige kan f.eks. være en sygdom, som man ikke kan komme over. Under den varige gruppe hører de ældre mænd og kvinder, der ikke har kræfter til at faste. De skal så som kompensation bespise en fattig hverdag i det antal dage Ramadan varer. Efter danske forhold svarer det ca. til 50 kr. pr. dag og kan betales via den nærmeste moske, ved bare at fortælle hvad det er til.

5. At have ophold (Muqeem): Den der rejser kan derfor godt bryde fasten, men skal – når han igen tager ophold – faste igen de antal dage, som han har brudt fasten i mens han har rejst.

6. Man skal være fri for forhindringer for at faste. Menstruation og barselsstrøm (indtil barslens blodstrøm stopper) plejer at varierer fra 40-60 dage for de fleste fødende. Disse grupper med hindringer skal senere på året og inden næste Ramadan faste andre dage i stedet. De kvinder der pga. graviditet eller amning frygter at udsætte sig selv eller deres børn for skade, må gerne undlade at faste, men skal faste andre dage i stedet, når årsagen er ovre. Imamerne Ahmad Bin Hanbal og Shafi’i påbyder også en gengældelse i form af bespisning, for de gravide og ammende kvinder, der gør brug af fritagelse fra fasten på grund af deres graviditet eller amning.



Fastens søjler: En søjle er det, der skal opretholdes under fasten, og hvis man bryder en af fastens søjler, så er fasten spildt og den pågældende fastedag bliver ikke talt med. Der er to søjler: 1) At undgå alt hvad der kan indtages gennem munden ned til maven fra morgengry (fajr) til solnedgang (maghreb). 2) Intentionen. Ingen gerning accepteres uden på forhånd at have intention om den, og derfor skal man inden den første dag i Ramadan – aftenen forinden – fremkalde intention om at man vil faste for Allahs skyld. Man behøver ikke udtrykke intentionen i ord.



Fastens ugyldighed: Fasten betragtes som ugyldig, hvis man gør noget af det nedenfor nævnte:

- At spise og drikke med vilje. Der er ikke nogen forskel mellem halal og haram af det man indtager. Der er heller ikke forskel på om det er gavnligt eller ikke-gavnligt form for indtagelse. F.eks. bliver fasten også ugyldig hvis man spiser en perle, ryger eller tygger tyggegummi. Skulle man indtage noget fordi man har glemt at man faster, eller fordi man er uvidende om reglen eller under alvorlig trussel er blevet tvunget af andre til at indtage noget, så påvirker det ikke fasten og man fortsætter sin faste som om intet var hændt.

- At fremprovokere en opkastning med vilje, gør at fasten bliver ugyldig. Hvis man dog kaster op uden, at man har provokeret det frem, så bryder det i sig selv ikke fasten.

- Menstruation og barsel gør fasten ugyldig. Hvis en kvinde får menstruation lige før solnedgang – om det blot er et minut før – så tæller denne fastedag ikke og den skal fastes om. Men sker det et øjeblik efter solnedgang, så er fasten gyldig og skal ikke gentages.

- At onanere. Dvs. at søge at få udløsning med vilje. Sker det fordi mens man kysser sin kone, omfavner hende eller andet, så gør det fasten ugyldig. Men hvis man får udløsning blot pga. af en omstrejfende tanke, uden at man på nogen måder har provokeret det yderligere, så brydes fasten ikke.

- Den som siger til sig selv: Nu vil jeg bryde fasten, men gør det ikke alligevel har gjort sin faste ugyldig. hvis en person siger til sig selv under fasten, at nu vil jeg spise eller drikke, men – af en eller anden årsag – nåede han det ikke, så har vedkommende brudt fasten, fordi intentionen om at ville bryde fasten er nok til at gøre fasten ugyldig.

- Den som udfører et samleje i løbet af dagen under Ramadan, har brudt sin faste – men skal alligevel holde sig fra indtagelse af noget resten af dagen. Denne har samtidig påtaget sig en stor synd og skal faste en dag i stedet. Han/hun skal også kompensere ved at frigive en slave. Hvis han/hun ikke kan finde en slave, så skal han/hun faste to på hinanden følgende måneder. Lykkedes det ikke at faste efter at have forsøgt, så skal han/hun bespise 60 fattige, hvor man mindst giver dem svarende til 50 kr. hver. Kvinden skal ikke kompensere hos Shafi’i og Ahmad Bin Hanbal medmindre hun var den, der opfordrede til samleje. Er man under rejse, så må man godt have samleje med sin ægtefælle, fordi man i forvejen godt kan bryde fasten under rejse.

- At indtage vand eller medicin gennem næsen bryder fasten, undtagen hvis det sker ved en fejltagelse. Imam Abu Hanifa og Imam Malik skelner ikke mellem en fejltagelse og andet i denne situation. Nogle nutidige lærde mener at tandbørstning med tandpasta bryder fasten, fordi man ikke kan være sikker på om der går noget af det ned i halsen. Skulle man bruge tandpasta og der går noget ned i halsen ved en fejltagelse, så er fasten brudt, fordi man selv var skyld i at bruge det.



Det tilladte under fasten. Dvs. det man kan gøre uden hverken en særlig belønning eller en udsættelse for en mulig straf hos Allah.

- Under forvask (wudu/abdest) må man godt skylle næse og mund. Man skal være påpasselig med ikke at skylle for dybt af frygt for, at man skal synke noget af vandet.

- Man må tag alle de bad man vil samt sidde i vandbassin, hvis man kan undgå at vand løber ind i munden.

- Parfume, øjen- og øredråber og vaccinationer er tilladte. Medicinsprøjter under huden, i årene og i musklen er tilladte, dog undtages ‘drops’ (saltvand), som gør fasten ugyldig fordi det giver ernæring.

- Man kan uden problemer synke sit spyt. Det bryder heller ikke fasten at synke støv eller næsevand. Alt hvad der måtte nå til det indre ved en fejl bryder heller ikke fasten.

- Man må – fra solnedgang til morgengry – spise, drikke og have samleje med sin ægtefælle. Bliver man overrumplet af morgengryet, så skal man strakt stoppe med at spise, drikke eller andet, for hvis man opdager, at tiden for fasten er inde og man alligevel fortsætter med at tygge på den sidste bid mad eller drikker den sidste slurk vand, så har man ødelagt fasten for den dag og man skal faste om.

- Det bryder ikke fasten, hvis man ikke når at vaske sig (ghusul) efter udløsning eller samleje, selv om daggryet bryder frem. Men man skal nå at vaske sig inden tiden for morgenbønnen (fajr) er forbi, for at kunne lave fajr ellers begår man en synd.



Velsete handlinger under fasten: Det velsete er handlinger som man belønnes for at udføre, men som man ikke udsættes for straf hvis man undlader. De kaldes normalt for ‘sunnah’, og er stærkt anbefalede.



At man spiser sidst på natten for at styrke sig til dagens faste. Det kaldes for (suhuur).

At bryde fasten lige efter at solen går ned. Det er ikke velset at vente yderligere, hvis tiden er inde

At man starter med at spise tre dadler, inden nogen anden form for mad. Hvis man ikke har mulighed derfor, så er det sunnah at man tager en slurk vand.

At sige en bøn (dua’a) lige inden man bryder fasten. Du siger: (Dhahaba alzama’a wa ibtalat al uruq wa thabata al ajru insh’ Allah ta’ala.) Det betyder: “Tørsten er drevet over og årene er blevet fugtet og belønningen tilkommer mig insha’ Allah”. Man må godt sige den på dansk eller andre sprog.

At man laver dua’ a og recitere Al-Quran eller lytter meget til den, samt at give af sine penge til de fattige.

At holde sig fra al opførsel der strider imod ånden i fasten. Det kan være sager som skænderier, at udtale dårlige ord, at bagtale, at lyve eller at se på kvinder. Opfører man sig ikke anstændigt, så har man tørstet og sultet for ingen ting, som profeten (Allahs fred og velsignelse tilkommer ham) siger i en hadith.

At deltage i ‘Tarawih-bøn’ hver aften i moskeen er en stor velset gerning.

Til sidst siger jeg til alle mine brødre og søstre:



Ramadan er en gave som kommer hvert år, så udnyt den. Forsøg at fortsætte med de gode gerninger efter Ramadan. Det er en chance for at man kan ændre på sit liv en smule mod det bedre. Spørg Allah om Hans tilgivelse, for Aisha, de troendes moder og profetens hustru,(Må Allah være tilfreds med hende) spurgte ham hvad hun skulle sige, hvis det bliver skæbne-natten (lailatu al-qadar). Han (Allahs fred og velsignelse tilkommer ham) svarede: “Sig: O Allah, Du er Tilgiveren og elsker tilgivelse, så tilgiv mig.” Bukhari.



Dette var et ydmygt forsøg på at nævne reglerne for fasten. Hvis det er lykkes mig, så takker jeg Allah, og hvis jeg har fejlet på visse punkter så beder jeg Allah om Hans Tilgivelse og vil være glad for enhver henvendelse derom.



Må Allah acceptere vores gerninger og vi spørger ham om, at vi må handle og faste for Hans skyld alene. Må Allah belønne os, retlede os og vise os vejen til Ham. Ameen.



Kilde: Www.wasatiyah.com