Kunsten at lytte

Islamiske manerer: Kunsten at lytte




Af Shaykh ‘Abdul Fattah Abu Ghudda









Hvis en person starter med at fortælle dig noget, hvad enten det bliver sagt i enrum eller offentligt, som du i forvejen ved meget om, bør du lade som om du ikke ved noget. Skynd dig ikke med at afsløre din viden, eller gribe ind, i det som bliver sagt. I stedet bør du vise opmærksomhed og koncentration.



Den ædle Tâbi’î (gudfrygtig forgænger), Imâm ‘Ata Ibn Abi Rabah sagde: “En ung mand kunne fortælle mig noget, som jeg havde hørt før han blev født, dog ville jeg lytte til det han sagde, som om jeg aldrig havde hørt det før.”



Khâlid ibn Safwân at-Tamîmi, som besøgte de to kaliffer, ‘Umar ibn ‘Abdul ‘Azîz og Hishâm ibn ‘Abdul Mâlik, sagde: “Hvis en person fortæller dig noget, som du har hørt før, eller nyheder som du allerede ved, skal du ikke afbryde ham, for at vise de tilstedeværende din viden. Dette er ubehøvlet og (tegn på) dårlige manerer.”



Den ædle Imâm, ‘Abdullâh ibn Wahhab al-Qurayshi al-Masri, en af Imâm Mâliks ledsagere, Al-Layth bin Sa’ad og Ath-Thawri sagde: “Nogle gange kunne en person fortælle mig en historie, som jeg havde hørt, inden at hans forældre giftede sig. Dog lyttede jeg til ham, som om jeg aldrig havde hørt det før.”



Ibrahîm ibn al-Junayd sagde: “En vis mand sagde til sin søn: Lær kunsten at lytte, som du har lært kunsten at tale.”



At lytte ordentligt vil sige, at bevare øjnekontakten og at lade taleren, færdiggør sin tale og at beherske sin trang, for at afbryde hans tale.



Al-Hâfidh al-Khatîb al-Baghdâdi sagde i et digt:



“Afbryd aldrig en tale-



selvom du kan den udenad”