Den spildte tid

Den spildte tid!Min søn har siden i går aftes skreget og grædt udover det sædvanlige. Da jeg kom hjem fra arbejde i dag bestemte jeg mig for at tage ham til hospitalet. Selvom jeg var træt og udmattet, så er det min søn og jeg vil gøre alt for ham.




Der jeg ankom, var der mange mennesker der ventede. Jeg tog et nummer og satte mig. Jeg så rundt omkring på de forskellige folk. Nogle var gamle og andre var unge, men generelt var der musestille. Jeg så igen på de tilstedeværende. Nogen havde lukket øjnene så man ikke kunne se hvad de tænkte på, andre så rundt omkring i venteværelset og nogen kunne man se, var optaget af frygt og bekymring.



Pludselig blev stilheden afbrudt. En stemme råbte: “Vil nummer 14 være så venlig at henvende sig til skranken.” Det var en lettelse for ejeren af nummeret. Han henvendte sig hurtigt og så blev der atter stille. Jeg så mig omkring endnu engang. Denne gang fik jeg øje på en ung dreng. Man kunne se på ham, at han ingen bekymringer havde. Han havde en lille “lomme Quraan” med sig, som han læste i. Han løftede ikke sit blik. Jeg stirrede på ham i et stykke tid og tænkte ikke så meget over det. Men da ventetiden varede lidt over en time, forvandlede min stirren til dyb tænkning over hans måde at være på og hvordan han tilbragte sin tid.



En Hel time af Mit liv? Og hvad har jeg fået ud af den? Havde hverken arbejde eller andet at lave.



Så blev der tid til salat Al Maghrib. Vi gik ind på Hospitalets masjid, jeg prøvede hele tiden at være ved siden af denne unge dreng. Efter vi blev færdige med salah konfronterede jeg ham og fortalte ham hvor beundret jeg var over ham og måden han brugte sin tid fornuftigt på. Han fortalte mig, at man mange gange sidder man og får tiden til at gå med intet. Hvor mange dage og nætter har vi ikke brugt på at spilde tiden? Han fortalte, at han har haft denne Quraan i lidt længere tid end et år, eftersom hans ven havde opfordret ham til at anskaffe sig en. Han fortalte, at han læser i Quraanen på de tidspunkter man normalt plejer at spilde sin tid, mere end når han er hjemme eller i moskéen. Og han tilføjede, at han nu har siddet og ventet i over en halvanden time på at komme i behandling. Og så spurgte han om hvornår man sidst har haft en halvanden time til at læse Quraan i?



Jeg tænkte mig om, hvor meget tid har jeg ikke spildt? Hvor mange dage eller rettere sagt måneder går der, uden at man læser Quraan?



Mine tanker blev afbrudt af en stemme der råbte mit nummer op. Det var min tur og jeg gik ind til lægen.



Efter jeg blev færdig, tog jeg direkte til boghandleren og købte en lignende lille “lomme Quraan”.



Jeg bestemte mig for at passe min tid. Mens jeg lagde Quraanen i min lomme, tænkte jeg: “Hvor mange folk kommer til at gøre det samme?” og hvor meget Ajr man får for at læse Quraan?



Husk! Ham der viser vejen til Khair får samme Ajr som ham, der udfører den.



Jeg vil opfordre alle til at købe en lille Quraan til at læse i, når man f. eks er et sted hvor man ikke har så meget at lave. F. eks ved busstoppesteder, togstationer og lignende.