tirsdag den 19. oktober 2010

Profeten Muhammed i Biblen

Profeten Muhammed i BiblenHvad siger bibelen om Profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham)? Faktisk en hel del. Ligesom der, i jødernes bog, ”Toraen” (det gamle testamente), var profetier om Jesus (fred være med ham) og andre profeter, anerkendte jøderne ikke Jesus som profet og det gør de stadigvæk ikke. Jesus blev sendt af Gud for at retlede jøderne, som på det tidspunkt havde skubbet tilbedelsen af Gud i baggrunden til fordel for detaljer i loven, Talmuds bøger, som er kommentarer til jødisk lov og beviser på dette.




Jesus havde altså ingen intentioner om at starte en ny religion. Han siger i øvrigt: “Tro ikke jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommet for at nedbryde men for at fuldkomme.” (Mattæus evangeliet 5:17) “For jeg er ikke sendt til andre end de fortabte får af Israels hus.” (Mattæus evangeliet 15:24.)



Jesus siger endvidere: “Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk der bærer dets frugter.” (Mattæus evangeliet 21:43)



Gud siger til Abraham: “Men hvad angår Ismael, har Jeg bønhørt dig; Jeg vil velsigne ham og gør ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt afkom; tolv stammehøvdinger skal han avle og Jeg vil gøre ham til et stort folk. ” (1.mosebog 17:20)



Profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) stammer fra Ismaels slægt. Se også Johannes evangeliet 16:7-14, hvor Jesus siger: “Dog jeg siger jer sandheden: det er bedst for jer, at jeg går bort. Hvis jeg ikke går, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verdenen om synd, retfærdighed og dom. Om synd: at de ikke tror mig. Om retfærdighed: at jeg går til Faderen og I ser mig ikke længere. Om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige, men I kan ikke bære det nu. Men når han kommer, sandhedens Ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt hvad han hører skal han sige, og det der kommer skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.”



Læg mærke til at Profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) bliver omtalt som Talsmanden, Sandhedens Ånd og Verdens Fyrste Den originale græske oversættelse af disse ord er ét ord: Parakleet, som kan oversættes som advokat eller en, som rådgiver og vejleder andre, ligesom en Profet.



Se også Johannes evangeliet, 14:16. Her siger Jesus: “Og jeg vil bede Faderen og han skal give jer en anden Talsmand til evig tid.”



En sidste ting, som er interessant er, at det første budskab profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) modtog, står også i bibelen. Se Esajas´ bog 29:11-12 hvor der står:



“Derfor er ethvert syn blevet jer som ordene i en forseglet bog; giver man den til én, som ikke kan læse, og siger: “Læs!” så svarer han: “Jeg kan ikke, den er jo forseglet” og giver man den til én, som ikke kan læse, og siger “Læs!” så svarer han “Jeg kan ikke læse”.



Profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) var analfabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar