At bruge enmandsberetninger i ‘Aqîdah-anliggenderMutawattir contra ahâd- definitioner
Mutawattir er henvisende til en hadîth, hvis berettere på hvert niveau af transmissionkæden er så mange, at det ikke er muligt for dem alle, at have konspireret i falskhed- om end bevidst eller fejlagtigt. Al-ahâd er ahâdîth, som ikke opfylder kravet for mutawattir-ahâdîth (flermandsberetninger).
De lærde er uenige om antallet af berettere (fra tre til over tyve), der skal til for at erklære en hadîth Mutawattir.
At grundlægge trossætninger (‘Aqîdah) på ahâd?
I fortiden har nogle sent ankomne i viden (i forhold til As-Salaf og de store islamiske lærde) hævdet, at ahâd-ahâdîth ikke kan bruges til at grundlægge ‘Aqîdah-anliggender (trossætninger). Listet forneden, er nogle svar fra hadîth-lærde til alle som holder på en sådan påstand.
Dette er en innoveret udtalelse, som intet grundlag har i Sharî’ah.
Denne udtalelse er i sig selv et spørgsmål om ‘Aqîdah. Netop på basis af dette princip, ville man have brug for et mutawattir bevis, for at etablere denne påstand. Imidlertid er der ingen beviser for det i Qur’ânen, eller i det autentiske Sunnah- ikke engang i âhâd ahâdîth.
Hvis der var noget som helst bevis for en sådan påstand, ville Sahâba have kendt til det og implementeret det. De retskafne lærde, som fulgte dem, ville også have kendt til det og implementeret det.
Denne udtalelse er i direkte opposition til metoden at søge viden på, som blev adopteret af Profetens (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) ledsagere. Tværtimod finder vi, at hvis en af dem (ledsagerene) berettede noget fra Profeten (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam), accepterede anden, som hørte det.
Allâh (subhânahu wa ta’âla) siger (meningen af):
“Og det er ikke passende for de troende, at drage ud alle sammen (for at kæmpe). Fra hver gruppe (tâ’ifah) af dem, skal kun en division drage ud, så at de (som bliver tilbage) kan (hengive sig til at studere og) opnå (solid) forståelse (og viden) i religion, og så de kan formane deres folk, når de vender tilbage til dem, så at de (folkene) må tage sig i agt (mod onde).” [9:122]
Denne henvendelse fra Allâh er Fard Kifâyah. Det vil sige, at det er bindende for hele samfundet og bør i det mindste udføres af nogle af dets medlemmer. Således skal nogle blive tilbage og lære andre religionen. Der er ingen tvivl om at termen “religion” i den ovenstående âyâh inkluderer både lovgivnings- og ‘Aqîdah-anliggender. I denne âyâh bruger Allâh ordet “tâ’ifah”, som betyder én eller mere end en, som Ibn al-Athir konstaterede i An-Nihâya. Al-Bukhâri sagde (i sin Sahîh) at en mand bliver kaldt “tâ’ifah” i Allâhs udtalelse:
“Hvis to grupper (tâ’ifatân) iblandt de troende kæmper (imod hinanden)…” [49:9]
Så hvis to mænd kæmper (imod hinanden), henvender meningen af denne âyâh sig også til deres situation. Ibn Hajar sagde i Fath al-Bari, at ordet tâ’ifah betyder én eller mere end en, og er ikke et specifikt nummer. Dette blev rapporteret af Ibn ‘Abbâs og andre såsom Nakhi’ og Mujâhid.
Trossætninger grundlagt på ahâd
Først og fremmest bliver ahâdîth delt i to kategorier; autentisk og ikke autentisk. Så når en lærd erklærer, at hvis der findes en autentisk hadîth er dette hans madh-hab (retslære), skelner han ikke imellem mutawattir og âhâd âhâdîth.
De følgende eksempler er trossætninger, som blev accepteret af det retskafne salaf og de store lærde af denne Ummah, som en del af Ahlus Sunnah wal-Jamâ’ah’s trossætninger, selvom de er grundlagt på ahâd ahâdîth:
Udtalelsen om, at Adâm er en Profet og andre udover ham, der ikke er nævnt i Qur’ânen.
Kendsgerningen, at vores Profet (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) er favoriseret af Allâh (ta’âla) over alle andre Profeter og Budbringere (fred og velsignelser være med dem).
Profetens (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) store forbøn på Dommedagen.
Hans forbøn for folk af denne Ummah, som begik store synder.
Alle Profetens (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) mirakler udover Qur’ânen.
Anliggender, som forholder sig til skabelsens begyndelse.
Beskrivelsen af englene, Al-Jinn, Al-Jannah og Al-Jahannam.
Troen på, at både Jannah og Jahannam eksisterer på nuværende tidspunkt.
Troen på, at den sorte sten (Qa’bah) er en sten fra Jannah.
Troen på, at Profeten (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) så Jannah og alt hvad Allâh har forberedt for de gudfrygtige troende.
Troen om, at ti af Profetens (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) ledsagere blev specifikt lovet Jannah.
Troen på, at alle vil blive afhørt i graven af to engle.
Troen på straffen i graven.
Troen om, at vægten (Al-Mizân), som vil veje gerningerne på Dommedagen, har to vægtskåle.
Troen på Broen (As-Sirât), som strækker sig over Jahannam.
Troen på Profetens (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) springvand, og at enhver som drikker fra den på Dommedagen aldrig vil være tørstig efter det.
Troen på, at 70.000 medlemmer af Muhammad (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) Ummah vil komme i Jannah uden at blive stillet til regnskab.
Troen på de gode og onde konsekvenser af al-Qadr.
Troen på, at Allâh for enhver, har skrevet hans lykkelighed, ulykkelighed, forsyning og hans dødstidspunkt.
Troen på, at en muslim, som har begået en stor synd, ikke vil blive i Jahannam for evigt.
Troen på pennen, som blev skabt af Allâh og at Han befalede den at skrive alt, som ville ske.
Troen på, at Allâh har forbudt jorden, at spise Budbringernes kroppe.
Konklusion:
Efter at have læst denne diskussion, håber vi, at den efterlader os med en meget større sikkerhed om:
- Betydningen af termen “ahâdîth âhâd”.
- Faren i ikke at bruge ahâd ahâdîth til at etablere trosanliggender, som er hvad nogle afvigende grupper påstår.
- Der er mange grupper, som påstår, at de repræsenterer Islâm, men når deres lære undersøges, kommer man frem til, at de er langt fra Den rette Vej, som Profeten (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) så tydeligt definerede for os.
- Dette bør ikke komme som en overraskelse for os, eftersom at Profeten (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) forudsagde at Ummahen ville dele sig i mange sekter. Han (salla Allâhu ‘alayhi was-sallam) sagde: “Jøderne delte sig i 71 sekter og de kristne delte sig i 72 sekter. Min Ummah vil dele sig i 73 forskellige sekter, som alle vil komme i Helvede, bortset fra én: Den som følger min og mine ledsageres vej.” [At-Tirmidhi: Hassan]
- Denne hadîth bør rejse vores agtsomhed og få os til at overveje ting (nøjere). Den bør også være bevis for os, at de afvigende grupper vil være overlegen i antal, end de som er på Den Rette Vej.
Det er enhver persons pligt, at undersøge og finde den sande Islâm. Vi råder alle, som er blevet fanget i troen om ikke at bruge âhâd ahâdîth, som bevis i ‘Aqîdah-anliggender, at yde en fælles indsats, for at henvise til de bedste generationers (Sahâba og At-Tâbi’în; Profetens ledsagere og de som fulgte dem) trosoverbevisninger. Efter denne undersøgelse, bør de sammenligne deres fund med deres (Sahâba og At-Tâbi’în) trosoverbevisninger. Der er ingen tvivl om, at de ville komme frem til, at ledsagernes tro og de som fulgte dem, er total anderledes fra de, som holder fast ved disse innovative principper.
Må Allâh retlede os alle til sandheden, hjælpe os med at se den tydeligt og følge den, amîn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar