tirsdag den 19. oktober 2010

Sådan beder du- nemt!!

Bønnen (salâh) i Islam




Skrevet af R. Aych, revideret af L. Akaltun.



“Forlæs det, som er blevet åbenbaret dig (o Muhammad) af bogen og oprethold bønnen (i dens rette form)…” {Sûratul-’Ankabût(29):45}





Inden man begynder bønnen (salâh) og afvaskelsen (wudû), så er der nogle ting der skal være på plads.



• Man skal have rent tøj på, dvs. at det ikke er beskidt med rester af urin, afføring, bræk, blod udflåd eller sæd. Hvis man har en af disse ting på sit tøj, kan man vaske det væk med vand og evt. sæbe (så godt som man kan).



• Man skal være dækket anstændigt. Mænd skal dække sig mindst fra navlen til knæene og kvinder skal dække hele kroppen, på nær ansigt og hænder.



• Kvinder, som har menstruation må ikke bede; de er fritaget og hvis de alligevel gør det, så er de syndige og deres bøn (salâh) er ikke gyldig.



• En kvinde må ikke have neglelak på under wudû, da hun ikke kan rengøre sig som befalet, eftersom at vandet ikke vil trænge igennem neglelakken. Men hun må gerne tage det på, efter hun har lavet wudû. Både wudûen og bønnen vil ikke blive accepteret, hvis hun har haft neglelak på imens hun lavede wudû. Kvinden må heller ikke have makeup på, da dette også forhindrer vandet i at nå huden og det samme gælder vandfast mascara, da vandet ligeledes heller ikke trænger igennem.



• Når man er i gang med at udføre bønnen (salâh), skal man holde øjnene ét sted, nemlig det sted hvor man ligger sin pande på jorden, når man går ned i ”liggende stilling”. Det er på ingen måde tilladt at kigge rundt imens man beder.



• Man må ikke spise, drikke eller snakke med andre under bønnen. Hvis man finder f.eks. et riskorn eller mærker krummer i munden mens man beder, skal man enten lade det være eller spytte det ud.



Inden man begynder bønnen skal man gøre wudû (afvaskelse), som Allâh beordrer i verset:



“O I troende! Når I vil udføre bønnen, vask jeres ansigter og jeres hænder op til albuerne, stryg (ved at føre våde hænder over) jeres hoveder og vask jeres fødder op til anklerne.” {Sûratul-Mâ’idah(5):6}



Profeten (salAllâhu ’alaihi wa sallam) sagde: “Salâh (bøn) uden wudû er ugyldig.”



Sådan gør man afvaskelse (wudû) som profeten Muhammad gjorde (salAllâhu ’alaihi wa sallam):



1. Hav intention i hjertet om at rense dig selv med wudû.

2. Sig “bismillaah” når du begynder.

3. Vask hænder tre gange – man starter altid med højre.

4. Skyl munden tre gange.

5. Rens næseborene tre gange (ved at føre vand, i højre hånd, mod næseborene og sniffe det og derefter puste det ud igennem næsen med venstre hånd.)

6. Vask ansigtet tre gange.

7. Vask den højre underarm inklusiv albuen, tre gange, efterfulgt af venstre underarm på samme måde.

8. Med vand på hænderne stryger man over hovedet (håret), fra panden til enden af hårrødderne, én gang. Derefter vasker man ørerne med tommel- og pegefinger ved at gnubbe.

9. Vask den højre fod inklusiv anklen tre gange, efterfulgt af den venstre fod på samme måde. Det er meget vigtigt at sørge for, at man også gnider imellem og rundt om tæerne, da skidt nemt kan ophobes der.



10. DET SKAL GØRES I RÆKKEFØLGE



Ting som bryder wudûen:

- Søvn (hvis den er dyb, da den gør, at man ikke kan være sikker på om man stadig har wudû). – Besvimelse.



- Sindssyge.



- Berøring af kønsdele, skind mod skind, dvs. hvis man rører sine kønsdele med sine hænder uden noget (stof) imellem. Hvis man rører sine kønsdele i form af lyst og begær og man får udløsning herved, er ikke alene ens wudû brudt, men også ens spirituelle renhed, hvilket kræver at man skal tage et bad (ghusl), efterfulgt af wudû. Ghusl er også påkrævet ved udløsning efter en “våd” drøm eller almindelig samleje.



- Toiletbesøg (afføring og urin).



- At slippe vind.



- Udflåd.



- Kort sagt: Hvis der kommer noget ud mellem benene, skal man gøre wudû igen, for at kunne komme til at bede og dette er absolut nødvendigt



- At begå kufr (vantro), hvilket ikke kun bryder wudûen, men også sætter en udenfor islams foldere, hvilket gør, at man skal sige trosbekendelsen igen, for overhovedet at kunne komme til at gøre wudû og bede igen.



Hvis ingen af disse ting forekommer, behøver man ikke at gøre wudû igen, når man skal bede næste bøn.



Påbegyndelse af salâh



Vend ansigtet og hele kroppen mod Qiblah (bederetningen – mod Ka’bahen i Mekka) imens du har intentionen (nîyah) om at udføre den pågældende bøn, uanset om den er obligatorisk eller frivillig. Som muslim beder man 5 gange om dagen. Bønnerne hedder Fadjr (daggry), Duhr (middag), ‘Asr (eftermiddag), Maghrib (solnedgang), og ‘Isha (mørkets frembrud).



1. Man skal som sagt have intention om at udføre den bøn, der måtte være gældende på tidspunktet.



2. Man træder ind i bønnen ved at sig “Allaahu Akbar” og løfter sine hænder til skulderhøjde eller på højde med ørerne.







3. Placer dine hænder på brystet med højre hånd over venstre hånd, håndled og underarm.







4. Derefter skal du recitere Al-Fâtihah[1](åbningskapitlet i Koranen), som lyder:



“Bismillaahir Rahmaanir Rahiim.Alhamdu lillaahi Rabbil ’Aalamiin.



Ar Rahmaanir Rahiim.



Maaliki yaumid Diin.



Iyyaaka na’budu wa iyyaaka nasta’iin.



Ihdinas Siraatal Mustaqiim.



Siraatal ladhiina an’amta ’alaihim.



Ghairil maghduubi ’alahim wallad daa liin.”







Betydning:



“I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige.Al pris tilkommer (alene) Allâh, Herre over ’Âlamîn (menneskeheden, djinn og alt

eksisterende).



Den Nådige, Den Barmhjertige.



Herskeren (og dommeren) på Dommens dag.



Dig (alene) tilbeder vi og Dig tilspørger vi om hjælp.



Led os ad den Rette Vej:



Vejen af de, som Du har vist Din Nåde.



Ikke (vejen) af de, som har vakt Din Vrede



Ej heller (vejen) af de, som blev vildledt.”



Derefter siger du: “Aamiin.” (O Allah accepter fra os)



Når man har sagt aamiin, kan man recitere en anden sûrah (kapitel) af frit valg, f.eks Sûratul-Ikhlâs (Oprigtighedsverset):



“Bismillaahir Rahmaanir Rahiim.



Qul Hu Allaahu Ahad.



Allaahus Sammad.



Lam yallid wa lam yuulad.



Wa lam yakkun lahu kufwan ahad.”





Betydning:



“I Allâhs Navn, Den Nådige Den Barmhjertige.Sig: Han er Allâh, Den Eneste Ene.



Allaahus Sammad (Allâh Den Evige, Den Absolutte. Den selvtilstrækkelige Herre, Som alle skabninger har brug for).



Han avler ikke, ej heller er Han avlet,



Og ingen er Hans Lige.”



Dernæst siger du: “Allaahu akbar” (Allâh er Størst)



Derefter laver man rukû’ (vandret foroverbøjning fra taljen). Under rukû’ skal hovedet være i lige forlængelse af ryggen og hænderne skal være placeret på knæene med fingrene let spredt. Mens man holder en kort pause for at opnå stabilitet i denne position siger man i en stille og rolig stemme, for sig selv:



“Subhaana Rabbi al ’Adhiim” (Al pris tilkommer min Herre, Den Almægtige)



Det er foretrukket, at man siger dette tre gange (eller mere), men én gang er også tilladt.







Rejs dig derefter op i oprejst stilling, mens du siger:



“Sami’ Allaahu liman hamidah” (Allâh hører den, som priser Ham), efterfulgt af “Rabbanaa wa lakal hamd” (Vor Herre, al lovprisning tilkommer Dig)



Derefter siger man “Allaahu Akbar” imens man går ned og knæler, sætter hænderne ned foran sig i skulderbredde med samlet fingre og lægger panden og næsen mod jorden (gulvet) og spreder albuerne (væk fra kroppen). Det er vigtigt, ikke at lade underarmene ligge på jorden/gulvet. Denne stilling kaldes ”sudjûd”.



Sig så:



“Subhaana Rabbi al A’laa” (Al lovprisning tilkommer Min Herre, Den Mest Ophøjede). Det er stærkt anbefalet at sige dette tre gange (eller mere), men én gang er også tilladt.







Løft derefter hovedet fra sudjûd og sæt dig op mens du siger:



”Allaahu Akbar” (Allâh er Størst”)







Denne stilling er kendt som djulûs (siddende stilling).



Lav nu sudjûd (den stilling hvor man rører jorden med panden) igen, idet du siger:



”Allaahu Akbar” (Allâh er Størst)



Når man igen er bøjet forover med panden mod jorden, siger man endnu engang det samme:



”Subhaana Rabbi al A’laa” (helst 3 gange eller mere), som betyder ”Al lovprisning tilkommer min Herre, Den Mest Ophøjede”.







Løft nu hovedet fra sudjûd, imens du siger:”Allaahu Akbar” (Allâh er Størst) og rejs dig op og stå igen. Placer dine hænder på brystet, som tidligere beskrevet, og reciter Sûratul-Fâtihah (åbningskapitlet i Koranen), og gør præcis som du gjorde i første rak’ah.



Rak’ah er betegnelsen for den serie af bevægelser fra stående position (qiyâm) indtil du sidder (djulûs) umiddelbart før du rejser dig igen. Man kan altså kalde en rak’ah for en bønne-enhed.







Hvis bønnen består af kun to rak’ât (som i Fadjr-bønnen (morgenbønnen)), Eid-bønnen eller Djumu’ah-bønnen (fredagsbønnen), så rejser man sig ikke op, efter at have lavet de to sudjûd i anden rak’ah. I stedet bliver man siddende i djulûs (siddende stilling), som før beskrevet. Dog lader man denne gang højre hånd være lukket i en knytnæve, liggende på låret (hælende mod knæet), med kun pegefingeren pegende ud i luften, som et tegn på Allâhs Enhed. Man lader pegefingeren være udstrakt under hele tashahud (troserklæringerne, som skal reciteres i den siddende stilling). Og venstre hånd lægges hvilende fladt på venstre lår eller knæ.





Læs den følgende tashahud (troserklæring) imens du sidder:



[Første del]

“At tahiyaatu lillaahi was salawaatu wat tayyibaat. As-salaamu ‘alaika ayyu han nabiyu wa rahmatullaahi wa barakaatuh.



As salaamu ‘alaina wa ‘alaa ‘ibaadillaah is-saalihiin.



Ash hadu an laa ilaaha il Allaah, wa ash hadu anna Muhammadan ‘abduhu wa rasuuluh.”



[Anden del]

“Allah humma salli ‘alaa Muhammad wa ‘alaa aali Muhammad, kamaa salaita ‘alaa Ibraahima wa ‘alaa aali Ibrahiim, Innaka Hamiidun Madjiid. Allaah huma baarik ‘alaa Muhammad wa ‘alaa aali Muhammad, kamaa baarakta ‘alaa Ibraahima wa ‘alaa aali Ibrahiim, Innaka Hamiidun Madjiid.”







Betydning:

[Frste del]

“Komplimenter og bønner og de gode og rene ting tilkommer Allâh. Allâhs Fred, Nåde og Velsignelser være med dig o Profet.



Fred være med os og de oprigtige af Allâhs slaver.



Jeg bevidner, at der er ingen anden gud end Allâh (værdig til tilbedelse) og jeg bevidner, at Muhammad er Hans slave og sendebud.”



[Anden del]

“O Allâh skænk Muhammad og Muhammads familie nåde og ære, ligesom Du skænkede Ibrâhîm (Abraham) og Ibrâhîms familie nåde og ære, Du er sandelig den Lovpriste og Ærede.O Allâh velsign Muhammad og Muhammads familie, ligesom Du velsignede Ibrahim og Ibrahims familie, Du er sandelig den Lovpriste og Ærede.”







Herefter afsluttes as-salâh (bønnen) med taslîm, som er den hilsen bønnen afsluttes med, ved at man vender ansigtet mod højre, samtidig med at man siger:



As salaamu ’alaikum wa rahmatullaah (Må Allâhs fred og barmhjertighed være med jer)







Og derefter drejer du ansigtet mod venstre og siger det samme igen.









Hvis bønnen består af tre rak’ât (bønne-enheder) såsom Maghrib (solnedgangsbønnen) eller af fire rak’ât såsom Duhr, ’Asr eller ’Ishâ’ bønnerne (middags-, eftermiddags- og nattebønnerne), skal du i anden rak’ah (bønne-enhed), når du er i djulûs og skal til at læse troserklæringerne op, kun læse den første del af tashahud.



Imens du lader din højre hånd være lukket i en knytnæve, liggende på låret (hælende mod knæet), med kun pegefingeren pegende ud i luften, som et tegn på Allâhs Enhed, siger du:



“At tahiyaatu lillaahi was salawaatu wat tayyibaat.As salaamu ‘alaika ayyu han nabiyu wa rahmatullaahi wa barakaatuh.



As salaamu ‘alaina wa ‘alaa ‘ibadillaah is-saalihiin.



Ash hadu an laa ilaaha il Allaah, wa ash hadu anna Muhammadan ‘abduhu wa rasuuluh.”



Betydning:



“Komplimenter og bønner og de gode og rene ting tilkommer Allâh. Allâhs Fred, Nåde og Velsignelser være med dig o Profet.



Fred være med os og de oprigtige af Allâhs slaver.



Jeg bevidner, at der er ingen anden gud end Allâh (værdig til tilbedelse) og jeg bevidner, at Muhammad er Hans slave og sendebud.”







Derefter rejser du dig op i stående stilling og siger: Allaahu Akbar (Allâh er Størst). Herefter placerer du dine hænder på brystet, som forklaret tidligere, og reciterer Sûratul-Fâtihah (åbningskapitlet i Koranen), imens du står i denne tredje rak’ah (og i den fjerde, hvis bønnen består af fire rak’ât)







Efter den tredje rak’ah i Maghrib-bønnen og efter den fjerde i Duhr, ’Asr eller ’Ishâ’ bønnerne bliver man siddende i djulûs (den siddende position), efter at have gået ned i sudjûd (lagt panden mod gulvet/jordet) to gange.



Herefter læser du den fulde tashahud (første og anden del, som beskrevet tidligere) og afslutter bønnen med taslîm, ved at du vender dit ansigt mod højre, samtidig med at du siger:



As salaamu ’alaikum wa rahmatullaah (Må Allâhs Fred og Barmhjertighed være med dig).







Og derefter drejer du ansigtet til venstre og siger det samme en gang til.







De daglige obligatoriske bønner, kan altså sættes i skema således:





Det er mest opfordret at bede bønnen til tiden, dvs. når bønnen går ind, men man har mulighed for at vente med at bede indtil den næste går ind. Hvis det skulle forekomme, at man har glemt at bede, sovet over sig osv., så beder man den bøn man har glemt, sammen med den der er gået ind, når man husker det.



Hvis man er et sted, hvor der ikke er vand til wudû (afvaskelse) og man skal bede inden bønnen går ud, så kan man lave tajamum. Man kan lave tajamun ved hjælp af jord, støv og sten.



Man gør tajamum ved at stryge sine hænder over en af de tre genstande, som beskrevet ovenfor. Derefter stryger man det på ansigtet og hænderne.



——————————————————————————————————



[1]Inden, du begynder at læse den danske translitteration af Al-Fâtihah og hvad der ellers følger efter af koraniske vers og arabiske ord, som skal siges i bønnen, er det vigtigt at vide et par ting. I de danske translitterationer er der bogstaver, som er understreget, eksempelvis bogstaver som ”h” og ”d”. Dette betyder, at bogstaverne er ”tykke”, dvs. der skal lægges tryk på dem nede fra halsen. Et understreget ”h” vil komme til at lyde som noget der minder om en hoste og et understreget ”d” vil lyde meget mere tykt end normalt, så det ikke er til at tage fejl af.



Herudover er der bogstaver, som indledes eller efterfølges af en apostrof. Princippet er det samme som med de understregede bogstaver, dvs. at der stadig skal lægges tryk på bogstaverne nede fra halsen, men forskellen er bare, at apostroffer kun kan sættes foran eller bag vokaler, hvorimod understregning af bogstaver kun gøres med konsonanter. Du kan f. eks. støde på et ”a”, som indledes af en apostrof. I dette tilfælde skal du lade som om, at der står to a’er og udtale det helt nede fra halsen. Det kan godt minde om et meget mildt skrig.

1 kommentar: