Ramadan-spørgsmål, besvaret af Shaykh Shahid Mehdi
I anledning af Ramadânen og de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med denne velsignede måned, har Islam-Indeks taget kontakt til Shaykh Shahid Mehdi og præsenteret ham med nogle af de mest hyppige spørgsmål, hvoraf nogle rammer lidt ”ømme” punkter og, i dagens islamiske samfund, stadig bærer lidt præg af ”tabu” over sig, men som princippet på arabisk lyder ”Lâ hayâ’ fid-Dîn”/ ”Der er ingen generthed i Islâm”. Dvs. der er intet i vejen med at ville lære mere om sin religion ved at stille spørgsmål, selv når disse rammer lidt ”ømme” punkter. Dette er også kun naturligt, da Islâm er en komplet livsanskuelse, som indbefatter alle aspekter af menneskelivet, religiøst såvel som verdsligt og kan derfor også tåle spørgsmål af ”sart” natur.
Følgende fire spørgsmål blev sendt til Shaykh Shahid Mehdi:
1) Kunne du opstille en liste over de ting/handlinger, som bryder fasten?
2) Bryder onani fasten?
3) Hvad gør det tilladt at bryde fasten?
4) Er der noget bestemt klokkeslæt for hvornår man ikke længere må spise Suhûr (”morgen”mad inden daggry), f. eks. en halv time inden Fajr-bønnen starter?
<!--[if !supportLineBreakNewLine]-->
<!--[endif]-->
Svar fra Shaykh Shahid Mehdi
Spørgsmål 1:
Kunne du opstille en liste over de ting/handlinger, som bryder fasten?
Svar 1:
Alhamdulillâh.
Ting, der bryder fasten:
”De ting der ugyldiggør fasten er af to slags. Det kan enten være kropsvæsker f.eks. ved kønsligt samkvem, fremprovokeret opkast, menstruation, eller blodtab. I disse situationer bliver kroppen svag, og derfor har Allâh nævnt dem, som iblandt de ting, der ugyldiggør fasten. Fasten bliver afbrudt når kroppen indtager noget f.eks. når der spises eller drikkes, og man opnår ikke formålet med at faste.” [Majmû’ Al-Fatâwa: 25/248]
Der er syv ting, som bryder fasten. Nedenfor fremgår disse ting:
1. Kønsligt samkvem.
2. Onani.
3. Indtagelse af mad eller drikke(varer).
4. Alt, der betragtes som at spise eller drikke (f. eks. intravenøs ernæring), kommer under samme kategori (uddybes senere).
5. Blodtapning via sugekopper eller andre metoder.
6. Fremprovokeret opkastning.
7. Menstruation og blod efter fødsel.
Kønsligt samkvem under fasten i Ramadân, om man har fået sædafgang eller ikke, bryder fasten. Det er en stor synd at have kønsligt samkvem under fasten. Hvis det sker, skal vedkommende angre og bede Allâh om tilgivelse. Vedkommende skal fortsat afholde sig fra at spise og drikke resten af dagen og skal, som bod, også faste efter Ramadânen. Beviset derpå er at finde i en Hadîth, som Abu Hurairah (må Allâh være tilfreds med ham) har berettet. Abu Hurairah berettede, at der kom en mand til Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) og sagde: ”O Allâhs Sendebud, jeg er fortabt.” Han (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) sagde: ”Hvad har fået dig til at tænke sådan?” Manden svarede: ”Jeg kom til at have kønsligt samkvem med min hustru under Ramadanen.” Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) sagde: ”Har du mulighed for at befri en slave?” Han sagde nej. Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) spurgte: ”Har du mulighed for at faste to måneder i træk?” Han sagde nej. Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) spurgte: ”Har du så mulighed for at brødføde 60 fattige?” Han sagde: ”Nej, det har jeg heller ikke…” [Al-Bukhâri og Muslim]
Onani, som ender med sædafgang, bryder også fasten, for Allâh siger i en Hadîth Al-Qudsi (den sandeste form for beretning lige efter Qur’ânen), om den fastende, at han opgiver mad og drikke og kønsligt begær, for Hans skyld. [Al-Bukhâri og Muslim]
Den, som gør sådan en handling under fasten i Ramadân måneden, skal søge tilgivelse hos Allâh, og holde sig fra at spise og drikke resten af dagen, og faste endnu en dag efter Ramadânen, som bod derpå. Den, som gør sådan noget i Ramadânen eller på noget som helst andet tidspunkt, burde stoppe denne dårlige vane, for det er ikke tilladt i Sharî’ah (islamisk lov).
Hvis en person spiser eller drikker med vilje, uden en gyldig grund under Ramadânen, har vedkommende begået en stor synd, og han skal angre og faste en dag efter Ramadânen.
Alt det, der bliver anset som føde eller drikke, bryder også fasten. Det indebærer to ting:
1. Blodtransfusion. En fastende kan miste blod (af den ene eller anden årsag) og få brug for en blodtransfusion. Denne modtager nyt blod, som bliver transporteret rundt til kroppen og en sådan situation bryder fasten.
2. Intravenøs ernæring. En fastende kan modtage ernæring gennem nål (indsprøjtninger). Der er her tale om et alternativ til dem, der ikke kan indtage normal føde. Dette går ind under samme kategori som at indtage føde og drikke. [Majâlis Shahr Ramadân: 70].
Det, som ikke er for ernærings skyld, og har medicinske formål f. eks. brug af penicillin, insulin, vaccination eller for opnåelse af energi, har ingen påvirkning på ens faste.
Blodtapning gennem sugekopper eller på anden vis, ugyldiggør fasten, for Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Den der suger blod gennem sugekopper, og den der bliver suget af, har begge brudt deres faste.” [Abu Dawûd]
Hvis man kaster op med vilje, bryder man fasten, for Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Den, som kaster op uden vilje, behøver ikke at faste igen, men den, som kaster op med vilje, lad ham gøre fasten om.” [Al-Tirmidhi]
Menstruation og blod efter fødslen bryder også fasten, for Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Er det ikke sådan, at en der har menstruation, ikke beder bønnen, og heller ikke faster?” [Al-Bukhâri]
Når en kvinde ser menstruationsblod, er hendes faste ugyldig, selv om den begynder få minutter før solnedgangen.
Spørgsmål 2:
Bryder onani fasten?
Svar 2
Alhamdulillâh.
Onani er Harâm, og i Ramadân måneden især, burde man afholde sig fra Harâm handlinger.
Onani indtil sædafgang bryder fasten. Man skal gøre fasten (den pågældende dag) op efter Ramadânen.
Ibn Qudamah skriver: ”Hvis en person udfører onani med sin hånd, har han begået en Harâm handling. Hvis han ikke får sædafgang bryder det ikke fasten, men hvis han får sædafgang bliver hans faste ugyldig.” [Al-Mughni 4/ 363]
Spørgsmål 3:
Hvad gør det tilladt at bryde fasten?
Svar 3:
Alhamdulillâh.
Det, som undtager en person fra fasten er følgende:
1. Sygdom
2. Rejse
3. Graviditet og amning
4. Alderdom og senilitet
5. Intens sult eller tørst
6. Tvang
Ved sygdom
Om sygdom, siger Allâh:
”Et bestemt antal fastedage. Men, den af jer, som er syg eller på rejse, (han skal faste) et (lige så stort) antal andre dage (senere).” [Al-Baqarah: 184].
Hvis man befinder sig i en sygdomstilstand, som ikke giver besvær, og heller ikke skader en, er det ikke tilladt, at man bryder fasten. Eksempelvis, hvis man er lidt forkølet, har lidt hovedpine eller lignende.
Hvis man har en sygdom, der bringer besvær, men ikke skader, er det fortrukket, at man ikke faster, og det er Makrûh (ikke velset), at man faster.
Ved sygdom, der både giver besvær og skader, er det ikke tilladt at faste [Sharh Mumti’ 352/6]. For Allâh siger. ”Dræb ikke jer selv.” [Al-Nisâ: 29]
Ved rejse
Det er tilladt for en rejsende at bryde sin faste under rejsen, for Allâh har sagt:
Men, den af jer, som er syg eller på rejse, (han skal faste) et (lige så stort) antal andre dage (senere).” [Al-Baqarah: 184]
Man skal gentage de fastedage, man har brudt, efter Ramadânen.
Det er berettet af ’Â’isha (må Allâh være tilfreds med hende), at Hamza bin Amr’ Al-Aslami spurgte: ”O Allâhs Sendebud, skal jeg faste under rejsen?” Han (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) sagde: ”Hvis du vil, så fast, og hvis du vil, så bryd fasten.” [Al-Bukhâri og Muslim]
Anas (må Allâh være tilfreds med ham) sagde: ”Vi rejste med Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham), og de, der fastede, sagde ikke noget til de, som brød fasten, og ligeledes sagde de, som brød fasten, intet til de, der fastede.” [Al-Bukhâri og Muslim]
Ved graviditet
Den mest korrekte holdning er, at de gravide og ammende, er som personer, der er syge, så det er tilladt for dem at bryde fasten, hvis de frygter for deres eller deres barns helbred. Det eneste de skal gøre er at gentage fastedagene, som de har brudt. Da de kommer ind under ”syge” kategorien, behøver de ikke at betale bod. Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Allâh har gjort det lettere for de rejsende med hensyn til fastens forpligtelse, og noget af bønnen. Og Han har gjort det lettere for den gravide og ammende med hensyn til fastens forpligtelse.” [Al-Tirmidhi: 715, Ibn Mâjah: 1667; klassificeret som Sahîh af Al-Albâni i Al-Tirmidhi: 575]
Ved alderdom
Ved alderdom (og besvær) kan man fritages fra fastens forpligtelse, men man skal betale en bod. Allâh siger: ”Og for dem, der kan faste, (men) med besvær, (er) boden at bespise en fattig (for hver fastedag man har brudt).” [Al-Baqarah: 184]
Ibn Abbas (må Allâh være tilfreds med ham) sagde om dette vers: ”Det er gældende for en, der er kommet i alderdommen og ikke kan faste.” [Al-Bukhâri] Det er berettet i Al-Baihâqi og Al-Tabarâni, at Anas (må Allâh være tilfreds med ham) blev meget svag et år før han døde, så han fastede ikke, og han beordrede sin familie at bespise de fattige hver eneste dag, han brød (fasten). [ Al-Haithami siger i Majma’ Al-Zawâ’id, at alle i kæden er troværdige]
Ved intens sult
Hvis en person bliver intens sulten eller tørstig og det bliver uudholdeligt, så bør vedkommende bryde sin faste og spise eller drikke så meget han har behov for og derefter holde sig fra at spise og drikke resten af dagen. Man skal dog gentage fasten på et senere tidspunkt.
Ved tvang
Hvis man bliver tvunget til at spise imod ens egen vilje gennem trusler o.l., undtages man fra fasten og skal ikke gentage den på et senere tidspunkt, fordi Profeten (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) har sagt: “Allâh vil tilgive mit Ummah (folk- i dette tilfælde: Efterfølgere) for deres fejl, det som de glemmer og det som de er tvunget til at gøre.” [Ibn Mâjah: 2033 og Sahîh Al-Jâmi': 1731]
Spørgsmål 4:
Er der noget bestemt klokkeslæt for hvornår man ikke længere må spise Suhûr (”morgen”mad inden daggry), f. eks. en halv time inden Fajr starter?
Svar 4:
Alhamdulillâh.
Der er ikke noget tidspunkt før Fajr (daggry), som forhindrer en i at spise eller drikke. Man må spise og drikke helt indtil Fajr går ind, for Allâh siger: ”Og spis og drik, indtil daggryets hvide tråd bliver tydeligt adskilt fra den (nattens) sorte tråd. Overhold så fasten til solnedgang.” [Al-Baqarah: 187].
Det er berettet fra Ibn Umar og ’Â’isha (må Allâh være tilfreds med dem begge), at Bilâl (må Allâh være tilfreds med ham) plejede at give Adhân (kalde til bøn) om natten. Allâhs sendebud (må Allâhs velsignelser og fred være med ham) sagde: ”Spis og drik indtil Ibn Umm Maktûm giver Adhân, for han giver ikke Adhân førend daggry lægger sig ind.” [Al-Bukhâri: 1919 og Muslim: 1092]
Imâm Nawawi sagde dertil: ”Dette beviser, at det er tilladt at spise, drikke og have samkvem indtil daggry.”
Ibn Hajar skriver i sin bog, om den slags folk (der introducerer fornyelser i Islâm og forbyder tilladelige ting):
”En af de fordømmelige fornyelser, der er dukket op i vor tid er, at de gør den første Adhân ca. 20 minutter før tiden til Fajr i Ramadânen, og slukker lamper for at indikere, at det ikke er tilladt at spise eller drikke mere. De, som fortager dette, har begået en fejl. Konsekvensen deraf er, at de gør Adhân meget sent efter solnedgang, for at være sikre på, at tiden er inde. De forsinker afbrydelsen af fasten og fremskynder fasten om morgenen; de går imod Sunnah (Profetens sædvane). Disse folk gør ikke så meget af det gode, men mere af det dårlige. Og kun Allâh søger vi hjælp fra.” [Fath Al-Bâri: 4/199]
Det er ikke korrekt at begynde fasten 10 elle 15 minutter inden Fajr, tværtimod det er Bid’ah (fornyelse), som ikke er tilladt.
Al prise tilkommer Allâh og vi beder Ham om at belønne Shaykh Shahid Mehdi for at have taget tid til at opklare disse emner for os, âmîn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar