Anekdoter om fordømmelsen af Al-Ghîbah (bagtalelse) søndag,

Anekdoter om fordømmelsen af Al-Ghîbah (bagtalelse)




1- Det blev berettet fra Al-Hassan Al-Basrî (må Allâh være ham nådig), at en mand sagde til ham: “Du har bagtalt mig.”. Han (Al-Hassan) sagde: “Du er ikke nået en sådan stilling, at du kan kontrollere mine hassanât.” [Oversætters egen note: Den islamiske lære er, at Al-Hassanât (belønningen) af den som bagtaler, vil blive tildelt offeret (for bagtalelsen)]



2 – Al-Hassan Al-Basrî blev fortalt: “Den-og-den har bagtalt dig.” Så sendte han (Al-Hassan) ham (den, som havde bagtalt ham) en tallerken dadler, med meddelelsen: “Jeg har hørt, at du har givet mig dine Hassanât som gave og jeg ville gengælde tjenesten. Tilgiv mig for ikke at have gengælde dig fuldt ud.”



3 – Det blev berettet fra Ibn Mubârak (må Allâh være ham barmhjertig), at han sagde: “Hvis jeg skulle bagtale nogen, så ville jeg bagtale mine forældre, eftersom at de har mere ret til mine Hassanât (end nogen som helst anden).”



4 – Ghîbah er misdæderens gæstfrihed.



5 – Fra ‘Amr Ibn al-‘Âs (Må Allâh være tilfreds med ham), som gik forbi et dødt muldyr og sagde: “Det ville være bedre for et menneske at spise sig mæt fra kødet af dette (døde dyr) end (at spise sig mæt) fra kødet af sine medmuslimer.” [Sahîh at-Taghrîb at-Tarhîb]



6 – En mand sagde noget dårligt om en anden til sin ven. Hans ven sagde til ham: “Går du ud og kæmper imod Romerne? ” Han sagde: “Nej.” Hans ven spurgte ham igen: “Går du u dog kæmper imod tyrkerne?” Han svarede: “Nej.” Vennen sagde: “Romerne og tyrkerne er sikre fra dig, men dine muslimske brødre er ikke sikre fra dig!”



7 – Hvis du ikke er i stand til at gøre tre ting, må du gøre tre (andre) ting: “Hvis du ikke kan gøre godt, så stop med at gøre ondt. Hvis du ikke kan gavne folk, så lad vær med at skade dem. Hvis du ikke kan faste, så lad vær med at spise kødet af folk.” [I Islâm betragtes bagtalelse, som en af de største synder og sammenlignes derfor med at spise kødet af folk.]



8 – En digter sagde: “Hvis en mand er vis og frygter Allâh, vil dette holde ham for travlt til at interessere sig for fejlene af andre mennesker, ligesom den syge person er for bekymret med sin egen lidelse, til at bekymre sig om lidelsen af andre.”