tirsdag den 19. oktober 2010

Typer af Kufr

Typer af Kufr

Quraan bruger ordet Kufr for at betegne folk som skjuler sandheden. Quraan bruger ordet, for at identificere de, som benægter Allahs (swt) gaver, ved ikke at acceptere Hans Magt og Autoritet. Kufr derimod er en modsætning til Iman, eller vantro/tvivl på Allah, og en Kaafir er en vantro. Denne type kufr kaldes AL-KUFRUL AKBAR eller Større kufr. Der findes mange typer af Kufrul Akbar.




1. Kufrul – i’naad:



At lave kufr ud af stædighed. Dette henvender sig til den, som kender Haq (sandheden) og indrømmer det ved at sige det, men alligevel nægter at acceptere det.



Allah (swt) siger: “Kast I helvede enhver ærkevantro (og) oprør.” [Surah Qaaf (50), Ayah 24]



2. Kufrul-Inkaar:



At lave kufr pga. benægtelse. Dette henvender sig til en som både nægter det i sit hjerte, og med sin tunge.



Allah (swt) siger: “De erkender Allahs nåde og dog fornægter de den, og de fleste af dem er vantro (dvs. utaknemlige).” [Surah Nahl(16), Ayah 83]



3. Kufrul-Kibr:



At lave kufr ud af arrogance og stolthed. Måden Shaytaan (iblis) lavede kufr på, er et eksempel på denne type kufr.



4. Kufrul-Juhood:



At lave kufr ved at afvise. Dette henvender sig til en som accepterer sandheden i sit hjerte, men nægter det med tungen. Denne type kufr er anvendelig til dem som kalder sig selv for muslimer, men som nægter enhver nødvendighed og almindelig anerkendt norm i islam såsom salaah, zakaah, siyaam osv..



Allah (swt) siger: “Men de forkastede dem (Vore tegn) med uret og (falsk) stolthed, medens deres sjæle var overbevist derom.” [Surah Naml(27), Ayah 14]



5.Kufrul-Nifaaq:



At lave kufr ud af hykleri. Dette henvender sig til en som foregiver sig for at være muslim, men som skjuler sin “kufr”. Sådan et menneske bliver kaldt for Munafiq eller hykler.



6. Kufrul-Istihlaal:



At lave kufr ved at tillade noget som Allah (swt) har gjort forbudt eller at forbyde noget som Allah (swt) tillader. F.eks. en der tillader Zinaa, Ribaa osv. Den der laver istihlaal bliver kaldt for al-mustahil.



7. Kufrul-Kirh:



At lave kufr ved at afsky noget som Allah (swt) har påbudt mennesket.



Allah (swt) siger: “Men ødelæggelse er deres lod, som er vantro, og Han vil gøre deres gerninger til intet. Sådan skal det være, fordi de hadede, hvad Allah åbenbarede. Derfor lægger Han deres handlinger øde.” [Surah Muhammed (47), Ayah 8-9]





8. Kufrul Istihzah:



At lave kufr ved at gøre nar, eller håne.



Allah (swt) siger: “Sig: Var det Allah og Hans Sendebud I spottede med? Kom ikke med undskyldninger. I har visselig været vantro efter at I havde antaget troen.” [Surah Taubah (9), ayah 65-66]



9. Kufrul- I’raadh:



At lave Kufr ved at undgå noget. Dette henvender sig til dem som vender sig om og undviger sandheden.



Allah (swt) siger: “Og hvem er mere uretfærdig end den, der formanes med sin herres tegn og så vender sig fra dem og glemmer hvad hans hænder har sendt forud? [Surah Kahf(18), Ayah 57]



10. Kufrul-Istibdaal:



At lave Kufr fordi man prøver at udskifte/lave om på Allah (swt) love. Dette kan være:



A) Afvisning af Allah’s (swt) lov (sharia) uden at nægte det.

B) Nægtelse af Allah’s (swt) lov og derfor forkaster det.

C)Udskiftning af Allah’s (swt) lov, med en lov som er skabt af mennesker.



Allah (swt) siger: “Har de medguder, som i deres religion har forordnet for dem, hvad Allâh ikke har tilladt?” [Surah Shuraa(42), Ayah 21]



Og



“Og sig ikke på grund af det, jeres tunger falskelig ytrer: Dette er tilladt og hint er forbudt, så at I opdigter løgn mod Allah, thi de, der opdigter løgn mod Allah, vil ikke have held med sig.” [Surah Nahl (16), Ayah 116]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar