Koranens mirakler

Koranens Mirakler








Fingeraftrykket:



Mens det i Koranen bliver fortalt, at det er nemt for Allah (swt) at bringe mennesket til livet efter døden, er fingeraftrykkene af mennesket specielt fremhævet.



“Tror mennesket at Vi ikke kan samle dets knogler? Nej, Vi er sandelig i stand til at sammenføje dets fingerspidser på perfekt vis.” [Surat al-Qiyama (75), vers 3-4]



Eftertrykket på fingeraftryk har en meget speciel betydning. Dette er fordi enhvers fingeraftryk er unikke. Alle som lever eller som nogensinde har levet i denne verden har et sæt af unikke fingeraftryk.



Det er også grunden til at fingeraftryk er accepteret som en meget vigtig identifikationskilde, eksklusiv for dens ejer, og brugt til dette formål overalt i verden.



Men hvad der er vigtigt er, at denne egenskab som fingeraftrykket besidder, først blev opdaget i det senere 19. århundrede. Før da, opfattede folk fingeraftryk som almindelige kurver uden nogen speciel vigtighed eller mening. I Koranen derimod, pointerer Gud til fingerspidserne, hvilket ikke optog nogens opmærksomhed på det tidspunkt og påkalder vores opmærksomhed til deres vigtighed – en vigtighed som dog først kunne blive forstået i vores tid.



Jern/Hadid



Her er endnu et element som er fremhævet i koranen:



Jern er et element, der er særligt fremhævet i Koranen. I Surat al-Hadid, som betyder Jern, står der:



“Og vi har sendt jernet ned, i hvilken der er en mægtig styrke (i krigs henseende) og (også) mange fordele for menneskeheden.” [Surat al-Hadid (57), vers 25]



Formuleringen “sendt jernet ned” er specielt brugt for jern i verset, det kunne tænkes at have en metaforisk betydning for at forklare at jern er givet til menneskets tjeneste. Men når vi tager den bogstavelige betydning af ordet i betragtning, som er fysisk at blive sendt ned fra himlen, bliver vi klar over at dette vers antyder et meget vigtigt videnskabeligt mirakel.



Dette er fordi moderne astronomiske fund har konkluderet at metallet jern, som er fundet i vores verden er kommet ned fra de gigantiske stjerner i det ydre rum.



De tunge metaller i universet produceres i de store stjerners atomkerne. Vores solsystem har dog ikke en passende struktur til at kunne producere jern selv. Jern kan kun blive produceret i meget større stjerner end solen, hvor temperaturen når et par hundrede millioner grader. Når mængden af jern overskrider et vist niveau i en stjerne kan stjernen ikke længere klare det og ender med at eksplodere, i hvad der kaldes en nova eller en supernova. Som resultat af denne eksplosion, spredes meteorer der indeholder jern, i universet og de bevæger sig gennem rummet indtil de tiltrækkes af et himmellegemes tyngdekraft.



Alt dette viser at metallet jern ikke blev formet på jorden, men blev båret fra eksploderende stjerner i rummet via meteorer og blev sendt ned til jorden præcis som der er forklaret i verset. Det er klart at denne kendsgerning ikke kunne være videnskabeligt kendt i det syvende århundrede, da Koranen blev åbenbaret.



“Og vi har sendt jernet ned, i hvilken der er en mægtig styrke (i krigs henseende) og (også) mange fordele for menneskeheden…” [Surat al-Hadid (57), vers 25]



Endvidere indeholder det 25. vers af Surat al-Hadid, som refererer til jern, to interessante matematiske koder. Surat al-Hadid er den 57. Surah i Koranen. Den numeriske værdi af ordet “Al-Hadid” på arabisk, i andre ord Abjad, er det samme nummer: 57. Den numeriske værdi af ordet “Hadid” alene er 26, og 26 er atomnummeret af jern.











Havet



En af verdenshavenes egenskaber, som på det seneste er blevet opdaget, er beskrevet i et af Koranens vers.



“Han har sluppet de to have løs, som (saltvand og ferskvand) mødes. Mellem dem er der en barriere, som ingen af dem kan overskride.” [Surat ar-Rahman (55), vers 19-20]



Denne egenskab af havene der konvergerer sammen og ikke blander sig med hinanden, er for kun lidt tid siden blevet opdaget af havforskere. På grund af en fysisk kraft kaldet overfladespændingen, mikser vandet af to have, som er naboer til hinanden, sig ikke. Forårsaget af densitetsforskellen af vandene, forhindrer det overfladespændingen, vandene fra at blande sig med hinanden ligesom, hvis der er en tynd væg i mellem dem.



Den interessante side af det, er at i en periode hvor folk ikke havde nogen viden om fysisk overfladespænding eller havforskning; var dette afsløret i Koranen.



Bjergene



Koranen leder opmærksomheden hen til en meget vigtig geologisk funktion af bjerge.



Allah (swt) siger:



“Og Vi anbragte på jorden befæstede bjerge, så den ikke skulle ryste…” [Surat al-Anbiya (21), vers 31]



Som det er bemærket, er det i verset angivet at bjerge har den funktion, at forhindre rystelser på jorden.



Denne kendsgerning var ikke kendt af nogen, da Koranen blev åbenbaret. Den blev bragt frem for nyligt, som resultat af moderne geologiske fund.



Ifølge disse fund, så opstår bjerge som resultat af bevægelser og kollisioner af massive plader, der udgør jordens skorp. Når to plader kolliderer, glider den stærkere ind under den anden, og den på toppen bøjer sig og former højder og bjerge. Laget under, fortsætter under jorden og laver en dyb ekstension nedad. Det betyder at bjerge har en portion der udstrækker sig nedad, så stor som deres synlige portion på jorden.



I en videnskabelig tekst, beskrives bjerges struktur på denne måde



“Hvor kontinenter er tykkere, som i bjergområder, synker skorpen dybere i kappen.”



I et vers er denne rolle som bjerge spiller, påpeget gennem en sammenligning med “pløkker”.



“Har Vi ikke gjort jorden til et leje. Og bjergene til teltpløkke?” [Surat an-Naba (78), vers 6-7]



Bjerge nagler pladerne på jordens skorp sammen, ved at strække sig over og under jordens overflade ved sammentræfningspunkterne af disse plader. På denne måde fæstner de jordens skorp og forhindrer den i at drive over magmalaget eller blandt dets plader.



Man kan sammenligne bjerge med søm, der holder træstykker sammen.



Denne funktion af bjergene defineres i videnskabelig litteratur med begrebet “isostasi”. Og hvad betyder isostasi?



Isostasi: Generel ligevægt i jordens skorp fastholdt af en bøjelig strøm af klippemateriale under overfladen under tyngdevirkningens pres.



Denne afgørende rolle af bjerge der blev opdaget af moderne geologi og seismisk forskning, var afsløret i Koranen århundreder siden, som et eksempel på den overlegne visdom i Allah (swts) skabelse.