En ren Tawheed!

En ren Tawheed!I Allahs navn, Den Mest Barmhjertige, Den mest Nådige




Hvad er Tawheed? Ordet Tawheed er ved Allah´s (swt) Nåde blevet et ord, som er velkendt blandt muslimerne i dag. Men forstår vi, hvad den sande mening af ordet er? “Hvad er Tawheed?” kan du spørge enhver muslim. “Er det Allah´s Enhed?” og han/hun vil svare “Hvad er det?”. Du kan så spørge igen, og han/hun vil svare “Jeg er ikke helt sikker”. Det er denne form for scenario, der udspiller sig for vores øjne, og som muslimerne i dag er involveret i. Det er sørgeligt at konstatere, at vi ikke engang kan forklare det fundamentale af vores den [ 1] til dem omkring os.



Nogle af os er så dedikerede til vore studier, at vi ofte bruger flere timer på at læse i tekstbøger. Nogle af os er så glade for den vestlige kultur og levestil, at vi kan efterligne og citere ikke-muslimers ord til sådan en grad, at vi endda begynder at citere sætninger i lange baner fra de sidste Hollywood film! Men når der spørges: “Hvad er Tawheed?”, så ophører snakken, tungen bevæger sig ikke, og stilheden breder sig.



Helbredelsen til ignorance er viden og for at helbrede os selv, bliver vi nødt til at bruge noget tid på at lære om vores smukke deen, selv hvis dette betyder at læse artikler som denne.



Det er rigtigt, at Tawheed simpelt sagt er Allah´s Enhed, men samtidig er det noget, som er så udførligt beskrevet i vores deen, at det er en livslang søgen for viden. Tawheed i dets mere detaljerede form er noget, som uheldigvis ikke kendes af flertallet af muslimer, og det er derfor, at man ser mange muslimer sige, at kristendommen og jødedommen, ligesom Islaam, er monoteistiske [ 2] religioner. Dog hvis disse muslimer oprigtigt ville lære om Islaam, så ville de opdage, at Kristendommen og Jødedommen er en form for idol-dyrkning, der er langt fra at være lig med Islaam.



Sprogligt betyder Tawheed forening (at gøre noget til ét). Men i Islamiske termer betyder Tawheed at referere til Allah (swt) som Den Eneste Ene i alle aspekter, der er specifikke for Ham. Det modsatte af Tawheed er Shirk, som betyder at associere partnere med Allah (swt) ved f.eks. at give egenskaber, navne og attributter, som tilhører Ham, til andre. [ 3]



Traditionelt set er Tawheed blevet inddelt i tre kategorier, der vil hjælpe os med at forstå, hvorfor Allah (swt) alene fortjener at blive tilbedt. Opdelingen af Tawheed i disse tre kategorier var ikke noget, som Allahs Profet (saws) havde gjort, ej heller nogle af hans sahaaba (ledsagere) (ra). Så er dette noget nyt, der er blevet introduceret i religionen (bid´ah [ 4])? Svaret er nej, eftersom, at fundamentet for disse 3 kategorier kan findes i Quranens vers, i ahadith (autentiske fortællinger) af Profeten Muhammad (saws), og i udtalelserne fra hans sahaaba (ra). Nødvendigheden for opdelingen af Tawheed i 3 kategorier opstod første gang i de tidlige dage af Islaam.



Efter Profetens (saws) død spredte Islaam sig som en løbeild, og inden længe var Afrika, det Byzantinske herredømme, Persien og Indien kommet under muslimsk herredømme. Mange mennesker fra disse områder blev muslimer. Dog bar nogle af de konverterede muslimer også dele af deres hedenske forestillinger og ideologier med sig. Dette skabte stor forvirring blandt menneskerne og den enkle og rene tro på Islaam, som folk havde accepteret, begyndte at blive uklar. Opgaven i at modsætte sig disse nye vildledende tanker og ideer faldt på de muslimske lærdes (Ulama) skuldre, der rejste sig for at møde denne udfordring intellektuelt. Blandt de første til at opdele Tawheed i tre kategorier var den berømte lærd fra Irak, Imam Abu Haneefah. [ 5]



Før det nævnes, hvad disse tre kategorier går ud på, skal det bemærkes, at konceptet af Tawheed på ingen måde har nogen sammenligning med det kristne koncept af treenighed. Opdelingen af Tawheed opdeler ikke Allah /swt) i tre forskellige dele (som treenigheden gør), men det hjælper os snarere til at forstå, hvordan vores Skaber er unik og alene i at blive tilbedt og ihukommet.



Uheldigvis er der nogle kristne i dag [ 6], der synes at have glemt dette faktum og spreder løgne omkring betydningen af Tawheedullaah. Enheden i Allahs (swt) Herredømme.



Denne første kategori af Tawheed kendes som tawheed-ur Ruboobeeyah eller enheden i Allahs (swt) Herredømme.



Dvs. Han er den eneste Herre (Rabb). Ud fra dette forstår vi, at det var Allah (swt), der alene skabte universet, og derfor er et af Hans guddommelige navne al-Khaliq (Skaberen). Ud fra dette ved vi, at det er alene Ham, der kontrollerer universet og tillader hændelser at finde sted. Det er derfor, at Allah (swt) refererer til Sig Selv i Quranen som al-Malik (Kongen af universet). Derfor når noget sker, så finder det kun sted ved Allahs (swt) tilladelse: “Ingen ulykke rammer undtagen med Allahs tilladelse.” (Surah At-Taghabun 64:11)



Profeten Muhammad (saws) uddybede yderligere på dette koncept af Allahs (swt) kontrol af universet ved at sige: “Vær opmærksom på at hvis hele menneskeheden samledes for at gøre noget for at hjælpe dig, så ville de kun være istand til at gøre det, som Allah allerede har skrevet for dig. Ligeledes hvis hele menneskeheden samledes for at skade dig, så ville de kun være i stand til at gøre det, som Allah allerede har skrevet ville ske for dig”. [ 7]



Vi ved, at et andet navn, som Allah (swt) har valgt at kalde sig selv, er ar-Razzaaq (Forsyneren). Det er Allah (swt), der forsyner os med mad, husly, tøj, familie og venner. Når afgrøderne på markerne synes at tørre ud, og der ikke er en eneste sky i sigte, så er det Allah (swt), der sender Sin regn ned fra skyerne og forsyner os. “Allah er Skaberen af alle ting, og Han er Vogteren over alle ting” (Surah Az-Zumar 39:62)



Ud fra dette kunne man forvente at menneskene ville vende sig til Allah (swt) i både gode og dårlige tider. Dog er dette ikke tilfældet, da vi i dag ser mennesker, der sætter deres lid til og stoler på alle mulige former for lykkeamuletter [ 8], som de tror, vil kunne bringe dem godt og beskytte dem mod ondt. Uheldigvis har denne handling, hvor man afviser Allahs (swt) velsignelse, hjælp og støtte, ramt muslimerne hårdt i dag. I mange samfund ser man, at muslimerne tror på mange former for overtro, og lykkeamuletter som f.eks. taweez (amulet).



Disse former for overtro og denne praksis har absolut ingen basis i Islaam. Faktisk advarede Profeten (saws) os ved at sige: “Den som bringer noget nyt i Islaam, noget som ikke tilhører det (Islam), vil få det afvist”. [ 9]



Enheden i Allahs Navne og Egenskaber



Denne kategori kendes som Tawheed-al-Asma Wa-Siffaat eller enheden i Allahs (swt) Navne og Egenskaber. Allah (swt) siger i Quranen: “Allah, ingen har ret til at blive tilbedt end Ham. De smukkeste Navne tilhører Ham.” (Surah Ta-Ha 20:8)



Denne kategori af Tawheed hjælper os med at forstå, hvem vores Skaber er, igennem Hans Navne og Egenskaber. Gennem Hans Navne og Egenskaber ved vi, at Allah (swt) er langt udover vores forestillingsevne og bærer ingen lighed med mennesker. Faktisk er dette et af de principper, der gør Islaam unik i forhold til andre religioner på denne jordklode. Allah (swt) siger I Quranen: “Der er intet ligesom Ham og Han er den Althørende, den Altseende” (Surah Ash-Shura 42:11)



Det er i dette vers, at der gøres klar forskel på dem, som virkelig tilbeder deres Skaber og dem, som tilbeder skabningerne. Det mest prominente eksempel er eksemplet på de kristne. De påstår, at Jesus (as) var Gud og benægter derved Tawheed af Allahs Navne og Egenskaber fordi, at de degraderer Skaberen (som de kristne siger, er Jesus) til niveauet af mennesker og giver Ham de svagheder som mennesker besidder. Det er kendt fra biblen, at Jesus spiste, drak, følte sig træt, sov og gjorde de normale ting, som mennesker normalt gør. Så hvordan kan kristne sige, at Gud degraderede sig selv til menneskets niveau?



Som muslimer siger vi, at “Allah er hævet over enhver svaghed og over enhver skabning” (subhanAllah), og det er snarere os svage mennesker, der har behov for at vende os til vores Herre og Skaber.



Enheden i tilbedelse af Allah



Denne del af Tawheed er kendt som tawheed-al-eebadah/uloohiyyah eller enheden i tilbedelse af Allah swt. Det er dette aspekt af Tawheed, som måske kunne siges, at være det mest vigtige. Det er gennem denne, at vi lærer at tilbede vores Skaber alene og ingen andre. Allah (swt) er ikke den form for gud, som ikke hører eller svarer på vores kald. Han er ikke den form for gud, der behøver et mellemled eller en mellemmand for at bringe vores bønner op til Ham. Tværtimod, for Allah (swt) siger: “Og jeres Herre sagde: Påkald mig og Jeg vil svare jer” (Surah Ghafir 40:60)



Der er intet, der forhindrer en person i at kalde direkte på Allah og spørge om Hans hjælp og tilgivelse. Uheldigvis forbryder mange mennesker sig imod dette princip ved at tro på, at andre mennesker kan gå i forbøn for dem og endda give dem tilgivelse pga. deres såkaldte “status”. Et eksempel på dette er den katolske religion, der fastholder, at præster i cølibat er mere rene end normale mennesker. Dette skulle åbenbart tillade dem at høre indrømmelserne af folks synder og efterfølgende tilgive dem. Det er denne form for opførsel, der trækker et menneske væk fra dets tilbedelse af Allah (swt) og hen til tilbedelse af et andet menneske. Som muslimer skal vi også være opmærksomme på dette, fordi at det lader til, at mange af vore brødre og søstre uvident involverer sig i denne form for ondskab.



Hvor mange muslimer er der i dag, som påkalder andre udover Allah (swt)? Vi oplever, at der i mange muslimske lande er millioner af muslimer, der går til gravene af “helgener” og beder til dem for børn, rigdom, berømmelse og tilgivelse. Hvad, der gør dette endnu mere ironisk, er det faktum, at mange af disse muslimer beder fem gange dagligt, og i hver rakaat (modul) af deres bøn siger de følgende til deres Skaber:



“Dig alene tilbeder vi og Dig alene beder vi om hjælp “ (Surah Al-Fatiha 1:4)



At lære om Tawheed er det mest vigtige punkt at beskæftige sig med for hele menneskeheden. For hvis vi lærer, hvordan vi skal stole på og tilbede vores Skaber med oprigtighed, er vi derefter -og kun derefter- i stand til at undslippe slaveriet og fangenskabet af dette liv. Ved at tilbede Allah (swt) alene opnår mennesket sand ro og succes. Det er grunden til, at når adhan [ 10] lyder, så siger muazzin [ 11] “Haya alal Falaa” (kom til succes). Og vi beder Allah (swt) til at gøre os blandt dem, som går til denne succes – ameen.



Fodnoter



[1] Ordet deen oversættes fejlagtigt som religion fra tid til anden og reducerer dermed Islaam til intet andet end en religion. Sandheden er, at deen ikke kun betyder religion men også livsanskuelse, måden at leve sit liv på, og alle former for systemer, der har med livets aspekter at gøre, de sociale, økonomiske, menneskelige og politiske aspekter mm. Dette er Islaam og dermed ikke kun en religion.



[2] Monoteistisk – Troen på Een Gud.



[3] Emnet vedrørende Shirk vil blive behandlet i en senere folder, Inshallah



[4] Bid´ah – Det arabiske ord for en innovation (noget nyt, som er tilført religionen)



[5] Abu Haneefah an-Nu´man ibn Thabit blev født i Kufah i året 700 CE. Han tjente til føden som en handelsmand indenfor tøj, men han dedikerede hele sit liv til at studere og lære andre om Islaam. Hans afslag til den udnævnte dommer i Kufah resulterede i hans uretmæssige fængsling og tortur. Han døde i året 767 CE i fængslet. Hans regler og afgørelser blev grundlaget for Hanafi-skolen indenfor Islamisk lov.



[6] Et af disse mennesker er f.eks. en mand ved navn Joseph Smith fra England. Der findes utallige af disse mennesker, der spreder løgne om Islaam og eksempler herpå findes også i Danmark.



[7] At-Tirmidhee



[8] F.eks. firkløvere, harefødder, hestesko etc.



[9] Bukhari (Vol.3 side 535 nr. 861) og Muslim (Vol. 3 side 931 nr. 4266)



[10] Kaldet der foretages til bøn.



[11] Personen der foretager dette kald.