Koranen- af Abdel-Malek Benarabe

Abdel-Malek Benarabe april 2003




KoranenHele islams fundament bygger på Koranen, som er på det arabiske sprog. Som alle tidligere profeter udsendt af Skaberen, var profeten Muhammad også udstyret med et bevis på, at han rent faktisk var profet og kom fra Skaberen.



De tidligere profeter var udsendt på et bestemt tidspunkt til et bestemt folk, hvorfor deres beviser var begrænset til disse folks bevidnelse. Fælles for dem alle var, at de havde et bevis på, at de kom fra Skaberen, hvilket kun kan bekræftes ved et mirakel. Profeterne udfordrede folket med deres mirakler. Eksempelvis var magi og trolddom meget almindeligt, kendt og udbredt på profeten Moses tid.



Troldmændene skabte illusioner, såsom at få en stok til at fremstå som en slange. Da folk sansede at Moses udførte et mirakel, idet han i virkeligheden afslørede troldmændenes falskhed, var det først og fremmest troldmændene der erkendte miraklet og Moses som Skaberens sendebud. Det samme eksempel kunne gives med Jesus da han helbredte folk på en måde ingen kunne.



Profeten Muhammad er, modsat de tidligere profeter, det sidste sendebud sendt fra Skaberen, ydermere er Muhammad sendt til hele menneskeheden og ikke kun til et bestemt folk. Af denne grund er det nødvendigt at, Skaberen udstyrer Profeten med et bevis på, at han er sendt af Skaberen.



Koranens bevis ligger i måden, hvorpå Koranen er skrevet og i den udfordring Koranen kommer med til hele menneskeheden. Da alle ikke er arabisk talende, og Koranen henvender sig til hele menneskeheden er det nødvendigt at, en ikke arabisk talende også kan bekræfte Koranens mirakel.



Jeg vil komme ind på følgende problemstillinger:



- Hvordan Koranen er et bevis for en arabisk talende.



- Hvad Koranens udfordring går ud på.



- Realiteten under Profetens tid.



- Koranens videnskabelige beviser.



Ligesom Moses mirakel var tydeligt, så er Muhammads mirakel lige så tydeligt.



Da Muhammad kom til araberne med sit mirakel, var de daværende arabere på deres højeste i arabisk veltalenhed, digte og prosa. Araberne var stolte af deres sprog, hvilket ikke var uden grund, da det arabiske sprog indbefatter egenskaber som andre sprog ikke har.



På arabisk kan man eksempelvis beskrive en ting eller en situation så smukt og klart at man føler man kan sanse det fortælleren beskriver direkte. Et eksempel på det er de forskellige betegnelser for en hest, alt efter om den er langsom, hurtig, kraftig eller tynd. Det er ikke kun deres ord, araberne gik så meget op i, men også deres rette sammenhæng i form af digte. Digte skulle være præcise i mening og have en rimende klang. Derfor så man araberne fra de forskellige stammer, udfordrer hinanden i digte for at tilegne sig nye ord.



De var nået på et højdepunkt inden for det arabiske sprog, og alle var næsten eksperter i sproget. Det bedste digt skrev man på et stykke med guldskrift og hang det op på den sorte sten i byen, Mekka i Saudi Arabien. Hver gang et digt blev overgået rev man det ned og hang det nye op. Araberne var ekstreme i deres kærlighed til deres sprog, at de til den grad sendte deres koner til de bedste digtere for at blive befrugtet, så de kunne få en talentfuld digter som søn.



Da jeg bruger betegnelsen mirakel er det vigtigt at belyse kort hvad et mirakel er. Der er uden tvivl mange definitioner på hvad et mirakel er. Men når vi bedømmer en given realitet, vil mange være enige i at et mirakel ikke kan imiteres. Med andre ord, kan et hvilket som helst menneske ikke lave mirakler da det betyder at man bryder de givne fastlagte naturlove. Når jeg derfor bruger termen mirakel så hentyder jeg til det unaturlige og utopiske.



Miraklet dvs. beviset ligger i den veltalenhed og retorik Koranen besidder. Dette gør sig gældende, fordi stilen og måden hvorpå, Koranen udtrykker sig er forskelligt fra noget værk der nogensinde er produceret. Den unikke veltalenhed og brug af sproget, er ikke noget man kan sanse i en oversættelse af Koranen, da det kun gøre sig gældende på arabisk. Dog kan den der er vant til at læse i en oversættelse, der er så præcis som mulig hvilket ikke gør sig gældende på dansk, da det er et fattigt og tørt sprog i forhold til arabisk.



En arabisk kyndig person der er bekendt med den arabiske litteratur, vil hurtigt opfatte Koranens unikke og enestående stil ved blot at lytte til, eller læse den. Det kræver at personen kender til den arabiske litteratur, så der er noget at sammenligne med. Man skal have studeret digte, retorik og anden slags arabisk litteratur for at kunne sammenligne. Når dette gør sig gældende, vil personen opfatte den unikke stil ved Koranen. Hele Koranen er skrevet på en unik bestemt stil fra begyndelsen til enden, uden at den på noget andet tidspunkt falder ind i en anden stil. Koranen kom så med udfordringen om at frembringe et vers lig Koranens mindste kapitel, som er på ti ord i samme stil som Koranen, og hele menneskeheden må hjælpe hinanden med det, og tage alle midler i brug. Problemet er at man ikke kan skrive et vers på tre linier med denne unikke stil uden at det bliver volapyk og man blander de forskellige stile og skriver dem på ind i hinanden.



Ingen har i Koranens historie formået dette, trods det at araberne på profetens tid var de bedste, kunne de ikke klare udfordringen. Jeg vil fremhæve nogle af de forsøg længere ned i stilen.



For at give en ikke arabisk talende en lille smagsprøve, (selvom det er svært) på hvad en arabisk kyndig sanser når han læser i Koranen, vil jeg hermed illustrere dette med et vers fra kapitlet Ma’idah fra Koranen samt en kendt persons kommentar:



“O I som har Iman, (overbevisning på islam) fasthold jeres aftaler. Kreaturer er jer tilladt, med undtagelse af det som forelæses jer. Det er ikke tilladt at jage, medens I er i ihram. Allah dømmer (lovgiver) som Han vil.” (Koranen, kapitel 5 (Al-Ma’idah), vers 1)



Iman betyder absolut overbevisning. Det berettes at en af filosoffen Alkindus (Alkindi) elever spurgte ham en dag ” O vise mand, hvad med at producere noget for os lig Koranen?” Han svarede: “Jo, jeg er i stand til at imitere dele af den” Han forlod dem, og holdte sig væk i flere dage. Da han vendte tilbage til dem, sagde han ” Ved Allah, hverken jeg eller nogle andre kan præstere dette. Jeg åbnede bogen (Koranen) og det første jeg så, var surah (kapitlet) Al-Ma’idah. Da jeg læste den fandt jeg ud af, at Koranen omtaler at fuldføre kontrakter og fordømmer at overtræde kontrakter, så giver den en general tilladelse til at spise kreaturer, og derefter nævnes en undtagelse om at spise ting, nævnt andre steder i Koranen, derefter omtales endnu en undtagelse fra generelreglen (jagt i ihram tilstand, når man er ved pilgrim i mekka). Ingen vil være i stand til at producere noget lignede”



(Berettet i Imam Shawkanis tafsir bog (tafsir er forklaring af Koranen).



De koranvers der nævner udfordringen er følgende:



“Sig hvis hele menneskeheden og djinner (dæmoner) samledes for at bringe denne koran lige, så kunne de ikke bringe dens lige, selv om de også hjalp hinanden. “ (Koranen, kapitel 17 (Bani Isra’il eller Al-Isra’), vers 88)



“Og hvis I er i tvivl vedrørende det Vi har nedsendt fra tid til anden til Vores tjener, så producer blot en surah (kapitel) lig den og bring alle jeres vidner og hjælpere foruden Allah, hvis I da er sandfærdige. Men hvis I ikke kan og I vil med garanti aldrig kunne, så frygt den ild hvis brændsel er mennesker og sten beret for dem der benægter sandheden. “ (Koranen, kapitel 2 (Al-Baqarah), vers 23 og 24)



“Denne koran er ikke sådan at den kan være produceret af nogle anden end Allah, tværtimod er den en bekræftelse på åbenbaringerne, der kom før den, og en fuldkommen forklaring på bogen (loven til menneskeheden), hvorom ingen tvivl hersker – fra alverdens Herre. Mon de siger: han (Muhammad) har opdigtet den? Kom da med en surah lig den og påkald hvem I kan foruden Allah, hvis I da taler sandt.” (Koranen, kapitel 10 (Yunus), vers 37 og 38)



“Eller siger de: han (Muhammad) har opdigtet den (Koranen)? Nej, men de vil ikke bekræfte sandheden. Lad dem da bringe en recitation som denne, hvis de er sanddru.” (Koranen, kapitel 52 (Al-Tur), vers 33 og 34)



“Overvejer de ikke Koranen med omhyggelighed? Havde den været fra nogle anden end Allah, havde de viseligt fundet megen modsigelse i den.” (Koranen, Kapitel 4 (An-Nisa), vers 82)



Polyteisterne i Mekka var de første, der blev mødt med udfordringen, og efterhånden, som Profeten budskab blev mere og mere udspredt, begyndte de mægtige ledere i Mekka at overveje hvad de skulle gøre. Mekka var centrum for afgudsdyrkelse på daværende tidspunkt, og Quraish var navnet på den mægtigste stamme på den arabiske halvø. Alle de omkringliggende stammer og folk havde deres afguder placeret i Mekka. Quraish var den stamme, der tog sig af afguderne, ved at vedligeholde dem, beskytte dem og rengøre dem. Hvert år kom stammerne og folk for at tilbede deres afguder og Quraish tjente godt økonomisk ved at varetage afguderne for de andre stammer. Der blev handlet i de dage stammerne var på besøg, og Quraish tjente et helt års levebrød på de dage.



Da Profeten Muhammad kaldte til islam vidste Quraish, at alt deres rigdom magt og status var truet. Fordi profeten kaldte til afskaffelsen af polyteisme og til monoteisme. Quraish begyndte at forfølge og torturere de muslimer, der havde taget imod profetens budskab og som var konverteret til islam, for at få dem til at vende tilbage til deres gamle livsanskuelse og traditioner. Det var dog uden succes, selvom de boykottede, torturerede og propaganderede imod islam, profeten og de nye muslimer, til den grad at nogle muslimer mistede livet og så deres egne familie medlemmer blev myrdet i deres påsyn. På det tidspunkt samlede Quraish de mægtigste stammeledere til et møde, om hvad de skulle gøre ved profeten. På dette møde fremsiger Alqama bin Abdelmanaf sin berømte tale:



“O Quraish, en ny katastrofe har ramt jer. Muhammad var en ung mand blandt jer, og den mest elskede mand, den mest troværdige i tale og den mest troværdige (i person), indtil I så grå hår på hans tempel (hoved), og bragte jer sit budskab. I sagde at han var en troldmand, men det er han ikke, for vi har set sådan folk, (der kalder sig troldmænd) deres spytten og deres knuder. I sagde, at han var den der bragte ufred, men vi har set sådanne folk og deres opførelse, og vi har hørt deres digte. I sagde han var spåmand, men han er ikke spåmand, for vi har hørt deres digte. I sagde en poet men han er ikke poet, for vi har hørt alt slags poesi. I sagde, han var besat, men det er han ikke, for vi har set de besatte, og han viser ingen tegn på deres gispen, hvisken og forvirring. O Quraish se til jeres affære, for ved Allah en alvorlig ting har ramt jer.

(Naim ibn Ahmad, fra www.islamcare.org)



Koranens udfordring skal også ses i skyggen af alle de krige og den tortur der har været mod muslimerne, som kunne have været undgået ved blot at producere ti ord. Muslimerne som fulgte profeten, blev tortureret og boykottet, ingen ville udsætte sig selv ved dette, når alt hvad Quraish krævede var at de frafaldt islam, når pinslen kunne endes ved blot ti ord på et stykke papir. Da muslimerne havde etableret deres egen stat drog Quraish i kamp mod muslimerne. Det er et historisk faktum, at mange kæmpede imod folk fra deres egen familie, far mod søn bror mod bror osv. Alt dette kunne have været undgået ved udfordringen.



Den berømte arabist fra universitetet i Oxford, Hamilton Gibb skriver i hans bog ” Islam- a historical survey”:



“… Mekkanerne krævede stadig et mirakel fra ham (profeten), og med usædvanlig frimodighed og selvtillid appellerede Muhammad til Koranen, som en suprem bekræftelse på hans mission. Alle arabere var kendere af sproget og retorikken, så hvis Koranen var hans eget produkt ville andre mænd være i stand til at nå den. Lad dem da producere ti vers lig den. Hvis de ikke kan, (og det er tydeligt at de ikke kunne) så lad dem acceptere Koranen som et fremragende mirakel.”



Et andet sted siger han:



“Koranen står som et litterært monument, en produktion unik i forhold til den arabiske litteratur uden, at den har noget lig i fortid ej heller har den nogen efterfølger i dens sprogejendommelighed.”



En kristen arabist har skrevet:



” Mange kristne arabere taler om dens stil med stor beundring, og de fleste arabister anerkender dens fortræffelighed. Når den læses højt eller reciteres har den en næsten hypnotisk effekt, som gør lytteren neutral overfor dens nogle gange mærkelige syntaks og dens nogle gange, for os, frastødende indhold. Det er denne kvalitet af stille kritik, som den besidder med den sprogs søde musik, der har givet fødsel til dens trossætning og dens uforlignelighed. Sandelig kan det bekræftes, hvad angår den arabiske litteratur, udspredt og frugtbart som det er både i digte og i opløftende prosa, at der intet der kan sammenlignes med den.” (Alfred Guillaumes bog, islam)



Mange referer til Koranen som videnskabelige fakta, idet Koranen beskriver ting som, ingen umuligt kunne have vidst på profetens tid. Et af dem er Koranens fantastiske beskrivelse af, hvad der sker inde i kvinden, når hun befrugtes. Jeg vil citere Dr. Moores konklusion vedr. sit studie af dette:



“I de sidste tre år har jeg arbejdet med Fosterudviklings Komiteen ved Kongen Abdulaziz’s universitet i Jeddah, Saudi Arabien. Først var jeg chokeret over de præcise forklaringer, der var nedskrevet syv århundrede før udviklingen af foster-videnskaben. Selvom jeg var klar over de muslimske videnskabsfolk glorværdige historie i det tiende århundrede, og nogle af deres bidrag til medicin, så vidste jeg intet om religiøse facts, og den tro der er indholdet i Koranen. Det er vigtigt for muslimer og andre studerende, at forstå meningen i disse forklaringer Koranen indeholder vedrørende menneskets udvikling baseret på nutidige videnskabelige fakta. De oversættelser af versene i Koranen og sunnah, (beretninger fra profeten) oversat af Shaikh Azzidani, er ifølge min viden præcise.”



Koranen og profetens sunnah leverer en meget detaljeret forklaring om den mikroskopiske udvikling af menneskefostre, fra en lille sæddråbe op til stadiet hvor mennesket er komplet og udviklet. Det er et velkendt faktum, at mikroskopi ikke eksisterede før op til det 16. århundrede, og selv der var de i meget ufærdigt design. Zacharias Janssen er den, der har anerkendelsen for at have opfundet sammensætnings-mikroskopet omkring år 1590. Med dette blev utrolig opdagelser gjort i det 17. og 18. århundrede. Hollænderen Anthony van Leewenhoek producerede linser, der var kraftige nok til at bevise, at små børn ikke spontant kommer til, men at de kommer ud af æg. Før denne periode rasede teorierne om menneskets reproduktion. Nogle videnskabsfolk troede at menstruationsblodet selv var det, der udviklede sig til et foster. Senere blev en ny teori udviklet, der sagde, at en sæddråbe indeholdt en lille et lille miniature menneske fuldstændigt udviklet, som senere udviklede sig til et barn. Fostervidenskaben udviklingen som vi kender den i dag, opdagede ikke mange detaljeret aspekter vedrørende menneskets udvikling, som vi i dag tager for givet, før omkring 20 år siden, 1973 for at være præcis.



Nu må vi spørge: hvorfra fik Muhammad så detaljeret oplysninger vedrørende den mikroskopiske udvikling af menneskets foster i det sjette århundrede uden et mikroskop, videnskabelig oplæring, eller laboratorium ag nogen stil, eller endog viden til at skrive hans eget navn? (Profeten var analfabet)



Den eneste fornuftige konklusion er, at disse forklaringer kun kan komme derfra, hvor de påstod at komme fra, nemlig fra Gud, simpelthen fordi denne viden ikke blev opdaget før mange århundrede efter. Dette beviser for mig, at Muhammad var Guds sendebud.



Professor Moore blev så fascineret af Koranens klassifikation af udviklingsstadierne i fostret, at han foreslog, at man adopterede Koranens system, og udskiftede system, der bliver brugt af videnskabsfolk i dag.



Da professor Moore først præsenterede sin nye viden i Toronto, skabte det en hel den røre igennem Canada. En journalist spurgte Moore: “Tror du ikke, at det kan være, araberne har vidst en lille smule af disse ting, beskrivelsen af fosteret, dets tilsynekomst og hvordan det forandrer sig og vokser? Måske var der ikke videnskabsmænd, men måske havde de nogle grove dissekeringer – skar folk op og undersøgte disse ting.”



Moore gjorde med det samme klart for ham, at han havde mistet en vigtig detalje. Alle de billeder som professor Moore havde taget af fosteret og baseret i hans studie på, var taget igennem et mikroskop. Han sagde: “Det er uden betydning, hvorvidt man havde forsøgt at forstå fostervidenskaben for 14 århundrede siden, de kunne ikke have set det!” Dr. Moore sagde hånende: “Måske havde nogle for 14 århundrede siden et hemmeligt mikroskop og gjorde disse opdagelser, og derefter overbeviste han på en eller anden måde Muhammed, om at putte det ind i hans bog. Så ødelagde han sit mikroskop og holdte det hemmeligt for evigt? Tror du på det? Det burde du ikke medmindre du frembringer nogle beviser, da dette er en latterlig teori.”



Da Dr. Moore blev spurgt: “Hvordan forklarer du oplysningerne i Koranen?” svarede han: ” Det kan kun have været guddommeligt åbenbaret.”



Der er fakta i Koranen, som beskriver bjerge, skyerne,(regnen) havet, universet osv. i detaljer. Disse ting konkluderer nogle af de mest højt uddannet, som værende fremtrædende mirakler og beviser på Koranens autenticitet.



Jeg vil slutte af med citater fra videnskabs folk vedr. Koranen:



Dr. William W. Hay er en velkendt marine videnskabsmand som er professor i geologi på universitetet i Colorado, USA. Efter en diskussion med Professor Hay om koranen observerede han følgende:



“Jeg finder det utroligt interessant, at denne slags oplysninger findes i det gamle hellige skrift, Koranen, og jeg har ingen idéer om hvor de kunne komme fra, men jeg synes det er yderst interessant, at de er der og at dette værk fortsætte med at åbenbare meningerne af nogle passager.”



Og da han blev spurgt om koranens kilde sagde han: “Jeg ville tro, at det var det Guddommelige Væsen.” (fra bogen “A brief illustrated guide to understand Islam” s. 30)



Mange flere citater fra velkendte videnskabsfolk kan nævnes, andre citater og videnskabelige fakta som stemmer overens med Koranen kan findes på, http://www.harunyahya.com/, http://www.it-is-the-truth.org/ og bogen “A brief illustrated guide to understand Islam”. Jeg vil afrunde min opgave med følgende citat:



Dr. T. V. N. Persaud er professor i anatomi, pædiatri, børnesygdomme og obstetrik, i Canada. Da han blev spurgt om videnskabelige mirakler i koranen som han havde forsket i, udtalte han:



” For mig virker det som om, at Muhammad var en meget almindelig mand. Han kunne ikke læse, og kunne ikke skrive. Faktisk var han analfabet. Og vi snakker om (noget der fandt sted) 12 århundrede (faktisk 14) siden. Her har du en analfabet, som fremsætter dybtgående udtalelser om noget af videnskabeligt natur. Og jeg kan personligst ikke se, hvordan dette skulle være blot og bar chance. Der er for mange nøjagtigheder, og som Dr. Moore, har jeg ingen besværligheder med at acceptere, at dette er Guddommelig inspiration eller åbenbaring, som førte ham til at fremsætte disse udtalelser.” (Fra bogen “A brief illustrated guide to understand Islam” s. 27).



Som konklusion vil enhver objektiv fordomsfri person konkluderer, at koranen er guddommelig. Det kræver dog en dyb og oplysende research i at konkludere dette enorme emne. Jeg har forsøgt at fremhæve nogle aspekter i dette enorme emne.