Kendelsen vedrørende animerede tegninger

Kendelsen vedrørende animerede tegninger (tegnefigurer)Spørgsmål:




Hvad er kendelsen vedrørende animerede tegnefigurer, som bliver vist til børn? Falder de ind under kategorien af forbudte billeder?



Svar:



Al pris tilkommer Allâh



Det er vel kendt, at Islâm har forbudt afbildninger, tegninger og skulpturering af et hvilket som helst levende væsen Allâh har skabt. Der er udstedt barske advarsler til de, som gør dette.



Profeten (fred og velsignelser være med ham) sagde: “De mest hårdt straffede blandt folkene på Genopstandelsesdagen, er de som afbilder (levende væsener).”



Islâm laver en undtagelse for dette forbud i tilfældet af billeder, hvormed børn leger.



Det blev berettet at ‘Â’isha (må Allâh være tilfreds med hende) sagde: “Allâhs sendebud (fred og velsignelser være med ham) kom tilbage fra Tabûk- eller Khaybarfeltoget og i hendes alkove var der et gardin. (Luft)brisen kom ind og løftede kanten af gardinet og blottede ‘Â’ishas døtre (hendes dukker). Han spurgte: “Hvad er dette o ‘Â’isha?”. Hun sagde: “Mine døtre”. Og iblandt dem så han en hest med to vinger (lavet) af klude. Han spurgte: “Hvad er det jeg ser iblandt dem?”. Hun sagde: “En hest”. Han spurgte: “Hvad er det, der er på den?”. Hun sagde: “To vinger”. Han sagde: “En hest med vinger?”. Hun sagde: “Har du ikke hørt, at Sulaymân havde heste med vinger?”. Hun sagde (derefter): “Han smilede så meget, at jeg kunne se hans tænder.” [Berettede Abû Dâwûd, klassificeret som Sahîh af al-'Irâqi i Takhrîj a-Ihyâ (2/344) og af al-Albâni i Sahîh Abî Dâwûd]



Al-Hâfidh sagde i Fath al-Bâri (10/527):



“Denne hadîth bruges som bevis for, at det er tilladt at have dukker og legetøj for pigebørn at lege med. Dette er en undtagelse for forbuddet om afbildninger (af levende væsener). Dette blev konstateret af ‘Iyâd og det blev berettet af majoriteten, at de tillod salget af legetøj og dukker, så piger i en ung alder kan lære at tage sig af deres huse og børn.”



Shaykh Ibn ‘Uthaymîn blev spurgt:



“Hvad er kendelsen vedrørende tegnefigurer, som fremkommer på TV?”



Han svarede:



“Med hensyn til de tegnefigurer, som du siger, fremkommer på TV, hvis de er i menneskeform, kommer kendelsen, om at se dem, an på hvor vidt de falder ind under den samme kendelse, som menneskelige afbildninger. Det er højst sandsynligt, at de ikke falder ind under den kendelse.



Hvis de ikke fremtræder i menneskelige former, er der intet i vejen med at se dem, så længe de ikke ledsages af noget harâm, såsom musik og så længe de ikke distraherer en fra han/hendes obligatoriske pligter.”



Majmû’ al-fatâwa 2, spørgsmål nr. 333



Dernæst:



Spørgsmålet om animerede tegninger og tegnefigurer, er et af de mest seriøse emner vedrørende opdragelse, på grund af den umådelige effekt disse film har på børn, hvormed de udvikler deres personligheder og fordi de er blevet til et primært uddannelsesværktøj i mange lande nu til dags.



I dette stadie er hjertet og sindet af et barn som en blank side; intet krydser det, uden at det efterlader et aftryk.



Ibn al-Qayyim (må Allah have barmhjertighed med ham) sagde i Tuhfat al-Mawdûd (240):



“En ting som barnet desperat har brug for, er at man tager sig af hans morale og holdninger, for han vil vokse op med hvad end, den som opdrager ham, vænner ham til når han er lille. Og når han bliver ældre, vil det være svært for ham at ændre det, som han er blevet vant til, heriblandt hans holdninger og karaktertræk, som er blevet dybt rodfæstet i ham. Selv hvis han undertrykke dem, vil de altid træde frem til overfladen og afslører ham.”



Følgende af nogle af de positive effekter disse programmer har på børn, som ser dem:



1- De tilbyder en hel del information på en let og fornøjelig måde. Visse tegnefilm fokuserer på et bestemt geografisk område og andre fokuserer på videnskabelige ting, såsom de menneskelige kropsdele, hvilket giver barnet avanceret viden i en tidlig alder.



2- De udvikler barnets fantasi og nærer hans dygtigheder og de udvikler fantasien på en måde, som hjælper sindet med at vokse og forbereder det på at være innovativ og lærer barnet nye måder at tænke på og at opføre sig.



3- De lærer børnene fus-ha (klassisk) arabisk, som børn normalt ikke hører derhjemme og sågar ikke i skolen. Det er vel kendt, at det at lære barnet det korrekte sprog, er et formålene med uddannelse.



Ibn Taymiyyah sagde i Iqtida’ as-Sirât al-Mustaqîm (1/207):



“Det bør bemærkes at, at vænne sig til sproget, har en kraftig indflydelse på ens tankegang, indstilling og religiøse forpligtelse, og også den effekt af at bestræbe sig på at følge de tidlige generationer af denne ummah, as-Sahâba (Ledsagerne) og at-Tâbi’în (de efterfølgende). At bestræbe sig på at følge deres eksempel forøger fornuftslutning, religiøse forpligtelse og god attitude. Endvidere er det arabiske sprog en del af denne religion og at lære det er obligatorisk og essentiel.”



4- De opfylder psykologiske behov og har en gavnlig effekt, såsom barmhjertighed, kærlighed, at ære sine forældre, konkurrence, at stræbe efter succes og de møder udfordringer og mange andre positive attituder, som kan rodfæstes (i deres personligheder) igennem tegnefilm.



Der er også nogle negative effekter, som kommer af at se disse programmer:



1- De negative følger af at se TV generelt, hvoraf der er mange, såsom: beskadigelse af øjne, at vænne sig til dovenskab og inaktivitet, at vænne sig til passiv modtagelse og ikke selv deltage. Det hæmmer også naturlig tilegnelse af viden, fordi viden tilegnes ved at lære, researche og søge, men fjernsynet erstatter søgning med modtagelse. At se TV svækker kærlighedsbåndet mellem familiemedlemmer, hvis de lader dem se programmer i stedet for at tale med hinanden.



Ibn al-Qayyim sagde i Tuhfat al-Mawdûd (241):



“Han bør undgå at lade ham blive dovn og inaktiv og bør lære ham det modsatte. Han bør ikke lade ham hvile, mere end det er nødvendigt for ham, at kunne genopfriske sin krop og sjæl for at kunne arbejde mere, for dovenskab og inaktivitet medfører dårlige konsekvenser og ender i beklagelighed, hvorimod hårdt arbejde medfører gode konsekvenser, enten i denne verden eller det hinsides, eller i begge.”



2- De præsenterer doktriner og idéer, der er i strid med Islâm, eftersom at nogle film inkluderer sammenblanding og udstilling af ynder (tabarruj), som er harâm. Nogle tegnefilm, såsom Tom & Jerry, udsender forvrængede idéer om Det Hinsides, Paradis og Helvede og Dommedagen. Nogle tegnefilm inkluderer forvrængninger af Profeternes- og Budbringerenes historie, og nogle gør grin af Islâm og muslimer, hvorimod andre, såsom Pokemon, inkluderer trossætninger, som tilhører østlige og afguderiske religioner. Selv hvis en film ikke modsætter sig Islâm, bærer den stadig forestillinger af vestlig kultur, som er fremmed for vores samfund og religion.



Dr. Wahbah az-Zuhayli sagde i Qadiyat al-Ahdâth (6):



Hvad angår børneprogrammer og nogle voksenprogrammer, udbreder de ånden af vestlig kultur og fremmer vestlige traditioner og forlokker folk til vestligstilet fester og klubber.



En af disse effekter af denne kultur, er antagelsen af imaginære eksempler, i stedet for Profetens eksempel (fred og velsignelser være med ham), hans ledsagere, de lærde og mujahidînerne. Således begynder børn at efterligne Superman, Batman og Spiderman og andre imaginære personligheder, som ikke eksisterer, og de går glip af at følge det rigtige eksempel, eftersom at de bliver forvirret af alle de imaginære eksempler, som ikke har nogen tro.



Se: Wasâ’il al-’A'lâm wa’l-Atfâl: Wahjat nazzar Islâmiyyah af Abu’l Hassan Sâdiq og artiklerne Âthar al-Rusûm al-Mutaharrikah ‘ala al-Atfâl af Nizâr Muhammad ‘Uthmân.



Efter at have konstateret de positive og negative effekter, bør den islamiske indstilling var klar inshâ’Allâh. Jo flere negative punkter, desto tættere er kendelsen på at være harâm, og jo mere det undgår de negative aspekter, jo tættere kendelsen er på at være halâl. Dette fortæller os, at det er væsentligt at etablere selskaber, som vil producere islamiske tegnfilm, ved at indpræge alle dyder og undgå alle onde aspekter.



Og Allâh ved bedst



Islam Q&A