Anekdoter om fordømmelsen af Al-Ghîbah (bagtalelse)
1- Det blev berettet fra Al-Hassan Al-Basrî (må Allâh være ham nådig), at en mand sagde til ham: “Du har bagtalt mig.”. Han (Al-Hassan) sagde: “Du er ikke nået en sådan stilling, at du kan kontrollere mine hassanât.” [Oversætters egen note: Den islamiske lære er, at Al-Hassanât (belønningen) af den som bagtaler, vil blive tildelt offeret (for bagtalelsen)]
2 – Al-Hassan Al-Basrî blev fortalt: “Den-og-den har bagtalt dig.” Så sendte han (Al-Hassan) ham (den, som havde bagtalt ham) en tallerken dadler, med meddelelsen: “Jeg har hørt, at du har givet mig dine Hassanât som gave og jeg ville gengælde tjenesten. Tilgiv mig for ikke at have gengælde dig fuldt ud.”
3 – Det blev berettet fra Ibn Mubârak (må Allâh være ham barmhjertig), at han sagde: “Hvis jeg skulle bagtale nogen, så ville jeg bagtale mine forældre, eftersom at de har mere ret til mine Hassanât (end nogen som helst anden).”
4 – Ghîbah er misdæderens gæstfrihed.
5 – Fra ‘Amr Ibn al-‘Âs (Må Allâh være tilfreds med ham), som gik forbi et dødt muldyr og sagde: “Det ville være bedre for et menneske at spise sig mæt fra kødet af dette (døde dyr) end (at spise sig mæt) fra kødet af sine medmuslimer.” [Sahîh at-Taghrîb at-Tarhîb]
6 – En mand sagde noget dårligt om en anden til sin ven. Hans ven sagde til ham: “Går du ud og kæmper imod Romerne? ” Han sagde: “Nej.” Hans ven spurgte ham igen: “Går du u dog kæmper imod tyrkerne?” Han svarede: “Nej.” Vennen sagde: “Romerne og tyrkerne er sikre fra dig, men dine muslimske brødre er ikke sikre fra dig!”
7 – Hvis du ikke er i stand til at gøre tre ting, må du gøre tre (andre) ting: “Hvis du ikke kan gøre godt, så stop med at gøre ondt. Hvis du ikke kan gavne folk, så lad vær med at skade dem. Hvis du ikke kan faste, så lad vær med at spise kødet af folk.” [I Islâm betragtes bagtalelse, som en af de største synder og sammenlignes derfor med at spise kødet af folk.]
8 – En digter sagde: “Hvis en mand er vis og frygter Allâh, vil dette holde ham for travlt til at interessere sig for fejlene af andre mennesker, ligesom den syge person er for bekymret med sin egen lidelse, til at bekymre sig om lidelsen af andre.”
tirsdag den 19. oktober 2010
At elske Allâh Subhânahu wa Ta’âla
At elske Allâh Subhânahu wa Ta’âlaIbn al-Qayyim har nævnt ti årsager, som resulterer i Allâhs kærlighed for Hans slave, og slavens kærlighed for hans Herre. Disse ti er:
1.At recitere Qur’ânen, imedens man overvejer dens betydninger og hvad der menes det.
2.At komme tættere på Allâh, ved at udføre frivillige tilbedelseshandlinger efter at have udført de obligatoriske. Dette er i henhold til hvad der oplyses i en Hadîth Qudsi: “Min slave fortsætter med at komme tættere på mig, ved at udføre frivillige tilbedelseshandlinger, indtil Jeg elsker Ham.”[Al-Bukhâri]
3.Vedvarende ihukommelse af Allâh under alle omstændigheder med ens tunge, hjerte og handlinger. Ens omfang af kærlighed for Allâh afgøres af dette.
4.At give det som Han elsker forrang over hvad du elsker, når du overvældes af dine lyster.
5.Hjertet skal være begærligt for (viden af) Allâhs navne, egenskaber og det (hjertet)skal vandre rundt i denne have af viden.
6.Man skal være opmærksom på Allâhs venlighed, godhed og gavmildhed, både indvendigt og udvendigt.
7.Og dette er det mest vidunderlige. Hjertet skal være blødt, stilfærdigt og ydmyg foran Allâh, og dette er det mest skønne.
8.At være alene med Allâh, når Han stiger ned i den sidste del af natten, imedens du læser Hans bog og afslutter dette ved at spørge om tilgivelse og at angre.
9.At sidde med de (Allâhs) afholdte og oprigtige, og nyde godt af det mest frugtbringende af deres tale. At forholde sig tavs, medmindre at tale, vil være mere nyttigt og du ved, at det vil forbedre din tilstand og vil være nyttigt for andre.
10.At afholde sig fra det, som kommer imellem hjertet og Allâh.
Disse ti årsager fører de elskende til ægte kærlighed og bringer dem til deres Elskede (Allâh).
1.At recitere Qur’ânen, imedens man overvejer dens betydninger og hvad der menes det.
2.At komme tættere på Allâh, ved at udføre frivillige tilbedelseshandlinger efter at have udført de obligatoriske. Dette er i henhold til hvad der oplyses i en Hadîth Qudsi: “Min slave fortsætter med at komme tættere på mig, ved at udføre frivillige tilbedelseshandlinger, indtil Jeg elsker Ham.”[Al-Bukhâri]
3.Vedvarende ihukommelse af Allâh under alle omstændigheder med ens tunge, hjerte og handlinger. Ens omfang af kærlighed for Allâh afgøres af dette.
4.At give det som Han elsker forrang over hvad du elsker, når du overvældes af dine lyster.
5.Hjertet skal være begærligt for (viden af) Allâhs navne, egenskaber og det (hjertet)skal vandre rundt i denne have af viden.
6.Man skal være opmærksom på Allâhs venlighed, godhed og gavmildhed, både indvendigt og udvendigt.
7.Og dette er det mest vidunderlige. Hjertet skal være blødt, stilfærdigt og ydmyg foran Allâh, og dette er det mest skønne.
8.At være alene med Allâh, når Han stiger ned i den sidste del af natten, imedens du læser Hans bog og afslutter dette ved at spørge om tilgivelse og at angre.
9.At sidde med de (Allâhs) afholdte og oprigtige, og nyde godt af det mest frugtbringende af deres tale. At forholde sig tavs, medmindre at tale, vil være mere nyttigt og du ved, at det vil forbedre din tilstand og vil være nyttigt for andre.
10.At afholde sig fra det, som kommer imellem hjertet og Allâh.
Disse ti årsager fører de elskende til ægte kærlighed og bringer dem til deres Elskede (Allâh).
At give afkald på synderne
At give afkald på synderneDet sidste stykke af vejen til Paradis indebærer, at vi giver afkald på vores synder. Efter dette vil vi nå til Paradis’ porte, inshâ’Allâh. For at vi kan give afkald på synderne, må vi sørge for følgende ting:
1) Tanker: Vi bør ikke tænke på noget, som er skadelig, ondskabsfuldt eller korrupt.
2) Hørelse: Vi bør undgå, at lytte til følgende former for usandheder: Syndig snak, snak som indeholder bandeord, løgne, musik, bagtalelse, bagvaskelse, uanstændigt sprog, eller Kufr (blasfemi, bespottelse )
3) Syn: Vi bør ikke lade vores syn vandre frit omkring og se på det, som ikke er tilladt at stirre på, nemlig kvinden som er en fremmed (ghayr-mahram), om hun er muslim eller ej, af god karakter eller af anden art.
4) Tale: Vi bør ikke ytre uanstændigt sprog, eller obskøniteter, eller sige løgne, eller bære falsk vidne, eller bagvaske, eller formærme andre og misbruge dem verbalt.
5) Maver: Vi bør ikke lade harâm (forbudt) mad eller drikkevarer komme i vores maver. Vi bør ikke tjene til livets ophold igennem Riba (åger, renter). Vi bør ikke spise ådsel eller svin. Vi bør ikke drikke berusende midler og vi bør ikke ryge nogen form for tobak.
6) Private (krops)dele: Vi bør ikke have samleje med nogen som helst, undtagen med vores lovlige koner, eller de konkubiner som Allâh (subhânahu wa ta’âla) har gjort lovlige for os.
7) Hænder: Vi bør ikke skade nogen, ved at tæske eller slå dem ihjel. Vi bør ikke tage harâm fortjenester, vi bør ikke spille hasard og vi bør ikke skrive falske dokumenter eller noget som helst, som går imod Islâm.
Ben: Vi bør ikke go imod frugtesløs og unyttige aktiviteter, eller skynde os for at begå korrupte og onde handlinger.
9) Løfter, betroet hverv og vidnesbyrd: Vi bør ikke bryde vores løfter og aftaler, eller ikke holde vores ord, give falske vidner og svigte vores betroede hverv.
10) Rigdom: Vi bør ikke være ekstravagante, eller bortødsle vores formue. Vi bør heller ikke være forsømmelige i at tage os af vores rigdom og vi bør ikke efterlade vores rigdom, uden at investere det i noget godt.
11) Familie og børn: Vi bør tage os af deres fysiske, mentale og moralske velfærd og sikre os at deres trosoverbevisninger er solide. Vi bør forsvare dem imod hvad som helst, der beskadiger deres hjerter og sind. Vi bør beskytte dem imod alt det, som kan destruere dem, eller fører til deres ultimative undergang i Helvede.
Dette er vejen til Paradis, så lad os forberede os til at praktisere det i vores eget liv. Vi kan ikke gøre dette uden solid viden, som er baseret på Allâhs bog Hans Profets Sunnah, fred og velsignelser være med ham.
1) Tanker: Vi bør ikke tænke på noget, som er skadelig, ondskabsfuldt eller korrupt.
2) Hørelse: Vi bør undgå, at lytte til følgende former for usandheder: Syndig snak, snak som indeholder bandeord, løgne, musik, bagtalelse, bagvaskelse, uanstændigt sprog, eller Kufr (blasfemi, bespottelse )
3) Syn: Vi bør ikke lade vores syn vandre frit omkring og se på det, som ikke er tilladt at stirre på, nemlig kvinden som er en fremmed (ghayr-mahram), om hun er muslim eller ej, af god karakter eller af anden art.
4) Tale: Vi bør ikke ytre uanstændigt sprog, eller obskøniteter, eller sige løgne, eller bære falsk vidne, eller bagvaske, eller formærme andre og misbruge dem verbalt.
5) Maver: Vi bør ikke lade harâm (forbudt) mad eller drikkevarer komme i vores maver. Vi bør ikke tjene til livets ophold igennem Riba (åger, renter). Vi bør ikke spise ådsel eller svin. Vi bør ikke drikke berusende midler og vi bør ikke ryge nogen form for tobak.
6) Private (krops)dele: Vi bør ikke have samleje med nogen som helst, undtagen med vores lovlige koner, eller de konkubiner som Allâh (subhânahu wa ta’âla) har gjort lovlige for os.
7) Hænder: Vi bør ikke skade nogen, ved at tæske eller slå dem ihjel. Vi bør ikke tage harâm fortjenester, vi bør ikke spille hasard og vi bør ikke skrive falske dokumenter eller noget som helst, som går imod Islâm.
Ben: Vi bør ikke go imod frugtesløs og unyttige aktiviteter, eller skynde os for at begå korrupte og onde handlinger.
9) Løfter, betroet hverv og vidnesbyrd: Vi bør ikke bryde vores løfter og aftaler, eller ikke holde vores ord, give falske vidner og svigte vores betroede hverv.
10) Rigdom: Vi bør ikke være ekstravagante, eller bortødsle vores formue. Vi bør heller ikke være forsømmelige i at tage os af vores rigdom og vi bør ikke efterlade vores rigdom, uden at investere det i noget godt.
11) Familie og børn: Vi bør tage os af deres fysiske, mentale og moralske velfærd og sikre os at deres trosoverbevisninger er solide. Vi bør forsvare dem imod hvad som helst, der beskadiger deres hjerter og sind. Vi bør beskytte dem imod alt det, som kan destruere dem, eller fører til deres ultimative undergang i Helvede.
Dette er vejen til Paradis, så lad os forberede os til at praktisere det i vores eget liv. Vi kan ikke gøre dette uden solid viden, som er baseret på Allâhs bog Hans Profets Sunnah, fred og velsignelser være med ham.
At undgå konkurs
At undgå konkursAbû Hurayrah (må Allâh være tilfreds med ham) berettede, at Allâhs Budbringer (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Ved du hvem der er bankerot?”. Han sagde: “Den sande bankerot iblandt min Ummah (nation) er den som kommer på Genopstandelsesdagen med Salât (bøn), Sawm (faste) og Saddaqah (velgørenhed), men vil opleve at han er bankerot den dag, eftersom at han har opbrugt alle (sine) gode gerninger, fordi han forhånede andre, bagtalte og bagvaskede andre, ulovligt fortærede rigdommen af andre (mennesker), udgød blodet af andre og bankede andre (mennesker); således at hans gode gerninger bliver foræret til kontoen af de mennesker (som lidte ved hans hånd). Hvis hans gode gerninger ikke er tilstrækkelige til at rydde kontoen (af de som han har gjort uret), vil deres synder overføres på hans konto og han vil blive smidt i (Helvede) Ilden.” [Muslim]
Abû Umâmah (må Allâh være tilfreds med ham) berettede, at Allâhs Budbringer (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Allâh forordner (Helvede) Ilden og udelukker Jannah (Paradis) for den, som tilraner sig rettighederne af den troende, ved at aflægge en falsk ed. En mand spurgte: “O Allâhs Budbringer! Selv hvis det er (gøres for) en ubetydelig ting?”. Han sagde: “Selv (hvis det gøres) for en pind af ‘Arak træet (dvs. træet hvorfra miswâk tages).” [Muslim]
Abû Hurayrah (må Allâh være tilfreds med ham) berettede, at Profeten (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Ham som gør en uret, der påvirker hans broders ære eller noget som helst andet, bør bede om hans tilgivelse i dag, før dagen (dvs. Genopstandelsesdagen) hvor han hverken vil have en dinâr eller dirham (at fremvise). Hvis han udført nogle gode gerninger, vil en andel tilsvarende hans forsyndelser fratrækkes dem (de gode gerninger). Men hvis han ingen gode gerninger har (at fremvise), vil han blive bebyrdet med de onde gerninger af den han forurettede, i samme proportion.” [Al-Bukhari]
Jâbir (må Alllâh være tilfreds med ham) berettede, at Allâhs Budbringer (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Vogt jer for uretfærdighed, for undertrykkelse vil være (som) mørke på Genopstandelsesdagen; og vogt jer for nærighed, for det var skyld i undergangen af de, der kom før jer. Det gjorde dem tilbøjelig til at udgyde blod og behandle det ulovlige som lovligt. [Muslim]
Abû Hurayrah (må Allâh være tilfreds med ham) berettede at Allâhs Budbringer (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “På Genopstandelsesdagen vil enhver få tildelt sine rettigheder, til den grad at (selv) et hornløst får vil blive hævnet for, ved at straffe fåret med horn, som brækkede dets horn.”
Abû Umâmah (må Allâh være tilfreds med ham) berettede, at Allâhs Budbringer (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Allâh forordner (Helvede) Ilden og udelukker Jannah (Paradis) for den, som tilraner sig rettighederne af den troende, ved at aflægge en falsk ed. En mand spurgte: “O Allâhs Budbringer! Selv hvis det er (gøres for) en ubetydelig ting?”. Han sagde: “Selv (hvis det gøres) for en pind af ‘Arak træet (dvs. træet hvorfra miswâk tages).” [Muslim]
Abû Hurayrah (må Allâh være tilfreds med ham) berettede, at Profeten (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Ham som gør en uret, der påvirker hans broders ære eller noget som helst andet, bør bede om hans tilgivelse i dag, før dagen (dvs. Genopstandelsesdagen) hvor han hverken vil have en dinâr eller dirham (at fremvise). Hvis han udført nogle gode gerninger, vil en andel tilsvarende hans forsyndelser fratrækkes dem (de gode gerninger). Men hvis han ingen gode gerninger har (at fremvise), vil han blive bebyrdet med de onde gerninger af den han forurettede, i samme proportion.” [Al-Bukhari]
Jâbir (må Alllâh være tilfreds med ham) berettede, at Allâhs Budbringer (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Vogt jer for uretfærdighed, for undertrykkelse vil være (som) mørke på Genopstandelsesdagen; og vogt jer for nærighed, for det var skyld i undergangen af de, der kom før jer. Det gjorde dem tilbøjelig til at udgyde blod og behandle det ulovlige som lovligt. [Muslim]
Abû Hurayrah (må Allâh være tilfreds med ham) berettede at Allâhs Budbringer (Allâhs fred og velsignelser være med ham) sagde: “På Genopstandelsesdagen vil enhver få tildelt sine rettigheder, til den grad at (selv) et hornløst får vil blive hævnet for, ved at straffe fåret med horn, som brækkede dets horn.”
At vende sig bort fra meningsløs snak
At vende sig bort fra meningsløs snakAllâh, Den Ophøjede, siger (meningen af):“Succesfulde er de troende: De, som er ydmyge i deres bønner og som vender sig bort fra Laghw (tom snak).” {23:2-4} og: “Og de, som ikke aflægger falsk vidnesbyrd, og som, når de går forbi Laghw (tom snak), vandrer værdigt forbi.” {25:73} og: “Og når de hører Laghw (tom snak), vender de sig bort fra den…” {28:56}
Meningsløs snak (Laghw) er tale, som er indholdsløs og irrelevant og bærer ingen tilknytning til noget reelt formål. Det bringer ikke gavn til den, som ytrer det og kan meget vel bringe ham ulykke i stedet.
‘Alî (radhiyAlâhu ‘anhu) berettede, at Allâhs Budbringer (salAllâhu ‘alayhi was-sallam) sagde: “Det er en del af en mands sunde praksis af Islâm, at han efterlader det, som ikke vedrører ham.”
Dhul Nûn sagde: “Enhver som elsker Allâh, lever sandelig, og enhver, som er tilbøjelig til noget som helst andet, skader sit sind. En tåbelig mand kommer og går og hæfter sig ved det, som ingen værdi har, imedens den intelligente mand tilser sine egne tanker omhyggeligt.”
Meningsløs snak (Laghw) er tale, som er indholdsløs og irrelevant og bærer ingen tilknytning til noget reelt formål. Det bringer ikke gavn til den, som ytrer det og kan meget vel bringe ham ulykke i stedet.
‘Alî (radhiyAlâhu ‘anhu) berettede, at Allâhs Budbringer (salAllâhu ‘alayhi was-sallam) sagde: “Det er en del af en mands sunde praksis af Islâm, at han efterlader det, som ikke vedrører ham.”
Dhul Nûn sagde: “Enhver som elsker Allâh, lever sandelig, og enhver, som er tilbøjelig til noget som helst andet, skader sit sind. En tåbelig mand kommer og går og hæfter sig ved det, som ingen værdi har, imedens den intelligente mand tilser sine egne tanker omhyggeligt.”
De mange forklædninger af bagtalelse
De mange forklædninger af bagtalelse!Der er folk, som bagtaler eller lytter til bagtalelse og gør dette for at tilfredsstille det selskab de er i, med viden om, at offeret sandsynligvis er uskyldigt i det, der bliver sagt om ham. Ofte føler sådanne forbrydere, at hvis de skulle forsøge at gøre ende på en sådan samtale i en forsamling, ville deres tilstedeværelse måske være uønsket eller byrdefuld.
Der er mange metoder, som bliver anvendt, når man omtaler en anden person på en negativ måde.
Under påskuddet om at være informativ, kunne man sige at det ikke normalt er ens vane at omtale andre, undtagen når man ønsker, at fortælle om en andens situation til nogen.
Eller man kun også sige: “Ved Allâh, “den og den” fortjener at blive ynket”, for derved at vise overlegenhed over den, som skal forstødes.
Eller man kunne også bare sige, vi bør glemme “den og den” og bede om deres tilgivelse såvel som vores egen, med hensigt på udelukkende at forklejne den som blev omtalt.
I virkeligheden, er alle disse taktikker planlagt for at prøve på, at narre Allâh (Den Ophøjede) og for at tilfredsstille skabelsen. I virkeligheden narrer de mange, som følger disse metoder, kun sig selv.
Så er der dem, som bagtaler, for at hæve deres egen status.
Når de hører om andres fejl, bruger de ord som “Havde jeg bedt for “den og den” i aftes, ville nyheden om deres synd ikke have nået mig.”
Igen, når en person taler om, at en anden person mangler forståelse i en sag, er det underforstået, at den som omtaler den andens mangelhed, selv er overlegen.
Der er også de, som parrer jalousi med bagtalelse, som kommer i form af, at være kritisk eller at forklejne de, som er prist i andres selskab.
Nogle mennesker bagtaler for humorens skyld, spøgefuldhedens skyld og munterhedens skyld. En person oplever en vis mængde til tilfredshed i at blive værdsat for hans historie-fortællende evner. At tale ondt om en person på humoristisk vis, sætter smag på en historie.
Andre tager del i bagtalelse ved at vise, at de er overraskede og forbavsede over en andens handling: “Hvordan kunne nogen finde på at gøre det?”
Dog er der andre, som omtaler folk og deres handlinger under påskud om sympati for deres handlinger eller ulykkeligheder. I virkeligheden oplever den, som bagtaler, tilfredsstillelse i omtalen af andre og deres misgerninger.
En anden form for bagtalelse, er at fortælle om andres ulykkeligheder til deres fjender, så de også kan nyde, at rakke ned på dem.
Ud fra disse eksempler, kan man tænke sig frem til at bagtalelse, hører til en sygdom i hjertet… Må Allâh bevare os fra denne mest onde af gerninger og beskytte os fra dens fristelser.
Der er mange metoder, som bliver anvendt, når man omtaler en anden person på en negativ måde.
Under påskuddet om at være informativ, kunne man sige at det ikke normalt er ens vane at omtale andre, undtagen når man ønsker, at fortælle om en andens situation til nogen.
Eller man kun også sige: “Ved Allâh, “den og den” fortjener at blive ynket”, for derved at vise overlegenhed over den, som skal forstødes.
Eller man kunne også bare sige, vi bør glemme “den og den” og bede om deres tilgivelse såvel som vores egen, med hensigt på udelukkende at forklejne den som blev omtalt.
I virkeligheden, er alle disse taktikker planlagt for at prøve på, at narre Allâh (Den Ophøjede) og for at tilfredsstille skabelsen. I virkeligheden narrer de mange, som følger disse metoder, kun sig selv.
Så er der dem, som bagtaler, for at hæve deres egen status.
Når de hører om andres fejl, bruger de ord som “Havde jeg bedt for “den og den” i aftes, ville nyheden om deres synd ikke have nået mig.”
Igen, når en person taler om, at en anden person mangler forståelse i en sag, er det underforstået, at den som omtaler den andens mangelhed, selv er overlegen.
Der er også de, som parrer jalousi med bagtalelse, som kommer i form af, at være kritisk eller at forklejne de, som er prist i andres selskab.
Nogle mennesker bagtaler for humorens skyld, spøgefuldhedens skyld og munterhedens skyld. En person oplever en vis mængde til tilfredshed i at blive værdsat for hans historie-fortællende evner. At tale ondt om en person på humoristisk vis, sætter smag på en historie.
Andre tager del i bagtalelse ved at vise, at de er overraskede og forbavsede over en andens handling: “Hvordan kunne nogen finde på at gøre det?”
Dog er der andre, som omtaler folk og deres handlinger under påskud om sympati for deres handlinger eller ulykkeligheder. I virkeligheden oplever den, som bagtaler, tilfredsstillelse i omtalen af andre og deres misgerninger.
En anden form for bagtalelse, er at fortælle om andres ulykkeligheder til deres fjender, så de også kan nyde, at rakke ned på dem.
Ud fra disse eksempler, kan man tænke sig frem til at bagtalelse, hører til en sygdom i hjertet… Må Allâh bevare os fra denne mest onde af gerninger og beskytte os fra dens fristelser.
Den spildte tid
Den spildte tid!Min søn har siden i går aftes skreget og grædt udover det sædvanlige. Da jeg kom hjem fra arbejde i dag bestemte jeg mig for at tage ham til hospitalet. Selvom jeg var træt og udmattet, så er det min søn og jeg vil gøre alt for ham.
Der jeg ankom, var der mange mennesker der ventede. Jeg tog et nummer og satte mig. Jeg så rundt omkring på de forskellige folk. Nogle var gamle og andre var unge, men generelt var der musestille. Jeg så igen på de tilstedeværende. Nogen havde lukket øjnene så man ikke kunne se hvad de tænkte på, andre så rundt omkring i venteværelset og nogen kunne man se, var optaget af frygt og bekymring.
Pludselig blev stilheden afbrudt. En stemme råbte: “Vil nummer 14 være så venlig at henvende sig til skranken.” Det var en lettelse for ejeren af nummeret. Han henvendte sig hurtigt og så blev der atter stille. Jeg så mig omkring endnu engang. Denne gang fik jeg øje på en ung dreng. Man kunne se på ham, at han ingen bekymringer havde. Han havde en lille “lomme Quraan” med sig, som han læste i. Han løftede ikke sit blik. Jeg stirrede på ham i et stykke tid og tænkte ikke så meget over det. Men da ventetiden varede lidt over en time, forvandlede min stirren til dyb tænkning over hans måde at være på og hvordan han tilbragte sin tid.
En Hel time af Mit liv? Og hvad har jeg fået ud af den? Havde hverken arbejde eller andet at lave.
Så blev der tid til salat Al Maghrib. Vi gik ind på Hospitalets masjid, jeg prøvede hele tiden at være ved siden af denne unge dreng. Efter vi blev færdige med salah konfronterede jeg ham og fortalte ham hvor beundret jeg var over ham og måden han brugte sin tid fornuftigt på. Han fortalte mig, at man mange gange sidder man og får tiden til at gå med intet. Hvor mange dage og nætter har vi ikke brugt på at spilde tiden? Han fortalte, at han har haft denne Quraan i lidt længere tid end et år, eftersom hans ven havde opfordret ham til at anskaffe sig en. Han fortalte, at han læser i Quraanen på de tidspunkter man normalt plejer at spilde sin tid, mere end når han er hjemme eller i moskéen. Og han tilføjede, at han nu har siddet og ventet i over en halvanden time på at komme i behandling. Og så spurgte han om hvornår man sidst har haft en halvanden time til at læse Quraan i?
Jeg tænkte mig om, hvor meget tid har jeg ikke spildt? Hvor mange dage eller rettere sagt måneder går der, uden at man læser Quraan?
Mine tanker blev afbrudt af en stemme der råbte mit nummer op. Det var min tur og jeg gik ind til lægen.
Efter jeg blev færdig, tog jeg direkte til boghandleren og købte en lignende lille “lomme Quraan”.
Jeg bestemte mig for at passe min tid. Mens jeg lagde Quraanen i min lomme, tænkte jeg: “Hvor mange folk kommer til at gøre det samme?” og hvor meget Ajr man får for at læse Quraan?
Husk! Ham der viser vejen til Khair får samme Ajr som ham, der udfører den.
Jeg vil opfordre alle til at købe en lille Quraan til at læse i, når man f. eks er et sted hvor man ikke har så meget at lave. F. eks ved busstoppesteder, togstationer og lignende.
Der jeg ankom, var der mange mennesker der ventede. Jeg tog et nummer og satte mig. Jeg så rundt omkring på de forskellige folk. Nogle var gamle og andre var unge, men generelt var der musestille. Jeg så igen på de tilstedeværende. Nogen havde lukket øjnene så man ikke kunne se hvad de tænkte på, andre så rundt omkring i venteværelset og nogen kunne man se, var optaget af frygt og bekymring.
Pludselig blev stilheden afbrudt. En stemme råbte: “Vil nummer 14 være så venlig at henvende sig til skranken.” Det var en lettelse for ejeren af nummeret. Han henvendte sig hurtigt og så blev der atter stille. Jeg så mig omkring endnu engang. Denne gang fik jeg øje på en ung dreng. Man kunne se på ham, at han ingen bekymringer havde. Han havde en lille “lomme Quraan” med sig, som han læste i. Han løftede ikke sit blik. Jeg stirrede på ham i et stykke tid og tænkte ikke så meget over det. Men da ventetiden varede lidt over en time, forvandlede min stirren til dyb tænkning over hans måde at være på og hvordan han tilbragte sin tid.
En Hel time af Mit liv? Og hvad har jeg fået ud af den? Havde hverken arbejde eller andet at lave.
Så blev der tid til salat Al Maghrib. Vi gik ind på Hospitalets masjid, jeg prøvede hele tiden at være ved siden af denne unge dreng. Efter vi blev færdige med salah konfronterede jeg ham og fortalte ham hvor beundret jeg var over ham og måden han brugte sin tid fornuftigt på. Han fortalte mig, at man mange gange sidder man og får tiden til at gå med intet. Hvor mange dage og nætter har vi ikke brugt på at spilde tiden? Han fortalte, at han har haft denne Quraan i lidt længere tid end et år, eftersom hans ven havde opfordret ham til at anskaffe sig en. Han fortalte, at han læser i Quraanen på de tidspunkter man normalt plejer at spilde sin tid, mere end når han er hjemme eller i moskéen. Og han tilføjede, at han nu har siddet og ventet i over en halvanden time på at komme i behandling. Og så spurgte han om hvornår man sidst har haft en halvanden time til at læse Quraan i?
Jeg tænkte mig om, hvor meget tid har jeg ikke spildt? Hvor mange dage eller rettere sagt måneder går der, uden at man læser Quraan?
Mine tanker blev afbrudt af en stemme der råbte mit nummer op. Det var min tur og jeg gik ind til lægen.
Efter jeg blev færdig, tog jeg direkte til boghandleren og købte en lignende lille “lomme Quraan”.
Jeg bestemte mig for at passe min tid. Mens jeg lagde Quraanen i min lomme, tænkte jeg: “Hvor mange folk kommer til at gøre det samme?” og hvor meget Ajr man får for at læse Quraan?
Husk! Ham der viser vejen til Khair får samme Ajr som ham, der udfører den.
Jeg vil opfordre alle til at købe en lille Quraan til at læse i, når man f. eks er et sted hvor man ikke har så meget at lave. F. eks ved busstoppesteder, togstationer og lignende.
Abonner på:
Opslag (Atom)