Hvordan man stopper bagtalelse

Hvordan man stopper bagtalelse




Shaykh Husayn al-Awâ’ishah



Taget fra “Bagtalelse og dets uønskede effecter på det islamiske samfund “



Hvis nogen af os hører sladder om vores bror, er vi påbudt at modsætte os det og irettesætte taleren på en venlig og høflig måde og med visdom. Dette er i overensstemmelse med de mange forskellige måder hvorpå man kan ændre en ond gerning, som blev beskrevet af Allâhs Budbringer (salAllâhu ‘alayhi was-sallam) [1] og som vi bør prøve at efterfølge, så godt som vi kan. Den ringeste måde at modsætte sig den onde gerning, er at modsætte sig det i vores hjerter, hvilket i dette tilfælde bør få os til at forlade forsamlingen, hvori bagtalelse finder sted.



Lad os overveje Allâhs (subhânahu wa ta’âla) ord:



“Og når du ser dem, der taler forvrøvlet om Vore tegn, så vend dig fra dem, indtil de hengiver sig til en anden tale end denne. Og hvis satan lader dig glemme (dette), så sid ikke efter, (at) erindringen (er kommet til dig) sammen med de uretfærdige folk.” [An'âm, 6: 68]



Lad de, som nyder at bagtale, tage sig i agt! Allâhs Budbringer (fred og velsignelser være med ham) har befalet de som hører bagtalelse (finde sted) at afvise det, men (i stedet) accepterer de det med glæde. Ve over dig! Tænker du ikke på hvor du ender? Det er som om, du tror, du kun blev skabt for at fjolle rundt og begå synder! For jeres Herres skyld, svar mig: Er I muslimer?













Fodnote:



[1] Hadîthen lyder: “Hvem end iblandt jer, der ser en ond gerning, bør ændre det med sin hånd (ved at handle), og hvis han ikke kan gøre det, så med hans tunge (ved at tale imod det), eller hvis han ikke kan gøre det, så med hans hjerte (ved at modsætte sig det i hjertet)- og dette er den svageste form for tro.” [Berettet af Muslim i Kitâb al-Îmân, nr. 49]

Hvorfor vores bønner ikke bliver svaret

Hvorfor vores bønner ikke bliver svaretIbrahim Ibn Adhan – Må Allahs barmhjertighed være med ham- en lærd fra det 3. århundrede, en lærer og en ledsager af Sufyan ath-Tawhri, blev spurgt om Allahs udtalelse – Den Mest Høje: “Og jeres Herre siger: Påkald Mig, og Jeg vil svare jer.” [Surah Ghaafir(40): 60]




“Vi beder, men vores bønner bliver ikke hørt.” Så han sagde til dem:



- I kender Allah, alligevel adlyder I Ham ikke,

- I reciterer Quranen, men handler ikke i henhold til den,

- I kender Shaytan (djævlen), alligevel er I enige med ham,

- I erklærer at I elsker Allahs budbringer, salla Allahu ‘alayhi wa sallam, samtidig opgiver I hans Sunnah,

- I erklærer jeres kærlighed for Paradiset, dog handler I ikke som I vil opnå det,

- I erklærer jeres frygt for Ilden, alligevel forhindrer I ikke jer selv fra synder,

- I siger “Sandelig døden er sand”, alligevel har I ikke forberedt jer på den,

- I optager jer selv med at finde fejl hos andre, dog ser I ikke på jeres egne fejl,

- I spiser fra det Allah har forsynet jer med, men I takker Ham ikke,

- I begraver jeres døde, men I tager ikke ved lære af det.”



____________________________________________________________



Taget fra Khushu fis-Salaat (s.62) af Ibn Rajab al-Hanbali – rahimahullah.

Hvornår skal man lave Tawbah?

Hvornår skal man lave Tawba?Tawba (anger) kan man enten lave for at søge bort fra sit tidligere liv som uvidende/ikke forholdende (Jahil) eller fordi man har begået en synd..




Nogle af betingelser for fuldførelsen af Tawba er følgende:



At man ikke vender tilbage og begår samme synd.

Fortrydelse og samvittighedsnag i hjertet.

At man er sikker på at det ikke sker igen, altså at man har niyah på at man ikke bare laver tawba for at blive tilgivet den ene gang kun.

Det er ikke nok at angre og bede om tilgivelse – man skal også stræbe efter at forbedre sigAllah (swt) siger:“Og når dem som tror på Vore tegn, kommer til dig, så sig: Fred være med jer! Jeres Herre har foreskrevet Sig Selv barmhjertighed. Hvis en af jer handler ondt i uvidenhed og derefter angrer og forbedre sig, så er Han visselig tilgivende, Barmhjertig.” [Al-An'aam 6:54]

“Anger gælder for Allâh kun for dem, som har handlet ondt I uvidenhed, og så hurtigt angrer. Til sådanne vender Allâh Sig (i Sin nåde), og Allâh er Alvidende, Alvis. Men der modtages ingen anger fra dem, som handler ondt, indtil døden nærmer sig en af disse, og han så siger: “Nu angrer jeg!- og heller ikke fra dem, der dør som vantro. For sådanne har Vi beredt en smertelig straf.” [An-Nisaa 4:17-18]



“Og jeg sagde: Bed jeres Herre om tilgivelse. Han er sandelig den Altilgivende.” [Nooh 71:10]



“Og Allâh ønsker at vende Sig til jer (i Sin nåde), men de, der følger deres (egne) lyster, ønsker at I skal afvige (med) en stor afvigelse.” [An-Nisaa 4:27]



“Og vend jer til jeres Herre og underkast jer Ham, førend straffen kommer til jer, for så vil I ikke få hjælp.” [Az-Zumur 39:54]









Hvordan laver man Tawbah?





Ved at udføre Salat ut-Tawba. Denne består af to ruku’, som beskrevet i en hadith:



Ali (ra) som sagde at Abu Bakr (ra) fortalte ham, at han hørte Allahs Budbringer sige:

“Der er ikke en af Allâhs slaver, som begår en synd, hvorefter han fuldkommengør sin wudhû og beder to enheder af Salâh og derefter søger Allâhs (subhânahu wa ta’âla) tilgivelse, som ikke vil blive tilgivet.” (Abu Dawood og Tirmidi.. Sheikh Al-Albani har erklæret den autentisk. Dvs. Sahih i Sahih Abu Dawood)

Kur mod tomhed (smukt citat)

Kur mod tomhed“Visselig i hjertet, er der et tomrum, som ikke kan fjernes undtagen med Allâhs selskab. Og deri er der en sørgelighed, som ikke kan fjernes undtagen med glæden af at kende Allâh og at være loyal mod Ham. Og deri, er der en tomhed, som ikke kan fjernes, medmindre det udfyldes med kærlighed for Ham og ved at vende sig til Ham og altid at ihukomme Ham. Og hvis en person blev tilbudt hele verden og alt hvad der i den, ville det ikke afhjælpe denne tomhed.”




-Ibn Qayyim al-Jawziyyah

Renselse af hjertet fra Sahytâns hvisken

Renselse af hjertet fra Shaytâns hviskenImâm ‘Uthmân Dan Fodio




Dette kan opnås igennem fire ting:



1. At søge tilflugt hos Allâh fra Shaytân og at afvise den tanke, som dukker op hos én.

2. Det næste er, at huske Allâh med tungen og hjertet.

3. Det tredje er at reflektere over de beviser Ahlus Sunnah wal-Jamâ’ah stiller frem. Disse er ikke nævnt af filosofferne eller Mu’tazilitterne.

4. Det fjerde er, at spørge en som kender Profetens Sunnah (tradition, vej), fred og velsignelser være med ham.

Rigelig velgørenhed

Rigelig velgørenhedHos dyderne og manererne af Salaf, finder vi, at de praktiserede rigelig velgørenhed, udover hvad de behøvede, både dag og nat, i smug og i åbent. Enhver, som ikke havde mad eller rigdom at give ud, ville være godgørende, ved at spare folk for deres fortræd (de ville afholde sig fra at skade folk verbalt eller fysisk) og ved at bære fortrædet (som blev begået af andre) af andre (imod dem).




Allâh, Den Mest Ophøjede, siger (meningen af): “De som giver ud af deres rigdom ved nat og dag, i hemmelighed og offentlighed: De vil få deres belønning hos deres Herre, og over dem skal der ikke komme frygt og de skal (heller) ikke sørge.” {Sûratul Baqarah (2):274} Han sagde også (meningen af): “I vil ikke opnå retskaffenhed (Birr), førend I giver bort af det I elsker. Og hvad I end giver ud, så er Allâh visselig vidende derom.”



‘Abdul ‘Azîz Ibn ‘Umayr (rahimahullâh) sagde: “Salâh vil nå dig halvdelen af vejen, fasten lader dig nå til porten af Kongen og velgørenhed lader dig indtræde Kongens selskab.” Han plejede også at sige: “Rigdom for os, er indskud for velgørenhed.”



Deres manerer bestod i at smile glædeligt ad ansigtet af tiggeren og ikke at mistænke ham. De ville altid tro, at de tiggede ud af alvorlig nød.



Sufyân ath-Thawrî (rahimahullâh) plejede at blive henrykt over at se en tigger ved sin dør og ville sige: “Velkommen til den, som er kommet for at vaske mine synder væk.”



Fudayl ibn ‘Iyâd (rahimahullâh) sagde: “Tiggere er sådanne gode mennesker! De bærer på vores forsyning til Efterlivet uden betaling, indtil de placerer det på vægten foran Allâh, Den Mest Ophøjede.”

Sikke en dårlig slave han er

Sikke en dårlig slave han erAl-Hasan al-Basri (Må Allaah være tilfreds med ham) sagde:




“Hvilken dårlig slave [Af Allaah] han er! Jeg snakker om en slave som passer den følgende beskrivelse:



1- Han spørger om tilgivelse (maghfirah), mens han aktivt er i gang med at synde.



2- Han oprører sig med ydmyg og indsmigrende manerer, så han kan blive beæret med loyalitet (amana) men han lader kun som om, for at skjule hans illoyalitet (khiyanah).



3- Han forbyder det dårlige, men han holder sig ikke fra det selv.



4- Han påbyder det gode, men handler ikke efter sine egne instrukser.



5- Hvis han giver, gør han det meget nærigt, og hvis han ikke giver, giver han ingen undskyldning.



6- Hvis han har det bedste helbred, føler han sig sikker, men hvis han bliver syg, bliver han angerfuld.



7- Hvis han er ludfattig, bliver han ked af det, hvis han bliver rig, er han genstand for lyster.



8- Han håber på frelse, men han handler ikke følgelig.



9- Han er bange for straf, men tager ingen forholdsregler mod det.



10- Han ønsker at få mere gavn, men han er utaknemmelig [for hvad han har fået].



11- Han kan godt lide idéen om spirituel belønning, men han øver ikke tålmodighed.



12- Han fremskynder søvnen og udsætter fasten.”